Eksperter: Her er tre grunde til at holde igen med informationer før krig

FOR OG IMOD: Skiftende regeringer har informeret Folketinget minimalt op til beslutninger om at sende Danmark i krig. Er det godt eller skidt? To eksperter byder ind med fordele og ulemper.

8. februar 2019 kl. 12.21

Andreas Arp

Journalist og redaktør

"Det er altså svært at føre udenrigspolitik, hvis alle de ting, man har tænkt sig at gøre, står på forsiden af avisen."
Henrik Breitenbauch
Centerleder og seniorforsker på Center for Militære Studier på Københavns Universitet

Fakta

Hvad laver Det Udenrigspolitiske Nævn?
Nævnet beskæftiger sig med alle emner, der er knyttet til udenrigspolitik og sikkerhedspolitik, og Det Udenrigspolitiske Nævns fornemmeste opgave er at rådgive regeringen i udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske spørgsmål.

Hvad siger loven?
Grundloven forpligter regeringen til at rådføre sig med Det Udenrigspolitiske Nævn, inden den træffer beslutninger om sager af større udenrigspolitisk rækkevidde, men regeringen har ansvaret for at føre Danmarks udenrigspolitik. Det siger Grundloven også.

Den almindelige lovgivning forpligter desuden regeringen på at:
− rådføre sig med nævnet om sager af større udenrigspolitisk rækkevidde - informere nævnet om udenrigspolitiske sager
- drøfte udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske spørgsmål med nævnet.

Det fremgår også af loven, at medlemmerne af nævnet har tavshedspligt.

Hvem sidder i nævnet?
Det Udenrigspolitiske Nævn har i alt 17 medlemmer på tværs af Folketingets partier. De 17 medlemmer er: formand Søren Espersen (DF), næstformand Nick Hækkerup (S), Kristian Thulesen Dahl (DF), Peter Skaarup (DF), Marie Krarup (DF), Karen Ellemann (V), Michael Aastrup Jensen (V), Marcus Knuth (V), Henrik Dahl (LA), Naser Khader (K), Nicolai Wammen (S), Mette Frederiksen (S), Mogens Lykketoft (S), Eva Flyvholm (EL), Rasmus Nordqvist (ALT), Morten Østergaard (RV), Holger K. Nielsen (SF) og Aaja Chemnitz Larsen (IA).

Kilde: Folketinget.dk

Det var særligt nyheden om, at Fogh-regeringen strammede efterretninger og tilbageholdt centrale oplysninger for Folketinget forud for Irak-krigen, der løb med overskrifterne tirsdag.

Her præsenterede forskere en uvildig udredning af Danmarks krigsdeltagelse i Kosovo, Afghanistan og Irak, hvor de også konkluderede, at danske regeringer generelt holder kortene tæt til kroppen, når det gælder Danmarks militære engagement.

På tværs af krigene og skiftende regeringer har der været en ”minimalistisk informationspraksis” over for Det Udenrigspolitiske Nævn og dermed Folketinget, hedder det i rapporten.

Allerede abonnent? Log ind

Altinget Privat

Tror du også på politik?

0 kr. første måned

Fortsætter til 129 kr./måned

Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.

Leder du efter en virksomhedsløsning?