S og DF vil se på nævns rolle i krigsbeslutninger

Det Udenrigspolitiske Nævn havde reelt ingen eller meget lille indflydelse på beslutningerne om krigsdeltagelse i Kosovo, Afghanistan og Irak. Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er parate til at se på, hvordan nævnet kan inddrages bedre.

Soldat fra livgarden foran den danske Camp Olaf Rye i Kosovo i 2005.
Soldat fra livgarden foran den danske Camp Olaf Rye i Kosovo i 2005. Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix
Andreas Krog

Folketinget bør overveje, om der er behov for ændringer af procedurer og praksisser for en regerings information af og rådføring med Det Udenrigspolitiske Nævn forud for fremlæggelsen af en beslutning om dansk krigsdeltagelse. Det er anbefalingen fra to forskere, der undersøgt de politiske processer, der ledte op til, at Danmark sendte tropper til Kosovo i 1998 og 1999, til Afghanistan i 2001 og til Irak i 2003.

En regeringen er forpligtet til at rådføre sig med Det Udenrigspolitiske Nævn, inden den træffer beslutninger om sager af større udenrigspolitisk rækkevidde. Forskerne Rasmus Mariager og Anders Wivel fra Københavns Universitet konkluderer i udredningen "Hvorfor gik Danmark i krig?", at nævnet reelt havde ingen eller meget lille indflydelse på beslutningerne om udsendelse af tropper til Kosovo, Afghanistan og Irak.

Socialdemokratiets udenrigsordfører, Nick Hækkerup (S), er åben for at se inddragelsen af Det Udenrigspolitiske Nævn efter i sømmene.

"Denne her udredning peger på, at der er nogle ting, som ikke fungerer ordentligt," siger Nick Hækkerup, der er næstformand i nævnet.

Fakta
Beslutningsforslag om militært engagement

Forskerne har undersøgt processen forud for vedtagelsen af fire beslutningsforslag om dansk militært engagement i udlandet i 1998, 1999, 2001 og 2003.

Kosovo: B 4 af 8. oktober 1998 og B 148 af 17. juni 1999

Da den daværende SR-regering i 1998 og 1999 ønskede at sende danske soldater til Kosovo på Balkan, blev nævnet først inddraget, efter at beslutningerne reelt var truffet. 29. september 1998 giver den danske regering Nato tilsagn om at levere styrkebidrag til operationen. Først tre dage senere, 2. oktober 1998, rådfører SR-regeringen sig med Det Udenrigspolitiske Nævn. 1. juni 1999 orienterer den danske regering Nato om, at Danmark påtænker at bidrage med en bataljon. Det Udenrigspolitiske Nævn inddrages først 2. og 7. juli.  

Afghanistan: B 37 af 14. december 2001

I december 2001 opnår VK-regeringen Det Udenrigspolitiske Nævns tilslutning til at påbegynde forhandlinger med USA om dansk bidrag til bekæmpelse af terrornetværk i Afghanistan. Men forud for drøftelserne i Det Udenrigspolitiske Nævn var der allerede sikret opbakning gennem uformelle drøftelser, blandt andet i forsvarsforligskredsen, påpeger forskerne.  

Irak: B 118 af 21. marts 2003

I marts 2003 vil VK-regeringen sende danske tropper til Irak og orienterer derfor Det Udenrigspolitiske Nævn. Nævnet spørger ind til formålet med krigen. Regeringen ved, at USA’s mål er regimeskifte, men undlader at fortælle det, skriver forskerne.

Kilde: Rasmus Mariager og Anders Wivel: Hvorfor gik Danmark i krig?

Han mener, at det vil være fornuftigt, hvis Det Udenrigspolitiske Nævn tager en snak om sin funktionsmåde for at finde ud af, hvordan tingene skal foregå. 

Ligger begrænsninger
Hos Dansk Folkeparti mener man, at det kan være svært at gøre tingene meget anderledes.

Fakta
Det Udenrigspolitiske Nævns opgaver og lovgrundlag
Dagsordenen for Det Udenrigspolitiske Nævns arbejde er meget bred. Nævnet beskæftiger sig med alle emner, der er knyttet til udenrigspolitik og sikkerhedspolitik, og Det Udenrigspolitiske Nævns fornemmeste opgave er at rådgive regeringen i udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske spørgsmål.

