Fra fremragende til skuffende: EU's genopretningsplaner deler vandene

GENREJSNING: Den rekordstore genopretningspakke, der sammen med EU-Kommissionens seneste bud på et nyt langtidsbudget blev præsenteret onsdag, bliver mødt med meget blandede reaktioner hos de danske topaktører.

Udenrigsminister Jeppe Kofod til et af forårets mange pressemøder om coronavirus. 
Udenrigsminister Jeppe Kofod til et af forårets mange pressemøder om coronavirus. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Simon Holst JensenEmma Qvirin Holst

KØBENHAVN: EU-Kommissionen får svært ved at overbevise flere af de danske aktører om det geniale i dens genopretningsplan for den europæiske økonomi og bud på det næste syvårige budget.

Sådan lyder det i hvert fald fra flere af de politikere og organisationer, som Altinget har talt med.

Det er især opbygningen af genopretningsfonden, som ikke vækker begejstring. Genopretningsfonden består af i alt 5.600 milliarder euro, hvoraf to tredjedele skal doneres, og en tredjedel lånes ud. Regeringen ønskede en mindre og mere lånebaseret model, og den får opbakning af både Venstre og Dansk Erhverv.

Samtidig er der splittelse på det grønne område, hvor Enhedslisten slet ikke er tilfreds med udmeldingerne, mens Dansk Industri er i den helt anden grøft.

Jeppe KofodUdenrigsminister Jeppe Kofod (S): Vi er langtfra i mål
Udspillet fra EU-Kommissionen lægger stadig op til et højere EU-budget, end kravet på 1,00 procent af EU’s bruttonationalindkomst, som indtil videre har været et ufravigeligt krav fra den danske regerings side.

Udenrigsminister Jeppe Kofod lægger heller ikke skjul på, at der stadig venter hårde forhandlinger forude, når medlemslandenes ledere på baggrund af udspillet skal forsøge at nå til enighed om en budgetramme for 2021 til 2027.

”Forslaget fra Kommissionen er et vigtigt principielt skridt i retning af vores og andres synspunkt om, at en genopretningsfond skal lægge vægt på en lånebaseret tilgang. Når det er sagt, så er vi langt fra i mål, og der venter svære forhandlinger forude, herunder om det ordinære budget, hvor vi står fast på en budgetansvarlig linje,” skriver Jeppe Kofod i en skriftlig kommentar til Altinget.

Ifølge Kofod viser dagens udspil til genopretningsfonden, at den danske modstand mod det franske og tyske forslag om tilskud til coronaramte lande har haft en effekt, fordi Kommissionen foreslår en blanding af både lån og overførsler.

”Jeg hæfter mig særligt ved, at Kommissionen – i modsætning til Tyskland og Frankrig og flere hjemlige røster – nu foreslår en blanding af lån og overførsler. Jeg ved fra mine dage i Bruxelles, at det ikke nytter noget at sidde tavs på bagerste række eller at slå hælene sammen, bare fordi Paris og Berlin spiller ud. Derfor var vi fra dansk side sammen med andre klart ude med vores eget forslag.”

Forslaget fra Frankrig og Tyskland lød på tilskud på 500 milliarder euro, mens Kommissionen i dag har foreslået, at fonden består af både tilskud på 500 milliarder euro og lån for 250 milliarder euro.

Jan E. JørgensenVenstres EU-ordfører, Jan E. Jørgensen: Det ser ikke lyst ud for regeringens forhandlingsposition
Venstre deler samme syn på EU-budgettet som regeringen, når det kommer til størrelsen. Derfor bliver dagens oplæg til et budgetkompromis heller ikke vel modtaget hos Venstres EU-ordfører, Jan E. Jørgensen.

”Vi er helt med på, at EU kommer til at mangle penge, når der skal bruges penge på corona, og fordi krisen gør, at medlemslandenes økonomi vil skrumpe. Det betyder, der er færre penge til budgettet, fordi det opgøres i procent af EU’s samlede bruttonationalindkomst. Derfor får EU nogle finansieringsproblemer. Men løsningen kan ikke bare være at betale mere, for medlemslandene har også mindre at gøre godt med,” siger han og tilføjer:

”Der er mange penge i EU-systemet, og nu er der et ekstra presserende behov for, at man får luget ud i landbrugsstøtten og i strukturfondsmidlerne. Så det er ikke, fordi der ikke er penge. Det betyder bare, at de penge skal flyttes rundt.”

