Før sendte han tyve i fængsel, nu er han rockstjerne i kampen for demokrati
Med kontroversielle retsreformer har Polens nationalkonservative regering lagt sig ud med bærende principper i EU-samarbejdet. Altinget har mødt Igor Tuleya; en suspenderet dommer, som er blevet ansigt på kampen for domstolenes uafhængighed.
Birk Sebastian Kotkas
JournalistWARSZAWA: Det er over et år siden, Igor Tuleya sidst har båret sin sorte dommerkappe. Da han åbner døren til den lille lejlighed i udkanten af Warszawa, er han iført sort hættetrøje.
Han trækker trøjen til side, så man kan se t-shirten med påtrykt billede af Josef K. – den fiktive hovedperson i Processen, Franz Kafka's berømte roman, som skildrer en mareridtsagtig kamp mod et uigennemskueligt og bureaukratisk retssystem.
"Jeg identificerer mig med ham. Vi er mange dommere, der føler, at vi befinder os i samme situation, som han gjorde," siger Tuleya, mens han fører os ind i lejligheden, hvor der er bogreoler fra gulv til loft.
Angreb på selv et lille antal dommere medfører en afskrækkende effekt, som måske får andre dommere til at makke ret.
Igor Tuleya
Suspenderet dommer
51-årige Tuleya er suspenderet på ubestemt tid fra jobbet i Warszawas byret efter en kontroversiel dom fra det nye disciplinærkammer og er siden blevet et landskendt symbol på modstanden mod den nationalkonservative regering i Polen.
"Vi bliver anklaget for at have gjort noget, der ikke er en forbrydelse. I vores tilfælde af en instans, som ikke rigtig er en juridisk domstol," forklarer Igor Tuleya, da vi er blevet bænket i det lille tekøkken.
Tuleya er blandt de første og mest fremtrædende eksempler på en polsk dommer, der er blevet anklaget under højesterettens nye disciplinærkammer Izba Dyscyplinarna, som består af 15 politisk udvalgte medlemmer. Det blev oprettet i 2017 af regeringen, der ledes af partiet Lov og Retfærdighed (PiS), for at kunne "sanktionere dommere gennem en demokratisk instans".
Disciplinærkammeret er et af mange elementer i den omfattende reformering af retssystemet, som ifølge PiS "burde være lavet for længe siden".
Tuleya er blandt andet anklaget for at overtræde den såkaldte 'mundkurvslov' – der gør det ulovligt for dommere at "handle politisk" – ved at have deltaget som taler ved Pol'and'Rock Festival og for at have mødtes med borgere rundt i landet.
Derudover er han anklaget for at have undervist universitetsstuderende, at have stillet såkaldte præjudicielle spørgsmål til EU, og for offentligt at have kritiseret reformerne af det polske retsråd, som blandt andet har til opgave at udpege og forfremme dommere.
Ifølge Tuleya hersker der ingen tvivl om, at disciplinærsagerne mod polske dommere er et element i regeringens forsøg på at intimidere dommere til at dømme i deres favør:
"I starten forsøgte de at bestikke dommere med stillinger, der for eksempel var bedre betalt. Men da det ikke virkede, da de ikke fik nok tilhængere, begyndte de at anlægge de her disciplinærsager," fortæller han.
"Angreb på selv et lille antal dommere medfører en afskrækkende effekt, som måske får andre dommere til at makke ret," tilføjer Tuleya.
1.000 dommere udskiftet
Indtil videre er omkring 1.000 ud af 10.000 aktive dommere i Polen blevet udskiftet siden valget i 2015. Men det er svært at sige, hvor mange af de nyudnævnte 1.000 dommere, "som er i lommen på PiS", vurderer Anna Werenberg, der er blandt Danmarks førende eksperter i polske forhold:
Flere års tilnærmelser til Vesten kulminerede, da det tidligere kommunistiske land Polen blev indlemmet i EU i 2004. Siden har en værdikamp udviklet sig, og en stigende utilfredshed over for det frie og liberale Polen kommer stærkest til udtryk hos de nationalkonservative politikere fra Lov og Retfærdighed (PiS), som siden 2015 har udgjort det største parti i regeringskoalitionen. Vidtgående reformer af retssystemet og indskrænkning af pressefriheden har bragt Polen på kant med EU, som reagerer med fordømmelse og økonomiske sanktioner.
"Der er ikke nogen til at fortælle os, hvilke domme der er korrekte, og hvilke der måske er politisk prægede, og det er netop problemet. Der vil altid være en mistanke om, at dommerne dømmer ukorrekt af angst for at blive indblandet i en disciplinærsag bagefter," siger Werenberg, der i dag beskæftiger sig med Polen som forskningsmedarbejder ved Koldkrigsmuseum Langelandsfort.
