En valggyser venter på Færøerne

En måling viser, at valget kan ende med at blive tæt på Færøerne. Men uanset, hvem der ender med magten, vil forholdet til rigsfællesskabet forblive, som det er, fortæller Altingets Arktis-redaktør.

Foto: Álvur Haraldsen/Ritzau Scanpix
Peter Ingemann Nielsen

I dag går færingerne til valg, og ifølge målingerne kan det ende med at blive en neglebidende affære.

En måling fra tirsdag foretaget af Gallup for mediet KVF viser, at hverken rød eller blå blok får nemt ved at samle flertal.

Det færøske parlament, Lagtinget, består af 33 medlemmer, og derfor kræves der 17 mandater for at samle et flertal.

I målingen ovenfor har de to store borgerlige partier, Sambandspartiet og Fólkaflokkurin, til sammen 13 mandater. For at opnå flertal har de derfor brug for at opnå enighed med både midterpartiet Framsókn, som står til to mandater, og det kristne parti Miðflokkurin, som også står til to mandater.

Netop Miðflokkurin er årsagen til, at der nu er valg på Færøerne, da partiet trak støtten til den borgerlige regering.

"Det nuværende landsstyre står rigtig dårligt i meningsmålingerne og har egentlig haft dårlige målinger over en længere periode," fortæller Altingets Arktis-redaktør Andreas Krog.

Det socialdemokratiske parti Javnaðarflokkurin og det venstreorienterede parti Tjóðveldi kan til sammen mønstre 16 mandater i målingen.

Derfor kan midterpartiet Framsókn med sine to mandater ende i en rolle som kongemager.

Intet nyt i forholdet til Danmark

Altingets Arktis-redaktør Andreas Krog fortæller, at de store temaer i valgkampen har været velfærd og fiskeri.

Velfærd er blevet et tema på grund af et stigende befolkningstal, lyder det.

"Der har aldrig boet så mange på Færøerne, som der gør nu. Normalt siger man, at halvdelen af en ungdomsårgang tager til udlandet for at studere, og at cirka halvdelen af dem vender tilbage. Altså mister Færøerne normalt 25 procent af en ungdomsårgang. Men flere unge er begyndt at vende tilbage til Færøerne for at stifte familie," siger Andreas Krog.

Fra dansk side skal vi desuden ikke forvente revolutioner i det færøsk-danske forhold, fortæller Andreas Krog.

"I forhold til rigsfællesskabet og forholdet til Danmark gør det ikke den store forskel, om det ender med den ene eller den anden regering. De er alle sammen - lige bortset fra Tjóðveldi - enige om, at forholdet til Danmark er fint. Der er slet ikke samme selvstændighedstrang som i Grønland," siger han.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00