Forslaget om at give 500 milliarder euro i tilskud til de mest coronaramte medlemslande falder heller ikke i god jord hos Venstre, der er tilhænger af en lånemodel. Han påpeger, at det lader til, at regeringen sammen med kollegaerne i Sverige, Holland og Østrig ikke har været særlig gode til at læse, hvilken retning EU-Kommissionen ville trække i:

”Det ser ikke særligt lyst ud for regeringens forhandlingsudspil. Danmark lagde op til, at det skulle være 500 milliarder euro som lån, og Frankrig og Tyskland sagde 500 milliarder euro som gaver. Og nu siger EU-Kommissionen 500 milliarder euro som gaver plus 250 milliarder som lån, så det har bevæget sig kraftigt i den forkerte retning,” siger Jan E. Jørgensen.

Jens RohdeRadikales EU-ordfører, Jens Rohde: Fremragende udspil, men to enkelte kritikpunkter
Mens reaktionerne på budgetudspillet har været mere forbeholden hos andre i Danmark, modtager Radikale det med åbne arme. Partiets EU-ordfører, Jens Rohde, kalder det for et ”fremragende udspil”, der ikke blot giver mulighed for en genopbygning af Europa, men ”en nyopbygning”.

”Det er godt politisk håndværk, og det har et perspektiv for Europa, og det er sådan set det vigtigste,” siger Jens Rohde.

Trods den store begejstring for udspillet, udpeger Jens Rohde også to ting, som han er kritisk over for. Det ene punkt handler om egne indtægter, som er en betegnelse for de midler, som EU-Kommissionen selv kan opkræve, og hvor Kommissionen ønsker sig en række nye skatter og afgifter, der kan gå direkte i EU-kasserne.

”Jeg vil gerne vide, hvordan man vil gennemføre forslagene til egne indtægter. Det handler om CO2-afgiften på import af varer og den digitale skat. Og så nævner EU-Kommissionen også en indre marked-afgift, men den vil jeg godt afvise allerede nu, for der er ingen grund til at have indre marked-afgift for store virksomheder,” siger Jens Rohde og fortsætter:

”Og så har EU-Kommissionen en idé om, at EU skal kunne opkøbe virksomheder. Det drejer sig om kritisk infrastruktur, men det er jeg ikke helt enig i, at EU skal have mulighed for. Jeg frygter nemlig lidt en unødvendig statsliggørelse af nogle virksomheder. Det er selvfølgelig for at skabe et bolværk mod Kina, hvilket jeg har forståelse for, men man skal være meget forsigtig med opkøb.”

Nikolaj VillumsenEnhedslistens medlem af Europa-Parlamentet, Nikolaj Villumsen: Forslaget svigter klimaet
Hos Enhedslisten er det især den grønne dagsorden, man hæfter sig ved i genopretningspakken, og her er man ikke tilfreds med den plan, der blev præsenteret onsdag. Nikolaj Villumsen, partiets medlem af EU-Parlamentet havde håbet på, at Kommissionen ville gøre mere for at leve op til Paris-aftalen.

”Jeg er ærlig talt skuffet over EU-Kommissionen. Der er flotte ord om grøn omstilling, men de står ikke mål med, at man lader EU’s budget stige markant uden at ville gennemføre den nødvendige grønne omprioritering,” siger han.

Han og Enhedslisten mener, at der skal være strenge krav til, hvem der kan få del i pengene fra genopretningsfonden.

”Den skulle selvfølgelig følges op med klare krav om, at ingen virksomheder, som ikke overholder lokale overenskomster, som ikke vil bidrage til den grønne omstilling, eller som gemmer sig i skattely, skal få del i pengene,” siger han.

Lars Sandahl SørensenDansk Industri: Fornuftigt udspil og en grøn vej ud af krisen
Hos Dansk Industri kan man sagtens se det grønne islæt i genopretningsplanen. Her har man noteret sig, at der bliver lagt fokus på investeringer i klimateknologi, hvilket også kan give større efterspørgsel i danske virksomheder.

”EU’s genopretningsplan lægger en grøn vej ud af coronakrisen, der er med til at sikre, at vi ikke styrer direkte ind i en klimakrise efter coronakrisen. Der skal turbo på den grønne omstilling, og danske virksomheder er verdensførende inden for udvikling af klimateknologi. Vi vurderer, at der findes et meget stort potentiale for dansk eksport, hvor Danmark samtidig kan yde et globalt bidrag til klimaudfordringen,” siger administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen i en pressemeddelelse.

Udbetalingen af genopretningsfonden, der skal ske både som donationer og lån, ser man hos Dansk Industri ikke som noget problem.

