Finanslov: Penge til elbiler, udtag af landbrugsjord og ny grøn fremtidsfond

OVERBLIK: S-regeringens første finanslov med støttepartierne og Alternativet er i hus. Her kan du få overblikket over, hvad de er blevet enige om på det grønne område.

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Morten Øyen

Efter adskillige uger med forhandlinger var der mandag aften endelig enighed hele vejen rundt om bordet: Næste års finanslov er i hus, og den indeholder en række grønne tiltag og ændringer i forhold til regeringens eget udspil.

Måske mest iøjnefaldende er, at S-regeringen sammen med støttepartierne og Alternativet ønsker at oprette 'Danmarks grønne fremtidsfond'. 

Den grønne fond skal have en kapacitet på 25 milliarder kroner, men den helt konkrete konstruktion står stadig ikke helt klar. Regeringen vil i 2020 komme med et konkret oplæg til etableringen af fremtidsfonden.

Læs også

Den skal bidrage til både en ”national og global omstilling, herunder udvikling og udbredelse af nye teknologier, omlægning af energisystemer til vedvarende energi, lagring og effektiv anvendelse af energi mv. og fremme af global eksport af grøn teknologi, særligt inden for vind. Samtidig skal fonden bidrage til at løse de udfordringer, som klimaforandringerne og en voksende verdensbefolkning skaber i form af fødevaremangel og vandknaphed,” skriver partierne i aftalen bag finansloven.

Der er afsat 76 millioner kroner i 2020 stigende til 264 millioner kroner årligt fra 2022 til at dække statsfinansielle risici ved fonden. 

Derudover indeholder aftalen en annullering af de planlagte afgiftsstigninger på elbiler senere, så der skabes ro om afgifterne, indtil Eldrup-kommissionen kommer med sine anbefalinger i 2020.

Partierne er også enige om at afsætte 200 millioner kroner til udtagning af landbrugsjord i de næste 10 år, afsætte 100 millioner kroner til en ny skovfond og 150 milioner kroner til klimabistand i 2020.

Og så afsættes der en million kroner til at undersøge Alternativets forslag om at indføre grønne obligationer, ligesom Klimarådet kan se frem til at skulle vokse.

Tredobling af afgift
Aftalen sikrer en tredobling af emballageafgiften på bæreposer og engangsservice. Regeringen havde i sit finanslovforslag lagt op til en fordobling af afgiften.

Derudover kan nævnes, at Rådet for Grøn Omstilling – der indtil for nylig hed Det Økologiske Råd – er blevet tildelt tre millioner kroner i 2020. 92-gruppen får en million kroner af partierne.

En flyafgift var der flere partier, der ønskede, men det var der alligevel ikke enighed om – eller det vil sige, at partierne er enige om at genindføre registreringsafgift på fly, hvilket skulle give statskassen fem millioner kroner om året.

Det skal lægges til, at et bredt flertal i Folketinget undervejs har landet en aftale om forskningsreserven, der uddeler en milliard kroner til det grønne område.

Læs hele det grønne afsnit i aftalen om finansloven her:

"Med finanslovsaftalen for 2020 er regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet enige om at gennemføre en række initiativer, der styrker indsatsen for et bedre miljø, skaber mere natur, og som samlet forventes at nedbringe drivhusgasudledningen i 2030 med mindst 0,5 mio. ton CO2-ækvivalenter på nationalt plan.

Der vil herudover være et betydeligt ekstra bidrag, hvis der sker en grøn omstilling af alle danske rutebusser og taxier.

Danmarks Grønne Fremtidsfond
Danmark har i mange år gået forrest og vist vejen for den grønne omstilling og taget ansvar ude i verden, og det skal vi blive ved med. Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet er derfor enige om at oprette 'Danmarks Grønne Fremtidsfond' med en samlet kapacitet på 25 milliarder kroner.

Fonden skal bidrage til en national og global grøn omstilling, herunder udvikling og udbredelse af nye teknologier, omlægning af energisystemer til vedvarende energi, lagring og effektiv anvendelse af energi mv. og fremme af global eksport af grøn teknologi, særligt inden for vind. Samtidig skal fonden bidrage til at løse de udfordringer, som klimaforandringerne og en voksende verdensbefolkning skaber i form af fødevaremangel og vandknaphed.

Investeringer inden for fonden vil følge FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv, så det sikres, at der i projekterne fx tages vare på børns rettigheder, og at de virksomheder, der investeres i, betaler den skat, som de er forpligtede til i henhold til internationale aftaler og nationale regler. Det indebærer, at der ikke investeres i virksomheder med base i skattely i henhold til EU’s retningslinjer.

