Danske lønninger stiger mindre end de svenske og tyske

Midt i det politiske slagsmål om en vækstpakke leverer de historisk lave lønstigninger til danskerne en god nyhed for politikerne og dansk økonomi.

I årevis er de danske virksomheders lønkonkurrenceevne over for udlandet blevet forværret. Men de seneste to år har danskerne fået væsentligt mindre lønstigninger end vores naboer i Tyskland og Sverige, viser nye tal fra EU's statistikenhed Eurostat.

Samlet set har de danske lønstigninger været på 3,9 pct. målt over de seneste to år, mens tyskernes lønstigninger har været på 5,6 pct. og svenskernes hele 6,0 pct. i samme periode.

Dermed genvinder de danske virksomheder nu lønkonkurrenceevne i forhold til svenske og tyske virksomheder og også en lille smule i forhold til Europa generelt. De danske lønstigninger har således befundet sig lige under EU-gennemsnittet de seneste par år.

<script type="text/javascript" src="//ajax.googleapis.com/ajax/static/modules/gviz/1.0/chart.js"> {"dataSourceUrl":"//docs.google.com/spreadsheet/tq?key=0AhsiE1AeMLozdDRUUHpuQ3YtUWVIcVJGTk5aU2tDY0E&transpose=1&headers=1&range=A1%3AE9&gid=0&pub=1","options":{"titleTextStyle":{"bold":true,"color":"#000","fontSize":16},"vAxes":[{"title":null,"useFormatFromData":true,"minValue":0,"viewWindowMode":"explicit","viewWindow":{"min":0,"max":5},"maxValue":5},{"useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null}],"series":{"5":{"color":"#dd4477"},"6":{"color":"#00ffff"},"7":{"color":"#000000"}},"title":"Lønstigning i procent","curveType":"","booleanRole":"certainty","animation":{"duration":500},"legend":"right","lineWidth":2,"useFirstColumnAsDomain":true,"hAxis":{"useFormatFromData":true,"title":"","minorGridlines":{"count":"0"},"minValue":null,"viewWindow":{"min":null,"max":null},"gridlines":{"count":"4","color":"#b7b7b7"},"maxValue":null},"width":450,"height":320},"state":{},"view":{},"isDefaultVisualization":true,"chartType":"LineChart","chartName":"Diagram1"} </script>Kilde: Eurostat

Godt nyt for regeringen
Det er godt nyt for Thorning-regeringen, der har det som et selvstændigt mål i sit regeringsgrundlag at forbedre den danske lønkonkurrenceevne. På samme måde har Venstre gentagne gange erklæret, at danskernes løn over tid bør komme ned på tysk niveau.

Det er den økonomiske krise og de danske lønmodtageres og fagbevægelsens løntilbageholdenhed ved overenskomster og individuelle lønforhandlinger de seneste år, som har formået at vende udviklingen fra nullerne. Her blev den danske lønkonkurrenceevne markant forværret.

Fra 2003 og frem til 2010 var lønstigningerne i Danmark næsten hvert år over dobbelt så store som i Tyskland. Ifølge beregninger fra tænketanken Cepos blev den danske lønkonkurrenceevne over for udlandet forværret med 22 pct. fra 2000 til 2010.

Dermed er der altså fortsat lang vej igen, før de store danske lønstigninger fra nullerne er udlignet. Og selv om de danske lønmodtagere har fået historisk lave lønstigninger med kun 1,6 pct. mere i lønposen i 2012, så har lønudviklingen i Danmark fortsat været markant højere end i lande som Holland og Storbritannien, hvor lønstigningerne sidste år var på under 1 pct.

Svenske lønninger har overhalet danske
De danske lønninger er fortsat blandt de højeste i Europa kun overgået af Norge og Sverige. Hidtil har Danmark i mange år haft de næsthøjeste lønninger efter Norge, men den seneste udvikling betyder, at de svenske lønninger nu har overhalet de danske.

Det skyldes dog ikke kun, at de svenske lønmodtagere har fået større lønstigninger end de danske. Størstedelen af forklaringen på den forværrede svenske lønkonkurrenceevne er, at den den svenske krone er steget markant i værdi de seneste år.

Dermed bliver svensk arbejdskraft dyrere, når man sammenligner med de fleste andre EU-lande, som enten har euro eller som Danmark har bundet kursen til den nationale valuta fast til euroen. Omvendt kan den svenske lønkonkurrenceevne hurtigt blive markant forbedret igen, hvis den svenske krone falder i kurs.

Produktivitet en afgørende faktor
En tredje faktor, som har afgørende betydning for lønkonkurrenceevnen, er medarbejdernes produktivitet. Hvis et land forbedrer sin produktivitet mere end de andre lande, kan man således godt have råd til større lønstigninger, uden at det går ud over lønkonkurrenceevnen.

Netop produktiviteten har været et problem for Danmark op gennem nullerne. Meget lave produktivitetsstigninger har været en medvirkende årsag til, at den danske lønkonkurrenceevne blev forværret.

De danske lønmodtagere fik således store lønstigninger i nullerne, som ikke blev opvejet tilstrækkeligt af, at vi arbejdede hurtigere eller mere effektivt med hjælp fra ny teknologi.

Derfor har regeringen nedsat en såkaldt Produktivitetskommission med den tidligere overvismand Peter Birch Sørensen i spidsen. Kommissionen skal komme med sine endelige anbefalinger inden udgangen af 2013.

Lønudvikling i udvalgte lande 

Den procentvise udvikling i lønomkostningerne per medarbejder per arbejdstime i form af løn, forsikringer og skatter/afgifter i udvalgte EU-lande. Tallene dækker kun den private sektor.