”Vi ser positivt på EU’s økonomiske håndsrækning til de hårdest ramte regioner. Uden europæisk solidaritet bliver det svært at holde sammen på det indre marked, der i årtier har været en gevinst for Danmark, vores økonomi, erhvervsliv og dermed det velfærdssamfund, vi kender i dag,” siger Lars Sandahl Sørensen.

Det, der betyder noget for Dansk Industri i den sammenhæng, er, at der bliver fokuseret på infrastruktur, digitalisering og grøn omstilling, når pengene skal fordeles. Man håber, at planen bliver sat i gang hurtigst muligt.
 
Lasse Hamilton HeidemannDansk Erhverv: Der skal være tydelige krav
I Dansk Erhverv ser man gerne fondsudbetalingen konstrueret på en anden måde, så der ikke er så stor en del, der fungerer som donationer, og så skal det heller ikke være gratis at modtage midler fra genopretningsfonden.

”Vores linje ligger lidt tættere på regeringens. Vi vil gerne have, at når der deles penge ud, så er der nogle tydelige krav, der følger med. Derfor vil vores udgangspunkt også være, at det primært skal være lån,” siger Lasse Heidemann, EU-chef i Dansk Erhverv.

Til gengæld er der tilfredshed at spore, når det kommer til Kommissionens forslag til det næste langsigtede budget, hvor der er ikke er så store ændringer i forhold til det seneste forslag før coronakrisen.

”Som udgangspunkt er vi på regeringens linje med, at budgettet ikke skal blive større, men det er klart, at der skal laves en fond i den her situation, og vi er også indstillet på, at der skal findes nogle penge til at genrejse europæisk økonomi. Vi er overordnet set tilfredse med, at budgetforslaget ligger, som det gør,” siger Lasse Heidemann.

Bente SorgenfreyFagbevægelsens Hovedorganisation: Mange positive elementer men ikke uden udfordringer
Mens holdningerne til Kommissionens planer er fløjet rundt i luften i løbet af onsdagen, har Fagbevægelsens Hovedorganisation taget en mere mæglende rolle på sig. Her forholder man sig i mindre grad til størrelsen og fordelingen af genopretningsfonden og fokuserer i stedet på, at der skal findes en god løsning for alle.

”Vi har et håb om, at parterne vil bøje sig mod hinanden og finde et kompromis, som også viser solidaritet med dem, der har det sværest,” siger næstformand Bente Sorgenfrey.

Hun ser flere gode elementer i udspillet og nævner blandt andet den grønne omstilling, digitalisering og løntransparens. Men der er ikke udelukkende positive udsigter.

”Det er især forslaget om mindsteløn, som vi ikke bryder os om, selv om det var forventeligt, at det ville være der også. Vi synes, der er nogle fine roser, og der er også nogle tidsler,” siger Bente Sorgenfrey.

Også når det kommer til budgetforslaget kalder hun og Fagbevægelsens Hovedorganisation på solidaritet og kompromiser.

”Europa står i en helt særlig situation, og der er brug for at se på, hvordan vi kan holde fast i fællesskabet. Det indre marked har så stor betydning for danske virksomheder, og det koster noget at holde det kørende. Det skal vi være opmærksomme på som lille, åben økonomi,” siger Bente Sorgenfrey og fortsætter:

”Jeg håber og beder til, at man finder nogle kompromiser, som Danmark også kan se sig selv i, samtidig med at man får vist solidaritet for de hårdest ramte.”

Dokumentation

Hvor mange penge er der tale om i kroner og øre

Ny MFF 2021-2027  1.100 milliarder euro 8.200 milliarder kroner
Genopretningspakke  750 milliarder euro  5.600 milliarder kroner
- Heraf støtte 500 milliarder euro 3700 milliarder kroner
- Heraf lån 250 milliarder euro 1900 milliarder kroner
MFF 2021-2027 
+ Genopretningspakke 
1.850 milliarder euro  13.800 milliarder kroner
Tidligere aftalte nødlån mm    540 milliarder euro 4.000 milliarder kroner
I alt penge på bordet  2.400 milliarder euro  17.800 milliarder kroner

 


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bente Sorgenfrey

fhv. næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), vicepræsident, i den europæiske fagbevægelse ETUC, næstformand, Europabevægelsen, næstformand Professionshøjskolen Absalon
pædagog (Frøbel Højskolen 1978)

Jan E. Jørgensen

MF (V), rådmand, medlem, Magistraten, Frederiksberg Kommune
advokat (L), cand.jur. (Københavns Uni. 1995)

Jens Rohde

Fhv. MF
student (Viborg Katedralskole 1989)

0:000:00