Endvidere vil fondens investeringer have til formål at bidrage til opfyldelse af Parisaftalens temperaturmål, herunder vil der på linje med den Europæiske Investeringsbank ikke blive investeret i fossile projekter eller i virksomheder, hvor en betydelig andel af virksomhedens aktiviteter og omsætning er baseret på fossile projekter.

Fondens investeringer vil blive prioriteret mod projekter med klimaeffekter og drivhusgasreduktioner samt løsninger rettet mod vandknaphed og fødevaremangel, således at fonden aktivt investerer i tiltag, der reducerer belastningen for klima, natur og miljø. Investeringernes sociale samt miljø-, klima- og naturmæssige effekter vil løbende blive monitoreret og afrapporteret i offentliggjorte årlige rapporter. Det er en forudsætning for fondens virke, at den opererer på markedsvilkår, så den både opererer med et grønt, men samtidig kommercielt fokus.

Regeringen præsenterer i 2020 et konkret oplæg til etableringen af Danmarks Grønne Fremtidsfond for aftalepartierne til drøftelse. For at sikre en hurtig igangsættelse og realisering af klimaeffekter lægges der op til, at fonden etableres på skuldrene af eksisterende og velafprøvede ordninger. Af den samlede ramme på 25 mia. kr. styrkes Eksportkredit Fonden (EKF) med 14 mia. kr., Vækstfonden med 4 mia. kr., Danmarks Grønne Investeringsfond (DGIF) med 6 mia. kr. og Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) med 1 mia. kr.

Herved vil Danmarks Grønne Fremtidsfond stå på solide kompetencer inden for finansiering af nye løsninger og teknologier samt udbredelse af kendte grønne løsninger, eksport af grønne projekter samt bæredygtig udvikling.

Det skal i forbindelse med udarbejdelsen af det konkrete oplæg til etableringen af Danmarks Grønne Fremtidsfond undersøges, hvorvidt DGIF inden for sin formålsramme, herunder kommercielle krav, kan udvide sit aktivitetsområde til at omfatte energirenoveringer i private boliger. Aftaleparterne mødes med henblik på at drøfte en konkret model for udmøntning.

Aktiviteterne vil indebære statsfinansielle risici for tab, som afdækkes dels ved, at der afsættes midler på finansloven til at modsvare de forventede risici og dels i form af garantiprovision fra fondene til staten. Konkret afsættes der på finansloven 76 mio. kr. i 2020, 170 mio. kr. i 2021 og 264 mio. kr. årligt fra 2022 og frem til afdækning af statsfinansielle risici. Risikoen og finansieringsbehovet vil løbende blive evalueret på baggrund af erfaringerne med fonden.

Danmarks Grønne Fremtidsfond vil i udgangspunktet være omfattet af miljøoplysnings- og offentlighedsloven, dog vil det være nødvendigt at undtage aktiviteter knyttet til fondens finansieringsvirksomhed, idet den indebærer håndtering af virksomhedsfølsomme oplysninger, der skal kunne holdes fortrolige, for at sikre, at virksomheder vil anvende ordningen.

Udtagning af landbrugsjord
Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet er enige om at afsætte i alt 2 mia. kr. frem mod 2030 til at understøtte natur-, vandmiljø- og klimaformål bl.a. gennem udtag af kulstofrig landbrugsjord, eksempelvis afbrydning af dræn og vådgøring af områderne, tilskud og kompensation i forbindelse med værditab ved videresalg af jorden, omlægning til mere bæredygtig produktion mv. med henblik på at reducere landbrugets drivhusgasudledning mest muligt.

Der afsættes i alt 2 mia. kr., fordelt på 200 mio. kr. årligt i perioden 2020-2029. Aftaleparterne mødes med henblik på primo 2020 at igangsætte udmøntningen hurtigst muligt.

Skovfond
Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet noterer sig, at regeringen aktuelt undersøger mulighederne for at etablere en skovfond i samarbejde mellem stat, kommuner, civilsamfundet og erhvervslivet.

Fonden skal udgøre en legitim og troværdig modtager af frivillig finansiering til skovinitiativer og sikre, at både offentlige institutioner, erhvervsliv og civilsamfund får mulighed for at yde et bidrag til den fælles indsats for klimaet. Fondens aktiviteter kan blandt andet bestå i skovrejsning og udtagning af kulstofrig landbrugsjord. Der udarbejdes en konkret model for en skovfond, som drøftes mellem aftaleparterne på baggrund af et oplæg fra regeringen.

Der afsættes 100 mio. kr. i 2020 til fondens aktiviteter.

Hurtigere sagsbehandling i Energiklagenævnet
Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet ønsker at understøtte god og effektiv sagsbehandling for borgere og erhvervsliv, når der igangsættes klimaprojekter.

