DI advarer: Økonomisk opsving kan blive bremset af rekordmangel på arbejdskraft

Den danske økonomi buldrer frem i øjeblikket, efter samfundet for alvor er åbnet. Men på samme tid mangler mange virksomheder ledige hænder, hvilket truer med at sætte en stopper for væksten.  

Sådan lyder hovedkonklusionen fra Dansk Industri i en ny prognose for dansk økonomi. 

Det spås, at væksten for 2022 vil være på 2,9 procent og 1,8 procent året efter. Men det vil ikke fortsætte, når virksomhederne ikke kan skaffe de nødvendige medarbejdere, mener DI.

Samtidig har ledigheden ramt det laveste niveau i 13 år og forventes at runde en ny rekord på under 60.000 ved udgangen af 2023. 

Når væksten aftager, vil man bøde for det med tabte indtægter i virksomhederne, lyder det fra Morten Granzau Nielsen, der er chef for økonomisk politisk afdeling i DI. 

”Det har de uheldige konsekvenser, at det vil presse de danske virksomheder til at sige nej til ordrer, og at de går glip af produktion, salg og services, som de ellers kunne have haft gavn af,” siger han i et interview med Altinget. 

Bliver dobbelt ramt 

Ifølge Morten Granzau Nielsen er dette et altoverskyggende problem for dansk erhvervsliv, som især mærkes hos de virksomheder, der har været lukket helt ned under corona og derfor var nødsaget til at fyre medarbejdere.

”Det betyder, at der er nogle virksomheder, som bliver dobbeltramt. Det er i virkeligheden de virksomheder, som har lidt under corona: Oplevelsesøkonomien, kulturlivet, transportbranchen - især inden for luftfart,” siger Morten Granzau Nielsen og fortsætter:

”De virksomheder kan kigge ind i et samfund, som er åbnet og for alvor skal tjene de tabte penge ind igen og står uden ansatte. Men de har rigtig svært ved at rekruttere medarbejdere.”

Bliv enige om arbejdsudbud 

Mens beskæftigelsen er steget med 82.000 i det private og med næsten 32.000 i det offentlige, er antallet af jobannoncer ikke set højere i 15 år, og ledigheden vil falde fra de nuværende 70.900 i december til under 60.000 ved udgangen af 2023.  

”Sidste gang vi så så lav en ledighed førte det til en kraftig svækkelse af danske virksomheders konkurrenceevne, som det tog flere år at rette op på,” påpeger underdirektør Morten Granzau Nielsen fra DI. 

Det er drønærgerligt, at det ikke er lykkedes at finde hinanden på så vigtigt et punkt for erhvervslivet lige nu.

Morten Granzau Nielsen
Økonomisk politisk chef i DI

Det ærgrer ham derfor meget, at politikerne ikke kan nå til enighed om forhandlingerne, da det betyder, at situationen står i stilstand.  

”Det er drønærgerligt, at det ikke er lykkedes at finde hinanden på så vigtigt et punkt for erhvervslivet lige nu. Begge sider af folketinget går endda op i dette, og alligevel er det lykkes at finde tilstrækkeligt med ting, man var uenige om, som endnu står i vejen,” siger Morten Granzau Nielsen. 

Af den grund er det afgørende, at vi finder en løsning nu, der kan sikre, at arbejdsudbuddet vil vokse fremadrettet, pointerer han. Men det kræver, at politikerne inden længe genåbner forhandlingerne om arbejdsudbud og beløbsordningen. 

Ifølge underdirektøren fra DI er der brug for en ambitiøs ordning og henviser til det forslag, som oppositionen har spillet ud med, som blandt andet indebærer en ledighedsgrænse på 4,5% for udenlandske medarbejdere. Ligesom han påpeger, at der er brug for en ordning uden en udløbsdato.

”Den største knast er på adgangen til udenlandsk arbejdskraft og beløbsordningen. Her ser vi rigtig gerne, at man tager den mest ambitiøse løsning, der ligger på bordet," lyder det fra DI’s underdirektør.

Læs hele DI's rapport her.