"Nu er det op til hver enkelt dommer at dømme korrekt, hvis de får en sag, hvor en af parterne for eksempel er nevø til en viceminister, eller hvor en populær polsk virksomhed står over for en udenlandsk virksomhed. Dommerne er ikke længere beskyttet mod forflyttelser eller fyringer uden begrundelse, så du og jeg kan jo selv mærke efter i maven, om vi ville være fristet til at bøje domme en lille smule eller måske endda ret meget alene på baggrund af den frygt, der er skabt nu," tilføjer hun.
Inden PiS overtog magten, lå Polen stabilt over EU-gennemsnittet i diverse demokratiopgørelser. Siden da er Polen faldet mere end noget andet land i verden på det årlige demokratiindeks fra Varieties of Democracy – som producerer verdens største datasæt om demokrati. Og det polske retsvæsens uafhængighed fik senest ét enkelt point på en skala fra nul til fire af det anerkendte amerikanske analyseinstitut Freedom House.
Sanktioner fra EU
Retsreformerne i Polen har udløst massiv international kritik. Både EU-institutionerne og FN har stemplet reformerne som alvorlige brud på magtens tredeling. Det samme gælder Venedigkommissionen, der blev etableret i 1990 for at hjælpe de østeuropæiske lande med deres demokratiske udvikling efter kommunismens fald.
Som det første land i EU-historien har Polen fået indledt en såkaldt Artikel 7-procedure – som kan resultere i, at Polen mister sin stemmeret i EU, hvilket er den mest vidtgående sanktion, et medlemsland kan pålægges. Det sker, efter at et bredt flertal i EU-systemet vurderede, at der er "en klar risiko for alvorlig overtrædelse" af de grundlæggende værdier i EU-samarbejdet.
EU-Domstolen har samtidig tildelt Polen de højeste dagbøder, der nogensinde er givet til et medlemsland, indtil flere af reformerne bliver trukket tilbage. Bøder, som PiS-regeringen foreløbig har nægtet at betale.
Konsekvenserne for Polen kan blive endnu værre, hvis et flertal af medlemsstaterne beslutter at udnytte EU’s nye retsstatsmekanisme til at tilbageholde udbetalinger fra EU-budgettet.
Det har fået mange til at spekulere i et potentielt Polexit – polsk exit fra EU – i den ellers meget EU-begejstrede nation, hvor omkring 90 procent af befolkningen ønsker at forblive som medlemsland.
Men mens EU-lederne forsøger at finde en løsning på konflikten, bliver der hver måned flere eksempler på dommere som Tuleya, som PiS-regeringen vil have ud det polske retsvæsen. Og for hver dag, konflikten trækker ud, vokser bøden fra EU-Domstolen med én million euro.
Ubarmhjertige angreb mod dommernes uafhængighed
Igor Tuleya ved ikke, præcis hvor mange disciplinærsager der er blevet rejst mod ham, men det er heller ikke dem, som bekymrer ham mest; det er en straffesag fra 2017, som potentielt kan ende med at sende ham i fængsel.
"Da disciplinærsagerne heller ikke bar lige så meget frugt, som regeringen ønskede, begyndte de at indlede straffesager mod dommere for i massevis at kunne suspendere os, som ikke er enige med dem," siger han.
Jeg forstår ikke, hvorfor vi er endt i samme situation som under kommunismen, hvor jeg igen er nødt til at gå på gaden.
Ivana
Aktivist for Polskie Babcie – polske bedstemødre
Tuleya er anklaget for, "at overskride sine beføjelser" under en højprofileret retssag mellem medlemmer af regeringspartiet og oppositionen, hvor han sad som dommer. Da Tuleya vurderede, at sagen, der omhandlede en kontroversiel budgetafstemning i parlamentet, kunne have offentlighedens interesse, valgte han at åbne dørene for offentligheden – efter først at have spurgt, om der var nogen indsigelser mod det.
Derfor er han anklaget for at have afsløret hemmelige oplysninger til "uautoriserede parter", da han under oplæsningen af begrundelserne for sin kendelse henviste til beviser fra foregående sager, heriblandt vidneforklaringer.
Straffesagen mod Tuleya er blevet fordømt af blandt andre Den Internationale Juristkommission, som i en pressemeddelelse fra 2020 har stemplet sagen som "en yderligere demonstration af de ubarmhjertige angreb mod dommernes uafhængighed, der foregår i Polen".
En kæmpe misforståelse
I Udenrigsministeriet i den modsatte ende af Warszawa, deler man ikke kommissions udlægning af reformerne. De har ifølge regeringen været helt nødvendige "for at rette op på et råddent og dysfunktionelt system," forklarer viceudenrigsminister Paweł Jabłoński på meget velformuleret engelsk fra et af ministeriets små mødelokaler, der i hjørnet har et stort EU-flag plantet ved siden af det polske.