Aftaleparterne er derfor enige om prioritere midler til nedbringelse af sagsbehandlingstiderne i Energiklagenævnet, herunder med henblik på håndtering af det stigende antal sager på vindområdet. Aftaleparterne er enige om løbende at følge udviklingen i sagsbehandlingstiden i Energiklagenævnet.

Der afsættes 5 mio. kr. årligt i perioden 2020-2021.

Styrket kapacitet i Klimarådet
Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet er enige om at styrke Klimarådets sekretariats kompetencer inden for samfundsøkonomiske vurderinger samt analyse og dermed øge Klimarådets klimafaglige kompetencer og kapacitet til at vurdere samfundsøkonomiske konsekvenser af klimapolitiske forslag.

Klimarådet kan bestille analyser i Energistyrelsen inden for rammerne af den afsatte bevilling.

Der afsættes 10 mio. kr. i 2020 og 15 mio. kr. årligt i perioden 2021-2023.

Udlægning af urørt skov
Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet er enige om at prioritere udlæg af urørt skov på statslige arealer. Urørt skov skaber gode levesteder for dyr og planter og udlægning af urørt skov gavner biodiversiteten.

Der afsættes 20 mio. kr. årligt fra 2020.

Forundersøgelser mv. til energiøer
Regeringen og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet er enige om at igangsætte en forundersøgelse til energiøer samt understøtte power-to x teknologi. Der igangsættes en forundersøgelse for etableringen af en energiø med minimum 10 GW tilkoblet, herunder undersøges også forslagene vedrørende en energiø ved Bornholm på 1-5 GW. Power-to-X kan potentielt understøtte en effektiv udnyttelse af store mængder havvindstrøm fra en evt. energiø, hvorfor der samtidig afsættes midler til forsknings-, udviklingsog demonstrationsordninger for Power-to-X.

Der afsættes 30 mio. kr. i 2020, 27 mio. kr. i 2021 og 8 mio. kr. i 2022.

Styrkelse af det grønne diplomati
Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet er enige om at styrke det grønne diplomati.

Det sker via en styrkelse af det danske klimadiplomatiske arbejde i EU- samt FN-regi, og via en styrkelse af indsatsen for udstationering af energirådgivere i vækstøkonomier med henblik på udbredelse af dansk ekspertise inden for energisystemer og grøn omstilling.

Der afsættes 5 mio. kr. årligt i perioden 2020-2021.

Klimabistand
Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet er enige om at give klimabistand med henblik på bidrage til Danmarks internationale forpligtelser.

Der afsættes additionelt 150 mio. kr. i 2020.

Grønne busser og grøn taxikørsel
Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet er enige om, at der skal udarbejdes konkrete forslag til, hvordan krav til omstilling til grønne busser og grøn taxikørsel kan accelerere omstillingen frem mod 2030.

Aftaleparterne mødes i januar 2020 og drøfter de konkrete forslag til krav på baggrund af et oplæg fra regeringen. Aftaleparterne er endvidere enige om at prioritere en pulje til grønne busser. Puljen udmøntes af aftaleparterne i Transport- og Boligministeriet og skal understøtte og accelerere omstillingen frem mod grønne busser.

Der afsættes en pulje på 75 mio. kr. i 2020.

Cykelpulje
Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet er enige om at prioritere cyklisme, hvilket understøtter og videreudvikler grøn mobilitet. Der afsættes i alt 50 mio. kr. i 2020 til en pulje til fremme af cyklisme.

Puljen målrettes kommunale cykelprojekter, og der forudsættes kommunal medfinansiering på 50 pct. af anlægsudgiften. Puljen vil dermed kunne bidrage til at sikre, at der samlet investeres 100 mio. kr. i cyklisme. Det kommunale bidrag vil skulle prioriteres inden for kommunernes anlægsramme.

Elbiler – annullering af afgiftsstigninger og fremme af grønne firmabiler
Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet har et ønske om, at der kommer flere grønne biler på vejene. Aftaleparterne har til hensigt, at bilafgifterne for elbiler og andre lavemissionsbiler holdes i ro frem mod opfølgningen på anbefalingerne fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler.

Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet er enige om, at annullere den planlagte stigning i 2020. Aftalepartierne noterer sig i den forbindelse, at Kommissionen for grøn omstilling af personbiler medio 2020 kommer med forslag til en omlægning af bilafgifterne til fremme af grønne biler og fastholdelse af statens provenu på længere sigt.

Aftaleparterne lægger vægt på, at bilafgifterne skal bidrage til den fortsatte udbredelse af grønne biler, således at de kan bidrage positivt til den grønne omstilling.

