Om  
Lucas Thelander Hultgren
Peter Kofod

DFU får ny landsformand

Lucas Hultgren overtager formandsposten i DF Ungdom efter Peter Kofod Poulsen (DF).

Nikita Selvig

Det var en enig hovedbestyrelse i DF Ungdom og samtlige lokalformænd, som i weekenden på Dansk Folkepartis årsmøde valgte Lucas Hultgren til landsformand for DF Ungdom. 

”Det er en kæmpe ære at være blevet valgt som ny landsformand i Danmarks bedste ungdomsparti, ligesom det er en kæmpe ære at skulle tage over efter en så dygtig og talentfuld mand som Peter Kofod Poulsen. Det er en meget stor opgave, og jeg går ydmygt, men arbejdsomt ind til den. Det er en stor tillidserklæring, at en enig hovedbestyrelse samt alle formændene fra lokalforeningerne har givet mig deres opbakning, og jeg vil kæmpe nat og dag for at leve op til den tillid, de har vist mig,” siger den nyvalgte formand i en pressemeddelelse.

Lucas Hultgren har været medlem af hovedbestyrelsen i DF Ungdom gennem flere år og har de sidste to år varetaget posten som landnæstformand. Han afløser det nyvalgte folketingsmedlem Peter Kofod Poulsen (DF), der dog ikke er nervøs for at overlade posten til Lucas Hultgren:

"Lucas Hultgren er den helt rigtige mand til det vigtige job, det er at være DF Ungdoms landsformand. Han ved, hvad der skal til igennem sin store erfaring fra først sine mange år i hovedbestyrelsen og nu de sidste 2 år som landsnæstformand. Han har erfaringen og talentet, og derfor er jeg helt tryg ved, at han i søndags blev valgt som DF Ungdoms næste landsformand,” siger Peter Kofod Poulsen i pressemeddelelsen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lucas Thelander Hultgren

Fhv. Landsformand, Dansk Folkepartis Ungdom
student (Hørsholm Grundskole og Gymnasium 2013)

Peter Kofod

MF (DF)
lærer (UC Syddanmark 2015)

0:000:00