Dansk Erhverv: Regeringen ville fjerne fantomskatten, men rammer skævt med sit lovforslag

Lovforslaget, der snart skal behandles i Folketinget, viser tydeligt, at mange medarbejdere stadig rammes, hvis de aflønnes med aktier. Aktieaflønning sker typisk via paragraf 7 P eller paragraf 28 i ligningsloven.

Politikerne har løst problemet for paragraf 7 P, men medarbejdere under paragraf 28 risikerer fortsat at blive beskattet af indtægter, de endnu ikke har tjent.

Biotekbranchen rammes hårdt

Det gælder især tegningsretter, også kendt som warrants. Når medarbejdere bruger deres warrants til at købe aktier, beskattes de straks – selvom pengene fra et salg først kommer senere, for eksempel gennem earn-outs eller milepæle.

Resultatet kan blive, at medarbejdere betaler skat af penge, der aldrig lander på kontoen.

Mange vil opgive deres warrants, og unge selskaber uden indtjening vil have langt sværere ved at tiltrække talent.

Freja Brandhøj og Fie Møller Jensen
Hhv. chef for iværksætteri og regelforenkling og skattepolitisk chefkonsulent, Dansk Erhverv

Konsekvensen? Mange vil opgive deres warrants, og unge selskaber uden indtjening vil have langt sværere ved at tiltrække talent. Det mister både medarbejderen og staten penge på, og derfor bør loven ændres, så medarbejdere ikke beskattes af penge, de aldrig har modtaget.

En central del af regeringens strategi var et opgør med den såkaldte fantomskat. Men der tages kun et opgør med den for ejere og founders og ikke for medarbejdere. 

Biotekbranchen, hvor warrants ofte benyttes, er et klart eksempel på, hvor urimelig fantombeskatningen forsknings- og udviklingsforløbene er dyre og langsommelige. Udbetalinger ved salg er typisk bundet til regulatoriske milepæle som fase 3-resultater, myndighedsgodkendelse og/eller markedsadgang.

Medarbejdere og stiftere, der arbejder år efter år for lav løn og høj risiko, kan derfor få store skattekrav, længe før de modtager noget som helst. Det svarer til at blive straffet dobbelt: Først med mange års usikkerhed og så med en skatteregning på indtjening, man ikke har i årevis.

Hvis målet virkelig er at afskaffe fantomskatten, bør det gælde alle ordninger – også dem under paragraf 28, som holder hjulene i gang i biotek og andre innovative højrisiko brancher.

Desværre rammer udfordringerne de tidlige selskaber over en bred kam. Mange små iværksættervirksomheder lever i de første år af kapitalindskud fra investorer. Det er helt naturligt – pengene bruges på udvikling, ikke omsætning.

De selskaber risikerer dog at blive stemplet som "pengetanke" og udelukket fra de fordelagtige regler i paragraf 7 P. Det er skævt.

Et udviklingsselskab er ikke en pengetank – det er en virksomhed i sin mest sårbare fase. Reglerne bør præciseres, så reelle udviklingsvirksomheder kan bruge aktielønsreglerne, selvom omsætningen endnu ikke er på bundlinjen.

Retskravet på en virksomhed værdiansættelse

I dag udløser enhver form for udstedelse af warrants eller medarbejderaktier et krav om værdiansættelse af virksomheden. En proces, der kræver eksterne ressourcer fra dyre advokathuse og revisorer, men som også kræver enorme mængder af papirarbejde mellem virksomheden, konsulenterne og styrelserne.

Regnemetoderne er for det første forskellige, og for det andet vil styrelsen ikke give en forhåndsvurdering af, hvilke metoder den enkelte virksomhed skal anvende og vil blive målt op imod.

Vi skal have afskaffet fantomskatten en gang for alle, og medarbejdere skal selvfølgelig ikke beskattes af penge, de ikke har fået.

Freja Brandhøj og Fie Møller Jensen
Hhv. chef for iværksætteri og regelforenkling og skattepolitisk chefkonsulent, Dansk Erhverv

Tværtimod oplever virksomhederne og konsulenthusene nærmest en garanti for, at styrelsen vil anvende en anden regnemetode, end den de har valgt, hvilket igen giver anledning til omfattende papirarbejde. 

Det er ikke godt nok. Ifølge strategien ville der blive opsat et retskrav med gennemsigtighed på værdiansættelsen i forbindelse med udstedelse af medarbejderaktier. Det gør det igen uattraktivt overhovedet at uddele medarbejderaktier eller warrants og svært at rekruttere talenter fra ind- og udland.   

Det er selvsagt også skadeligt for mindre virksomheder, at bestyrelsesmedlemmer i dag ikke omfattes af paragraf 7 P, selvom det i mange lande er normalt at aflønne bestyrelsesmedlem delvist i aktier. For startups giver det rigtig god mening: De har brug for kompetente bestyrelser, men sjældent råd til høje honorarer.

Afskaf fantomskatten en gang for alle

Med det nuværende lovforslag skal selv bestyrelsesmedlemmer modtage en løn svarende til dagpengesatsen hver måned, hvis de skal have gavn af lovændringen. Det er helt urealistisk, at en iværksætter har de midler til et helt bestyrelseslokale. Det vil derimod give mening at give dem warrants til de fordelagtige vilkår og uden et lønkrav.

Reglerne bør derfor ændres, så også bestyrelsesmedlemmer kan modtage aktier eller warrants med rimelig beskatning. Det vil gøre det lettere at tiltrække stærke profiler – både danske og internationale – og styrke virksomheder, der allerede kæmper med kapital og talent.

I Dansk Erhverv er anbefalingen klar: Vi skal have afskaffet fantomskatten en gang for alle, og medarbejdere skal selvfølgelig ikke beskattes af penge, de ikke har fået.

Samtidig bør vi understøtte vores ekstremt vigtige iværksættere inden for biotek og andre innovative brancher, der selvfølgelig ikke skal beskattes af hverken fantomskat eller som "pengetanke", bare fordi de endnu ikke har omsætning. Og lad os også udvide ordningen til at gælde bestyrelsesmedlemmer og advisory boards.

Hvis ambitionen med iværksætterstrategien var at tiltrække internationale talenter og kloge hoveder i Danmark, så er udkastet til det nye lovforslag en ommer og måske en anledning til at se på en helt ny og en samlet og simpel løsning på at udstede warrants og medarbejderaktier i samarbejde med eksperter inden for området.