Finanslovsforhandlinger kan betyde farvel til populær skatterabat

FINANSLOV: Radikale, SF og Enhedslisten kræver håndværkerfradraget afskaffet. Socialdemokratiet har tidligere været imod fradraget, men insisterer nu på at bevare det.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Søren Elkrog Friis

Knap en halv million danskere sikrede sig sidste år sig nedslag i skatteregningen ved at benytte Boligjobordningen.

Men hvis det står til Radikale, SF og Enhedslisten, bliver 2019 det sidste år, hvor gulvvask, hækkeklipning og malerarbejde kan udløse skatterabat.

Støttepartierne kræver Boligjobordningen aflivet som led i finanslovsforhandlingerne.

"Den skal afskaffes, fordi det er en mærkelig måde at bruge vores penge på. Den er socialt skæv, og så må man spørge, hvad vi egentlig skal med sådan en ordning under en højkonjunktur," siger Enhedslistens finansordfører, Rune Lund.

SF har skiftet holding
Boligjobordningen har levet en turbulent tilværelse siden fødslen i 2011. Fradraget blev strøget af selvangivelsen i Thorning-regeringens sidste tid, men blev siden genindført som led i et valgløfte fra Lars Løkke Rasmussen (V) i 2015.

SF støttede op om fradraget, da det blev genindført i 2015 med en stærkere grøn profil, men har nu tabt interessen.

"I 2015 var der stadig behov for at give byggeriet et ekstra skub i visse dele af landet. Det kan man jo ikke påstå er tilfældet længere, hvor vi tværtimod risikerer overophedning inden for en række fag. Og så er det en dyr ordning; derfor mener vi, at tiden er inde til at bruge pengene på noget andet," siger finansordfører Lisbeth Bech Poulsen.

Mens SF og Enhedslisten har nedlæggelse af Boligjobordningen med i deres bagkatalog til forhandlingerne, indgår det direkte i finansieringen af Radikales finanslovsudspil.

R: Det er et velhaverfradrag
Sidste år blev der indberettet boligjobfradrag for næsten tre milliarder kroner, og Skat gik på den bekostning glip af skatteindtægter på 785 millioner kroner.

Dokumentation

Håndværkerfradragets historik

Boligjobordningen opstod under VK-regeringen i 2011 som en slags afløser for Hjemmeserviceordningen, som efter mange gradvise nedjusteringer var sat til at udløbe ved udgangen af 2012. Kun Radikale Venstre og Enhedslisten stemte imod.

Den nye ordning blev hurtigt døbt håndværkerfradraget og bestod af et ligningsmæssigt fradrag på 15.000 kroner for lønudgifter til hjælp og istandsættelse i hjemmet. Formålet var fra politisk hold at stimulere jobskabelse og minimere sort arbejde.

Under finanslovsforhandlingerne i 2011 besluttede S-R-SF-regeringen at nedlægge ordningen i 2012 − et år tidligere end planlagt.

I forbindelse med Vækstplan DK-aftalen i 2013 blev ordningen genindført med tilbagevirkende kraft. Igen som en midlertidig ordning med udløb i slutningen af 2014.

I slutningen af 2014 viste en analyse udført af konsulentfirmaet Damvad, at ordningen havde medført større beskæftigelse i byggebranchen, men at effekten på sort arbejde var begrænset, at der ikke var nogen signifikant effekt på arbejdsudbuddet, og at der ikke længere fandtes konjunkturpolitiske argumenter for ordningen.

En opgørelse fra Finansministeriet viste i 2014, at ordningen kun havde skabt 2.500 jobs − eller halvdelen af det forventede antal.

I 2015 gik Lars Løkke Rasmussen (V) til valg på at genindføre fradraget i en permanent form − denne gang præsenteret som en håndsrækning til pressede børnefamilier. Valgløftet blev delvist indfriet i form af en genindførelse af ordningen fra 2015-2017 − støttet af Dansk Folkeparti, Konservative, Alternativet og SF.

I sin seneste form er fradraget splittet i to, så loftet for fradrag for lønudgifter til udvalgte serviceydelser er på 6.100 kroner årligt, mens der gives fradrag for udvalgte − primært grønne − håndværksydelser på op til 12.200 kroner.

I sommeren 2017 har en evaluering fra Skatteministeriet vist, at en boligjobordning målrettet serviceydelser i hjemmet øger arbejdsudbuddet og minimerer sort arbejde væsentligt mere end den nuværende ordning. Evalueringen er sket på baggrund af en analyse af det svenske system, foretaget af konsulentfirmaet Højbjerre Brauer Schultz.

I forbindelse med finanslovaftalen for 2018 blev ordningen gjort permanent. Regeringen havde lagt op til at fjerne fradragsretten for håndværksydelser og målrette ordningen mod serviceydelser, men ordningen blev bevaret stort set uændret efter pres fra Dansk Folkeparti.

I foråret indledte tidligere skatteminister Karsten Lauritzen (V) forhandlinger om ændringer i ordningen. Socialdemokratiet erklærede sig i den forbindelse klar til at fortsætte ordningen, selvom de flere gange tidligere har erklæret sig imod. Efter valget har skatteminister Morten Bødskov (S) meldt ud, at regeringen fastholder kursen og ønsker at fortsætte ordningen.

Siden 2011 har skatteydere trukket over 31 milliarder kroner fra i boligjobfradrag, hvilket svarer til knap 9 milliarder kroner i tabte skatteindtægter.

Knap en halv million danskere benyttede boligjobordningen sidste år.


Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00