Red Barnet foreslår offentlige flygtninge-regnskaber

ULANDSBISTAND: Læg beregningsmodeller for udviklingsbistandens andel af flygtningeudgifter i Danmark offentligt frem for alle. Det vil skabe mere transparens og tillid, mener Red Barnet.

Generalsekretær fra Red Barnet, Jonas Keiding Lindholm, ønsker mere gennemsigtighed for de udviklingskroner, der går til flygtningemodtagelse i Danmark.
Generalsekretær fra Red Barnet, Jonas Keiding Lindholm, ønsker mere gennemsigtighed for de udviklingskroner, der går til flygtningemodtagelse i Danmark.
Kasper Frandsen

Det skal være slut med spekulationer og gætterier.

Gang på gang det seneste år er der opstået ophedede debatter mellem rød og blå blok, der har peget fingre af hinanden.

Eksempelvis forsvandt ca. 400 millioner kroner i 2016 fra ulandsbistanden, fordi de ikke nåede at blive brugt på flygtninge i Danmark, som de var afsat til. Det fik rød blok til at beskylde regeringen for at fifle med tallene og bevidst overbudgettere for at spare penge.

Derfor foreslår Red Barnets generalsekretær, Jonas Keiding Lindholm, at beregningsmodellerne bag bliver offentligt tilgængelige og forelagt Folketinget.

Man kan godt i dag sidde undrer sig over, hvilke tal og forudsætninger der ligger bag beregningerne.

Jonas Keiding Lindholm, Generalsekretær i Red Barnet

”Man skulle tro, at vi har erfaring nok til blandt andet på baggrund af de to store flygtninge-år 2015 og 2016 at opstille en regnemodel, der er faktabaseret. Det vil gøre budgetlægningen nemmere og overskuelig samt mere transparent, hvis man også fremlagde den for Folketinget, så vi alle sammen kan følge med,” siger han og fortsætter:

”Jeg tror, at man ved at fremlægge regnemodellen kan skærme en del af diskussionen af samt styrke og kvalificere den. For man kan godt i dag sidde og undre sig over, hvilke tal og forudsætninger der ligger bag beregningerne.”

Det er især Udlændinge- og Integrationsministeriet, der lægger budgetterne for området. Men pengene kommer fra Udenrigsministeriets kasse til nødhjælp og udviklingshjælp. Udviklingsbistanden kan nemlig ifølge de internationale OECD-regler bruges på at betale de fleste udgifter flygtningenes første opholdsår i Danmark.

I år er der afsat ca. 2,8 milliarder kroner ud af ca. 15 milliarder ulandskroner – men der skal formentlig penge tilbage, fordi der formentlig kommer færre nye asylansøgere end først antaget.

Regeringen har lovet at sikre bedre budgetstyring af midlerne. Og 30. maj 2017 skal udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) og finansminister Kristian Jensen (V) i samråd om emnet.

Dokumentation

Frem og tilbage mellem flygtningemodtagelse og udviklingsbistand:

Udviklingsbistanden kan ifølge internationale OECD-regler dække hovedparten af udgifterne til flygtninges første opholdsår i et land.

Milliarder af kroner er pludseligt som følge af ændrede asyltal flyttet frem og tilbage mellem flygtningemodtagelse i Danmark og udviklingsbistanden med stor politisk dramatik til følge:

2014: SR-regeringen hævede asylskønnet for 2015 sidst på året fra 7.500 til 20.000. Det betød, at der på finansloven for 2015 skulle findes 2,5 milliarder kroner fra bistanden til at håndtere det stigende antal flygtninge.

Daværende regeringen endte med et forlig med SF og Enhedslisten, så regningen for udviklingsbistanden i stedet kun landede på en milliard kroner. Nye penge og omlægninger sikrerede faldet.

2015: Den nye V-regering måtte i november 2015 ud og hæve udviklingsbistandens bidrag til flygtningemodtagelsen med 1,5 milliarder kroner på finansloven for 2016, fordi de hævede forventningerne til antallet af nye asylansøgere fra 15.000 til 25.000. Alle ekstraudgifterne blev taget fra ulandsbistanden via besparelser.

2016: I sommeren 2016 gik det den anden vej. Et fald i skønnet af asylansøgere for 2016 og 2017 fra 20.000 til 10.000 frigjorde ca. en milliard kroner til nødhjælp.

Men det viste sig at være for lidt. Således nåede 411 millioner kroner aldrig at blive brugt på udviklingsbistand, som de var afsat til. Det skyldtes, at pengene var låst til flygtningemodtagelse, men kom i overskud, da regnskabet blev gjort op i marts 2017. 

Det var en hovedårsag til, at nåede regeringen ikke de lovede 0,71 procent af BNI til udviklingsbistanden på finansloven. Konservative har efterfølgende krævet bedre budgetstyring af flygtningeudgifter.

Også regeringen har lovet, at der kommer bedre budgetstyring af disse udgifter.

2017: Regeringen sænkede asylskønnet for 2017 fra 10.000 til 5.000 d. 29. marts. Men foreløbig er der ikke kommet penge tilbage.

---

Bistand over grænsen?
Altinget har over en længere perioden beskrevet, hvordan Danmark bruger udviklingsbistand til at dække de stigende udgifter til flgytningie i Danmark.

Danmark bruger blandt andet ulandsbistand på integration i kommuner og repatriering, som kan være i strid med internationale regler.

Derudover har staten ved at ændre opgørelsesmetoderne flyttet milliarder af kroner fra ulandshjælp til integrationshjælp. Danmark er i forvejen et af de lande i OECD, der bruger relativt mest ulandsbistand på flygtningemodtagelse.

Rigsrevisionen er gået ind i sagen. Og OECD har inddraget integrationsspørgsmålet i forbindelse med en strømlining og tydeliggørelser af de internationale regler for ulandsbistand.

Læs hele Altingets serie om ’Bistand over grænsen?’ her.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Benny Engelbrecht

MF (S)
folkeskole (Kildevældsskolen 1986)

Jonas Keiding Lindholm

Direktør, Tænketanken Mandag Morgen & Altinget Arena, formand for Ombold, formand for DBU's etiske komité, i bestyrelsen for Københavns Professionshøjskole
mag.scient.soc. (Lund Uni. 1997)

Josephine Fock

Fhv. politisk leder, Alternativet
cand.jur. (Aarhus Uni. 1993)