EL øger pres på regeringen: Ikke ét satspuljeprojekt kan undværes

Vi forventer, at regeringens finanslovsudspil indeholder en løsning på, hvordan projekterne fra satspuljen skal reddes – hver og en.
Pernille Skipper
Socialordfører, Enhedslisten
Sociale projekter for mere end 130 millioner kroner står til at miste støtten med udgangen af 2019. Regeringen har lovet organisationer og civilsamfund, at de ikke skal være bekymrede, men har gået stille med dørene i forhold til at love fortsat finansiering.
Enhedslisten lægger nu øget pres på regeringen for at garantere projekternes overlevelse. Og det skal ske senest i forbindelse med regeringens finanslovsudspil, så de enkelte projekter ikke ender som lunser, regeringen kan spise støttepartierne af med i forhandlingernes slutspil.
"Vi har hørt regeringen tale om, hvor vigtigt det er at få stoppet de økonomiske huller hos eksempelvis politiet og i skattekontrollen. Jeg er meget enig. Men jeg er virkelig bekymret, når vi endnu ikke har hørt ét eneste ord om alle de mange livsvigtige sociale projekter, der står til at miste alt," siger socialordfører Pernille Skipper.
- Her er otte bud på Sundhedsministeriets næste departementschef
- Vraget ordfører er stadig i chok efter folketingsexit: "Jeg har ikke engang lyst til at gå Caminoen"
- K-næstformand går i rette med bagland: Ikke en borgmesteropgave at forhandle regering
- Regeringsforhandlinger nærmer sig næste akt: Her er fire ting, du skal hæfte dig ved
- LA-profil vil tage opgør med landbrugets særstatus: "Det er en spændetrøje for landdistrikterne"

































