Finanslov: Støttepartier kæmper stadig med regeringen om klimabistanden

FL20: Støttepartier arbejder stadig for, at pengene til den grønne bistand ikke skal komme fra ulandsmidlerne.  

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Christina Houlind

Diskussionen om klimabistanden – og frem for alt finansieringen af den –er stadig på bordet ved årets finanslovsforhandlinger.  

Sådan lyder det enstemmigt fra regeringens støttepartier.  

De kæmper alle fortsat for, at de penge, som afsættes til klimabistand, ikke skal tages fra udviklingsbistanden, som regeringen ellers har lagt op til.   

"Det er udmærket at se på, hvordan vi fordeler bistanden, men klimabistand er additionel – altså nye penge, og det er ikke med i regeringens udspil. Det kæmper vi for, og det er udgangspunktet i forhandlingerne," siger Sofie Carsten Nielsen, der er finansordfører for Radikale.  

Vi kan ikke lave en finanslov, hvor vi betaler velfærden med de penge, vi skulle have brugt på klima- og udviklingsbistand. Vi kan jo ikke se hinanden i øjnene til sidst.

Christian Juhl
Udviklingsordfører, Enhedslisten

Bryder med international aftale 
Samme udmelding kommer fra SF's finansordfører, Lisbeth Bech Poulsen:  

"Vi har ikke ændret holdning: Vi mener, at klimabistanden skal være additionel, og det kæmper vi for i finanslovsforhandlingerne," skriver hun i en sms til Altinget.   

Regeringen har i sit finanslovsudspil lagt op til, at 595 millioner kroner skal øremærkes til klimabistand. Det udspil vakte stor utilfredshed blandt støttepartierne tilbage i september. Ifølge støttepartierne var regeringens plan nemlig et brud på en international aftale fra 2009, hvor Danmark har forpligtet sig til, at klimabistand er nye penge ud over dem, der allerede er afsat til udviklingsbistand.  

Det standpunkt holder støttepartierne fast i. Men hvis ikke den grønne bistand skal finansieres inden for den ramme, der i forvejen er afsat til ulandsbistand, skal pengene findes et andet sted.  

EL: Ulandsbistanden er allerede udhulet 
Enhedslistens udviklingsordfører, Christian Juhl, anerkender, at man ved at holde fast i kravet om nye penge kan risikere, at det beløb, man kan afsætte til klimabistand, bliver mindre. Men han forklarer, at det er mere problematisk at bruge de penge, som skulle gå til traditionel fattigdomsbekæmpelse. 

Altinget logoKlima
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget klima kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her








0:000:00