Grundloven fastsætter sammen med nævnsloven rammerne for nævnets arbejde. Arbejdet i nævnet er i modsætning til arbejdet i Folketingets faste udvalg bestemt ved lov. Grundloven forpligter regeringen til at rådføre sig med Det Udenrigspolitiske Nævn, inden den træffer beslutninger om sager af større udenrigspolitisk rækkevidde, men regeringen har ansvaret for at føre Danmarks udenrigspolitik. Det siger Grundloven også.

Arbejdet med sikkerhedspolitik og udenrigspolitik i regeringen følges tæt af nævnet.

Nævnsloven
Nævnsloven er den særlige lov, der ud over grundloven regulerer arbejdet i Det Udenrigspolitiske Nævn. Nævnsloven fastslår, at regeringen er forpligtet til at:


- rådføre sig med nævnet om sager af større udenrigspolitisk rækkevidde

- informere nævnet om udenrigspolitiske sager

- drøfte udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske spørgsmål med nævnet

Fortrolighed er afgørende for nævnets møder, og det fremgår også af nævnsloven, at medlemmerne af nævnet er underlagt tavshed om, hvad de hører i nævnet.

Kilde: Folketinget

"Den her rapport vil blive studeret nærmere, og vi må se på, om vi kan gøre tingene anderledes. Men i min optik er det ikke sikkert, det kommer til at betyde de store ændringer. For det forhold, at man har oplysninger fra andre lande, betyder, at man ikke bare kan sende oplysninger ud i offentligheden. Det ligger begrænsninger," påpeger Dansk Folkepartis Peter Skaarup, der sad i Det Udenrigspolitiske Nævn, da beslutningen om dansk deltagelse i Irak-krigen blev truffet.

Minimalistisk informationspraksis
I forberedelserne af alle fire beslutningsforslag om krigsdeltagelse i Kosovo, Afghanistan og Irak har de ansvarlige regeringer været selektive med, hvad Det Udenrigspolitiske Nævn har fået at vide, påpeger forskerne.

"Regeringerne følger typisk en minimalistisk informationspraksis i nævnet med stort spillerum for, hvilke oplysninger der er relevante at videregive," skriver Rasmus Mariager og Anders Wivel.

Den sene inddragelse af nævnet betyder, at det ofte vil have store politiske omkostninger i forholdet til afgørende alliancepartnere at afvige fra regeringens anbefaling, mener forskerne. De peger på, at det forberedende arbejde i praksis foregik i snævre cirkler langt væk fra nævnet.

"Dialogen mellem regering og Folketinget om krigsdeltagelse foregår typisk via uformelle kanaler. I bund og grund er det en lille håndfuld personer, der træffer de afgørende beslutninger. Det er statsministeren, udenrigsministeren og et par centrale topembedsmænd," skriver forskerne i udredningen.

Få kritiske spørgsmål
Beslutningsprocesserne med få aktører og sen inddragelse af Det Udenrigspolitiske Nævn er kommet bag på forskerne.

"Det har overrasket mig, hvor få principielle diskussioner, der er om de her ting, før beslutningerne træffes. Det har overrasket mig, hvor få kritiske spørgsmål der bliver stillet i udenrigspolitisk nævn, og det har overrasket mig, hvor sent skiftende regeringer – for det er ikke bare den ene regering – går op i udenrigspolitisk nævn og oplyser om de her ting," siger Rasmus Mariager til Altinget.

De foreslår, at der oprettes en tværgående analyseenhed i centraladministrationen med diplomatiske, juridiske og militærfaglige kompetencer og fokus på systematisk erfaringsopsamling, vurdering af scenarier for trusselsbilledet og efterspørgsel efter dansk militært engagement på kort og mellemlang sigt. De mener desuden, at det vil være en god idé fremover at udarbejde konkrete cost-benefit-analyser og opstille konkrete alternativer med vurderinger af, hvordan og i hvilket omfang et givent engagement vil fremme eller udfordre Danmarks udenrigspolitiske målsætninger.

Endelig mener de, at Folketinget bør sikres adgang til diplomatisk, juridisk og militærfaglig ekspertise, eventuelt gennem styrkelse af sekretariatsbistanden til de enkelte udvalg. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nick Hækkerup

Direktør, Bryggeriforeningen
cand.jur. (Københavns Uni. 1994), ph.d. i EU og folkeret (Københavns Uni. 1998)

Peter Skaarup

MF (DD)
student (Aarhus Katedralskole 1982)