Red Barnet foreslår offentlige flygtninge-regnskaber

Frem og tilbage mellem flygtningemodtagelse og udviklingsbistand:

Udviklingsbistanden kan ifølge internationale OECD-regler dække hovedparten af udgifterne til flygtninges første opholdsår i et land.

Milliarder af kroner er pludseligt som følge af ændrede asyltal flyttet frem og tilbage mellem flygtningemodtagelse i Danmark og udviklingsbistanden med stor politisk dramatik til følge:

2014: SR-regeringen hævede asylskønnet for 2015 sidst på året fra 7.500 til 20.000. Det betød, at der på finansloven for 2015 skulle findes 2,5 milliarder kroner fra bistanden til at håndtere det stigende antal flygtninge.

Daværende regeringen endte med et forlig med SF og Enhedslisten, så regningen for udviklingsbistanden i stedet kun landede på en milliard kroner. Nye penge og omlægninger sikrerede faldet.

2015: Den nye V-regering måtte i november 2015 ud og hæve udviklingsbistandens bidrag til flygtningemodtagelsen med 1,5 milliarder kroner på finansloven for 2016, fordi de hævede forventningerne til antallet af nye asylansøgere fra 15.000 til 25.000. Alle ekstraudgifterne blev taget fra ulandsbistanden via besparelser.

2016: I sommeren 2016 gik det den anden vej. Et fald i skønnet af asylansøgere for 2016 og 2017 fra 20.000 til 10.000 frigjorde ca. en milliard kroner til nødhjælp.

Men det viste sig at være for lidt. Således nåede 411 millioner kroner aldrig at blive brugt på udviklingsbistand, som de var afsat til. Det skyldtes, at pengene var låst til flygtningemodtagelse, men kom i overskud, da regnskabet blev gjort op i marts 2017. 

Det var en hovedårsag til, at nåede regeringen ikke de lovede 0,71 procent af BNI til udviklingsbistanden på finansloven. Konservative har efterfølgende krævet bedre budgetstyring af flygtningeudgifter.

Også regeringen har lovet, at der kommer bedre budgetstyring af disse udgifter.

2017: Regeringen sænkede asylskønnet for 2017 fra 10.000 til 5.000 d. 29. marts. Men foreløbig er der ikke kommet penge tilbage.

---

Bistand over grænsen?
Altinget har over en længere perioden beskrevet, hvordan Danmark bruger udviklingsbistand til at dække de stigende udgifter til flgytningie i Danmark.

Danmark bruger blandt andet ulandsbistand på integration i kommuner og repatriering, som kan være i strid med internationale regler.

Derudover har staten ved at ændre opgørelsesmetoderne flyttet milliarder af kroner fra ulandshjælp til integrationshjælp. Danmark er i forvejen et af de lande i OECD, der bruger relativt mest ulandsbistand på flygtningemodtagelse.

Rigsrevisionen er gået ind i sagen. Og OECD har inddraget integrationsspørgsmålet i forbindelse med en strømlining og tydeliggørelser af de internationale regler for ulandsbistand.

Læs hele Altingets serie om ’Bistand over grænsen?’ her.