Embedsmænd advarede om muligt misbrug af ulandsbistand i 2012

ADVARSELSLAMPE: Den tidligere radikale udviklingsminister Christian Friis Bach blev i 2012 advaret om, at man allerede dengang var på kant med internationale regler for ulandsbistand. Derfor er det dybt kritisabelt, at samme praksis er fortsat, mener ekspert.   

Tidligere udviklingsminister Christian Friis Bach (R) blev i juni 2012 advaret af embedsværket om, at Danmark måske brød internationale regler for ulandsbistand. 
Tidligere udviklingsminister Christian Friis Bach (R) blev i juni 2012 advaret af embedsværket om, at Danmark måske brød internationale regler for ulandsbistand. Foto: Keld Navntoft/Scanpix
Kasper Frandsen

Allerede for fire år siden advarede embedsmænd om, at Danmark måske overskred de internationale regler for ulandsbistand ved at bruge bistandsmidler til integration.

I juni 2012 blev den daværende radikale udviklingsminister, Christian Friis Bach, således orienteret af sine embedsmænd om, at millioner af udviklingsbistanden dengang gik til opgaver, som, der kunne ”sås seriøs tvivl" om, var i overensstemmelse med reglerne.

Det fremgår af et internt orienteringsnotat fra Udenrigsministeriets humanitære kontor fra 15. juni 2012 til udviklingsministeren, som Altinget er i besiddelse af.

I notatet sår embedsmændene blandt andet tvivl om udgifter for cirka 55 millioner ulandskroner, der i finansloven for 2013 var afsat til udvisning, udrejse og integrationsfremmende udgifter. 

Det bliver kun endnu mere problematisk af, at ministeren har kendt til de her udfordringer og ikke umiddelbart har ageret.

Adam Moe Fejerskov
Forsker ved DIIS

Dermed blev der dengang advaret mod de samme regelbrud, som den nuværende regering anklages for i dag.

Som Altinget har beskrevet, brugte Danmark nemlig 220 millioner ulandskroner i 2015 på jobkurser og sprogundervisning til at integrere flygtninge på det danske arbejdsmarked, som ifølge eksperter er i strid med reglerne.

Dybt kritisabelt
DIIS-forsker Adam Moe Fejerskov, der er ekspert i opgørelse af udviklingsbistand, kalder det ”dybt kritisabelt”, at Udenrigsministeriet allerede i 2012 råbte vagt i gevær – uden at man ændrede praksis.

”For når embedsmænd bruger så stærkt et udtryk som at ’så seriøs tvivl’, er det, fordi tolkningen er, at man formentligt er gået længere, end de internationale regler giver mulighed for. Derfor er det utroligt, at den type af misbrug har kunne fortsætte,” siger han.

Reglerne fra OECD, der overvåger og sætter retningslinjerne for ulandsbistand, udelukker, at man må bruge udviklingsbistanden til at integrere flygtninge.

[Uddrag fra notatet]

Friis Bach i skudlinjen
Adam Moe Fejerskov mener også, at Christian Friis Bach som ansvarlig minister for udviklingsbistanden burde have stoppet den forkerte praksis.

”Det bliver kun endnu mere problematisk af, at ministeren har kendt til de her udfordringer og ikke umiddelbart har ageret,” siger han.

Men samtidig peger han på, at ministeriet og ministeren må være blevet sat på plads af Finansministeriet i sagen.

I notatet fremgår det nemlig, at man på grund af de ”usikkerheder, der er i fortolkningen af reglerne”, aftalte med Finansministeriet at fortsætte den samme praksis i 2013 - en praksis, man ifølge notatet havde brugt i cirka 15 år.

”Man har ikke ladet tvivlen komme de fattigste lande til gode. I stedet ser det ud til, at man er blevet kyset af Finansministeriet, der har sagt, at man skal fortsætte,” siger DIIS-forskeren.

[Uddrag fra notatet]

Tre ministre involveret
Advarslen fra dengang skete i forbindelse med et udredningsarbejde i en arbejdsgruppe mellem Udenrigsministeriet, Justitsministeriet og Finansministeriet, der skulle klarlægge, hvilke asyludgifter man kunne tælle med som ulandsbistand.

Men ingen af de tre daværende ministre har i dag ønsket at kommentere sagen. Christian Friis Bach er i dag leder af FN's Økonomiske Kommission for Europa (UNECE) og vil derfor ikke at gå ind i sagen:

”Det er desværre ikke en sag, jeg, i min nuværende position, kan gå ind i, udover at bekræfte, at vi havde et konstant fokus på at sikre, at vi overholdt OECD-reglerne for brug af dansk udviklingsbistand på asylområdet,” skriver han i en mail.

