FN’s generalsekretær: ”Den her rapport må blive dødsstødet til kul og fossile energikilder”
Den nye, store statusrapport fra FN’s klimapanel giver et klart signal til den fossile del af energibranchen, mener António Guterres. I Norge er rapporten og et stop for oliejagt blevet tema i valgkampen.
Morten Øyen
Redaktør”Code red”.
Selvom det er engelsk, er FN’s generalsekretærs korte udlægning af den nye, store statusrapport fra FN’s klimapanel næppe til at tage fejl af.
Vi er på vej mod kritiske klimaforandringer. Nu med betydelig højere sikkerhed. Og det skyldes i allerhøjeste grad vores forbrug af fossil energi.
”Denne rapport må blive dødsstødet til kul og fossile energikilder, før de ødelægger vores planet,” siger FN’s generalsekretær António Guterres i en kommentar til rapporten.
Vi fører en livsfarlig norsk politik. Vi har tjent os rige på at være den syvende største eksportør af klimagasser. Det er til at grine af. Vi lukker fortsat øjnene.
Une Bastholm
Politisk leder, Miljøpartiet De Grønne
Heri mener han, at der ikke skal bygges nye kulkraftværker efter 2021, og at OECD-landene må udfase kul inden 2030, mens resten af verden skal følge efter i 2040.
”Lande bør også afslutte alt ny efterforskning og produktion af fossilt brændstof og flytte subsidier til fossilt brændsel til vedvarende energi,” siger Guterres og tilføjer, at i 2030 bør verdens sol- og vindkapaciteten firedobles og investeringer i vedvarende energi tredobles for at holde live i målet om at nå klimaneutralitet i midten af århundredet.
Løsningerne kender vi
Næsten samme toner lyder fra Dansk Energi, der mener Parisaftalen klimamålsætning om at holde opvarmningen af kloden nede på 1,5 grader synes tabt. Og med mindre verden skifter kurs nu, bliver det kun værre.
”Det haster med handling, og løsningerne kender vi: Forceret elektrificering som erstatning for kul, olie og gas, mere vedvarende energi, energieffektivitet, lagring og anvendelse af fanget CO2 til grøn brint. El fra sol og vind er klimakampens kraftigste våben, så hele verdens energisektor står foran en kæmpeopgave,” siger Lars Aagaard, direktør i Dansk Energi, i en kommentar til rapporten.
De vigtigste konklusioner i rapporten fra FN's klimapanel
- Forskere har observeret menneskeskabte klimaforandringer verden over.
- Rapporten konkluderer, at det er tæt på umuligt at holde den globale opvarmning under 1,5 eller endda 2,0 grader over før-industrielt niveau i gennemsnit, medmindre "øjeblikkelig, hurtig og omfattende" reduktioner i udledningen af drivhusgasser finder sted.
- De to tal er ellers centrale i den store klimaaftale fra Paris, hvor verdens lande lovede hinanden at arbejde for at undgå en temperaturstigning på over 2,0 grader.
- Allerede i løbet af de næste 20 år ventes gennemsnitstemperaturen at nå eller overstige 1,5 grader.
- Klimaforandringerne medfører mere regn og oversvømmelser, tørke, højere havniveauer, at permafrosten tør yderligere, smeltende gletsjere og iskapper, varmere have og deraf følgende forandringer i økosystemerne.
- Rapporten opridser fem mulige scenarier for, hvor galt det kan gå frem mod år 2100.
- I det mest optimistiske scenarie lykkes det at sænke den globale CO2-udledning til nul omkring år 2050. Temperaturen vil stige 1,5 grader, og ekstremt vejr er mere hyppigt.
- I det mellemste scenarie lykkes det først omkring år 2100 at nedbringe udledningen af CO2 til nul. Her vil temperaturen stige med 2,7 grader frem mod det nye århundrede.
- Det femte scenarie er det mest katastrofale. CO2-udledningerne fordobles frem mod 2050. Ved århundredskiftet er gennemsnitstemperaturen steget med 4,4 grader.
- Fælles for alle scenarier er, at den globale opvarmning vil fortsætte i hvert fald nogle årtier endnu, at havniveauerne vil fortsætter med at stige i hundredvis eller tusindvis af år, og at isen stort set vil forsvinde fuldstændigt fra Arktis mindst én gang i løbet af de næste 30 år.
- Mange af forandringerne er ikke set i tusindvis og endda hundredtusindvis af år.
Også i Norge gør den nye rapport fra verdens førende klimaforskere indtryk.
At Danmark sidste år satte en slutdato for dansk oliejagt i Nordsøen har umiddelbart ikke ændret meget hos broderfolket, men den nye rapport er med ét blevet tema i valgkampen i Norge.
Oliestop er valgtema
Nordmændene skal nemlig sammensætte et nyt Storting 13. september, og blandt andet Socialistisk Venstreparti (SV) mener ovenpå statusrapporten, at klimahensyn tilsiger et norsk oliestop.
”Når FN’s generalsekretær siger, at denne rapport må betyde dødsstødet for fossile energikilder så må hensynet til klimaet og Norges økonomiske fremtid gøre, at det ikke mere giver mening at lede efter mere fossil energi i Norge,” siger SV-leder Audun Lysbakken til VG.
SV nævnes af mange som mulig regeringsparti i en ny regering med Arbejderpartiet og muligvis Senterpartiet.
Favoritten til at blive ny norsk statsminister, Arbejdspartiets Jonas Gahr Støre, talte mandag til flere medier og i en statsministerduel om den nye klimarapport. Her slog han fast, at tiden er til klimahandling og det går for langsomt med at få udledningerne ned i Norge.
Pres fra flere partier
Støre har dog ikke forholdt sig direkte til SV-lederen, der vil tage spørgsmålet om oliestop med i eventuelle regeringsforhandlinger.
Spørgsmålet bliver også svært at ignorere for en eventuel kommende statsminister Støre eftersom Miljøpartiet De Grønne (MDG) og partiet Rødt kan ende med de afgørende mandater. Begge partier ønsker at sætte en slutdato på den norske oliejagt.
”Vi fører en livsfarlig norsk politik. Vi har tjent os rige på at være den syvende største eksportør af klimagasser. Det er til at grine af. Vi lukker fortsat øjnene,” siger Une Bastholm, der er MDG’s leder, til VG.