Aftaleparterne er enige om, at bilafgifterne for elbiler og andre lavemissionsbiler også efter en afgiftsomlægning skal understøtte en fortsat stigende udbredelse af grønne biler. Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet er enige om at nedsætte indfasningsprocenten for elbiler i 2020 fra 40 pct. til 20 pct. (for plug in hybrid-biler alene vedrørende elbildelen) og at reducere bundfradraget fra 77.500 kr. til 40.000 kr. Initiativet skønnes at medføre et mindreprovenu på 100 mio. kr. i 2020.

Aftaleparterne er desuden enige om, at det også skal være billigere at køre grønt på jobbet. Firmabiler kører typisk længere, og grønne firmabiler har derfor en relativt stor klimagevinst. Samtidig er en stor del af bilsalget i Danmark salg af brugte biler.

Derfor kan grønne firmabiler, som videresælges efter et par års brug, være med til at fremme bilparkens grønne omstilling. Aftaleparterne er derfor enige om at indføre et fradrag i beskatningsgrundlaget for grønne firmabiler (elbiler og plug-in hybridbiler) på 40.000 kr. fra 1. april til 31. december 2020.

Initiativet skønnes at medføre et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 25 mio. kr. i 2020. Der afsættes således samlet set 125 mio. kr. i 2020.

Aftaleparterne er endvidere enige om, at afgifterne fra 2021 også skal understøtte, at virksomhederne vælger grønne firmabiler.

Genindførsel af afgiften på PVC-folier
Indtil 1. januar 2019 betaltes en afgift på 20,35 kr. pr. kg folier fremstillet af blødt PVC. Afgiftspligten omfattede folier fremstillet af blød PVC, der er egnet til emballering af levnedsmidler, dvs. indpakningsfilm og lignende.

Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet er enige om at genindføre og fordoble afgiften på folier fremstillet af blødt PVC med virkning fra 2021.

Initiativet forventes at bidrage til at mindske de skadelige miljøpåvirkninger af affaldshåndteringen.

Tiltaget skønnes at indebære et finansieringsbidrag på ca. 20 mio. kr. i 2021 og ca. 25 mio. kr. årligt i perioden 2022-2023. Varigt udgør finansieringsbidraget 10 mio. kr.

Genindførsel af afgift på PVC og ftalater
Indtil 1. januar 2019 betaltes stykafgift på udvalgte varer blødgjort med ftalater, f.eks. handsker, regntøj, vandslanger mv. Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet er enige om at genindføre afgiften på PVC og ftalater med virkning fra 2021.

Inden ikrafttrædelse skal tiltaget statsstøttegodkendes. Initiativet forventes at bidrage til reduceret miljøbelastning i forbindelse med affaldshåndtering.

Tiltaget skønnes at indebære et finansieringsbidrag på ca. 15 mio. kr. årligt i perioden 2021- 23. Varigt udgør finansieringsbidraget 5 mio. kr.

Tredobling af afgifterne på bæreposer og engangsservice i forhold til gældende niveau
Der betales i dag emballageafgift på 22 kr./kg for bæreposer af plast og 10 kr./kg for bæreposer af papir mv. Desuden betales i dag emballageafgift på 19,2 kr. ekskl. moms pr. kg engangsservice.

Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet er enige om at forhøje afgifterne på bæreposer og engangsservice således, at der er tale om en tredobling i forhold til det gældende niveau. En tredobling af afgiftssatserne vurderes at kunne nedbringe forbruget af bæreposer med i alt knap 40 pct.

Samlet set vurderes tredoblingen af afgifterne at nedbringe mængden af affald fra de berørte produkter. Konkret skønnes nedbringelsen af affald med betydelig usikkerhed at udgøre ca. 6.000 ton. Tiltaget skønnes i forhold til regeringens finanslovsforslag at indebære et yderligere finansieringsbidrag på ca. 100 mio. kr. 2020, 85 mio. kr. årligt i perioden 2021-2022 og 80 mio. kr. i 2023. Varigt udgør finansieringsbidraget 65 mio. kr.

Aftaleparterne er endvidere enige om, at det skal undersøges om emballageafgiften på engangsservice kan differentieres med henblik på at fremme anvendelse af bionedbrydeligt materiale.

Grønne statsobligationer
Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet er enige om at undersøge mulighederne for at tilføje et grønt element til det danske statsgældsprogram.

Et grønt statsgældsprogram giver investor en garanti for, at der bliver afholdt en tilsvarende mængde grønne udgifter som udstedelsens provenu. Et grønt statsgældsprogram skal indrettes, så det fortsat understøtter et likvidt og velfungerende dansk statsobligationsmarked, der sikrer staten lave langsigtede finansieringsomkostninger.

Der afsættes 1 mio. kr. årligt i 2020 og 2021 til undersøgelsen."

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nicolai Wammen

Finansminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2001)

0:000:00