Heller ikke hverken daværende justitsminister Morten Bødskov (S) eller daværende finansminister Bjarne Corydon (S) ønsker at kommentare sagen.

I oktober 2012 blev der efter udredningsarbejdet indført nye retningslinjer for, hvilke asyludgifter der kunne tælles med som bistand. Men det har ikke været muligt at få svar fra Udenrigsministeriet på, om man ændrede sin praksis efter advarelsen fra embedsapparatet. 

V: Ikke kun os
Udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen (V) ser beslutningen fra dengang om at fortsætte med samme praksis som et udtryk for, at den daværende regering – ligesom den nuværende regering - holder sig indenfor reglerne.

”Men hvad der er sket internt i regeringen dengang, vil jeg ikke blande mig i,” siger han.  

Socialdemokraterne og Radikale, der dengang sad i regering, har ellers kritiseret V-regeringen i hårde vendinger for at snyde på vægtskålen med ulandsbistanden.

Tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (R), der i 2012 var energi- og klimaminister, afviser at kende indholdet eller udfaldet af ministeriernes udredningsarbejde på området.

”Men fra Radikal side har vi udtrykkeligt bedt om, at vi holdt sig os inden for reglerne. Og det vil komme stærkt bag på mig, hvis vi forvaltede i strid med OECD-reglerne. Men vi skal have fuldstændig klarhed over, hvad der er foregået – uanset, om det også er sket i vores regeringstid,” siger den nuværende udenrigsordfører.

Udenrigsminister Kristian Jensen (V) og integrationsminister Inger Støjberg (v) skal i samråd den 31. maj 2016 for at forklare, om Danmark overholder OECD-reglerne for ulandsbistand.

Dokumentation

Sagen kort: Bistand over grænsen?

Altinget har beskrevet, at Danmark i 2015 brugte 220 millioner ulandskroner til danskundervisning og jobtræning til flygtninge med midlertidig opholdstilladelse. I 2016 forventer regeringen at bruge 340 millioner kroner til indsatsen.

Pengene går til kommunerne, og formålet er at integrere flygtninge på det danske arbejdsmarked.

Men det er ifølge ekspert i direkte modstrid med OECD-reglerne for udviklingsbistanden, der siger, at udgifter til ”at integrere flygtninge i donorlandets økonomi” ikke må tælles med.

Også OECD vil anbefale ikke at kalde udgifterne ulandsbistand - organisationen vil kigge yderligere på det danske eksempel i forbindelse med et igangværende arbejde, der skal strømline, hvilke asyl- og flygtningeudgifter der kan kaldes bistand.

I alt kan op imod 560 millioner kroner fra udviklingsbistanden på to år være misbrugt på udgifter, der ikke må tælles med.

---

OECDs udviklingskomité, Development Assistance Committee (DAC).

Udviklingsbistandens hovedformål er ifølge Udviklingskomitéens regler at "fremme økonomisk udvikling og velstand i udviklingslande”.

OECD’s udviklingskomité fastsætter de internationale kriterier for udviklingsbistand, som de 29 medlemslande har lovet at udregne deres ulandsbistand efter. Herunder kan demokratifremme, nødhjælp, udviklingshjælp til skole og sundhedsvæsener osv. tælles med.

Men også udgifter til flygtninge kan tælles med:

Det må tælles med til flygtningeudgifter:
En person uden for sit hjemland er flygtning, når han eller hun har en ”velbegrundet frygt” for at blive politisk forfulgt eller er flygtet fra borgerkrig eller ”alvorlig uro” i sit hjemland.

Udgifter til ”opretholdelse” af flygtninge kan tælles som ulandsbistand i de første 12 måneder af deres ophold. ”Det omfatter betalinger til flygtningenes transport til værtslandet og midlertidig næring (mad, husly og træning) …”

Udgifterne til udvisning eller anden magtanvendelse til at hjemsende flygtninge bør ikke medregnes som udviklingsbistand.

Udgifter til at fremme integrationen af flygtninge i donorlandets økonomi eller genbosætte dem andre steder end i et udviklingsland er også udelukket.

Kilde: OECD's Udviklingskomité

---

Om integrationsprogrammet

Kommunen skal tilbyde flygtninge og familiesammenførte et integrationsprogram.

Formålet er, at flygtningen hurtigst muligt kan forsørge sig selv.

Programmet består af: danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud som vejledning, opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud.

Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00