Danske pensionskasser har investeret milliarder i autoritære stater i Afrika

Det er fyldt med dilemmaer, når pensionskasser i jagt på afkast til kunderne låner penge ud til afrikanske lande med korruption og plettet menneskerets-CV. Eksperter såvel som pensionskasser anerkender den svære balancegang.

Vindmølleprojekt i Etiopien – et land, hvor private investeringer ifølge forfatteren Gregory Smith har været afgørende for landets eksplosive vækst. 
Vindmølleprojekt i Etiopien – et land, hvor private investeringer ifølge forfatteren Gregory Smith har været afgørende for landets eksplosive vækst. Foto: Stringer/Reuters/Ritzau Scanpix
Rasmus Raun Westh

Danske pensionskasser tjener hvert år hundredevis af millioner ved at have statsobligationer i autoritære afrikanske stater, der blandt andet har alvorlige problemer med menneskerettigheder og korruption.

I alt er over seks milliarder kroner af danskernes pensionsmidler investeret i statsobligationer i afrikanske lande, som af organisationen Freedom House kategoriseres som enten ikke-frie eller delvist frie.

Det viser en kortlægning, som Altinget har lavet i samarbejde med det undersøgende medie Danwatch.

Man smider pengene direkte ned i statskassen, og hvad der så sker med dem derfra, er nærmest umuligt at holde snor i.

Gregory Smith
Britisk kapitalforvalter og forfatter
Flere pensionskasser har eksempelvis statsobligationer i Mozambique, hvor regeringen er midt i en historisk stor korruptionsskandale. Det samme gælder Gabon, hvor Bongo-familien har siddet tungt på magten siden 1967, og Egypten, hvor general Abdel Fatah al-Sisi for ti år siden overtog magten i et kup, hvis efterdønninger blandt andet kostede over 800 demonstranter livet på én enkelt dag.

Enkelte har også statsobligationer i lande som Cameroun, hvor regeringsstyrker ifølge Amnesty International har begået drab og voldtægt samt udøvet tortur mod civilbefolkningen.

Det er "åbenlyst etisk problematisk," siger Carsten Tanggaard, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet og forhenværende medlem af blandt andet SR-regeringens pensionskommission:

"Det kan godt være, at landene finansierer nogle sympatiske projekter med de midler, de får tilført fra de danske pensionskasser, men det vil så til gengæld frigøre kapital til for eksempel krudt og kugler," siger han.

Modsat aktier i virksomheder, hvor især storaktionærer kan påvirke selskabers beslutninger, har ejere af statsobligationer på ingen måde samme muligheder for at påvirke suveræne stater.

"Det har man ikke, når man køber en statsobligation. Staten kan ultimativt gøre, hvad der passer den," forklarer Camilla Ogunbiyi, der er analytiker i Nordea Asset Management og medforfatter på en rapport om investeringer i statsgæld fra UNPRI, FN's principper for ansvarlige investeringer.

0:000:00