"Dommerne plejede at bestemme alt: hvem der kunne udnævnes til dommer, hvem der kunne forfremmes, hvem der kan blive medlemmer af retsrådet, og hvem der kunne straffes i disciplinærsager. Og det førte faktisk til en situation, hvor stort set ingen dommerne blev sanktioneret, fordi de bare beskyttede hinanden," siger han.
Vil det sige, at dommerne havde for meget magt?
"Dommerne havde for meget magt, der ikke var under demokratisk kontrol," svarer Jabłoński.
Før han blev viceudenrigsminister i 2019, har Jabłoński blandt andet været rådgiver for premierminister Mateusz Morawiecki (PiS) og analytiker ved den katolske tænketant Ordo Luris, der er kendt som modstander af såkaldt 'LGBT-ideologi' og fri abort.
PiS-regeringen har i dag udpeget flertallet af dommerne i både højesteretten, retsrådet, disciplinærkammeret og forfatningsdomstolen, som siden er kommet frem til en række kontroversielle afgørelser. Mest opsigtsvækkende i oktober 2021, da forfatningsdomstolen på regeringens foranledning vurderede, at Polen ikke behøver at følge EU-Domstolens afgørelser. 70 procent af medlemmerne af EU-Parlamentet stemte efterfølgende for en resolution, som kalder den polske forfatningsdomstol for "et værktøj til at legalisere myndighedernes ulovlige aktiviteter".
Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa og formand for Det Europæiske Råd for Udenrigsrelationer (ECFR)
"2022 kommer virkelig til at stå i retsstatens tegn. Både med konflikten mellem EU og Polen og med det kommende valg i Ungarn. Visegrad-landenes sammenhold er allerede brudt ved, at Tjekkiet netop har fået en liberal premierminister – så hvis der også kommer en anden regering i Ungarn, så vil Polen pludselig stå meget alene.
Spørgsmålet om retsstaten har meget været et NGO-anliggende, men nu kan man mærke, at der også i erhvervskredse er en bekymring for, hvad det kan betyde for EU’s indre marked. Den nye hollandske regering og den nye tyske regering har begge skrevet ind i deres regeringsgrundlag, at de ønsker at benytte sig af EU’s nye retsstatsmekanisme. Så timeglasset begynder at løbe ud for Polen og Ungarn. Og der er meget på spil. Mange peger på, at det vil være for sent at genoprette retsstaten, hvis man bare lader det køre."
Pernille Weiss (K), medlem af EU-Parlamentet
"Retsstaten er fundamental for demokratiet. Det forudsætter absolut uafhængige domstole. Derfor er den polske regerings amputation af landets domstole – gennem nu flere år – uacceptabel uden undtagelse. Og som medlem af EU umulig at acceptere.
På mange niveauer er det problematiske: For funktionaliteten af EU’s indre marked og evne til at udvikle og udbrede demokrati som foretrukken styreform i verden. Men også danske virksomheder i Polen kan få fingrene i klemme."
Jens Joel (S), EU-ordfører og medlem af Folketinget
"Jeg er dybt bekymret for udviklingen i Polen. Det udfordrer selve fundamentet for EU-samarbejdet, hvis domstolenes uafhængighed undermineres, de frie medier stækkes og mindretal diskrimineres. Der er behov for, at vi siger klart fra, kritiserer og lægger pres på de medlemslande, der undergraver retsstatsprincipperne, og det er vigtigt, at vi nu også får koblet EU’s budget sammen med overholdelsen, så det bliver nemmere at ramme dem på pengepungen."
PiS-regeringen anerkender dog ikke beskyldningerne om, at retsvæsnet i dag er under politisk kontrol. Det er "en kæmpe misforståelse," siger Jabłoński:
"Jeg har ingen indflydelse på, hvordan domstolene handler i bestemte retssager. Når først dommerne er blevet udpeget, er der ikke længere nogen, der kan påvirke dem. De kan kun blive afskediget, hvis de bryder loven."
Venedigkommissionen, EU-Domstolen og en lang række NGO’er og jurister siger meget klart, at det nuværende retsvæsen i Polen er under din regerings kontrol; hvorfor tror du, at de siger det?
"Jeg mener, at deres grunde er politiske,” svarer Jabłoński og uddyber: ”Det er klart, at de præsenterer det, som om der er mange organisationer. Men disse organisationer har gode forbindelser, de kender hinanden, de støtter hinanden, og de gentager endda de nøjagtigt samme formuleringer."
Udover at oprette det kontroversielle disciplinærkammer har PiS-regeringen blandt andet ændret sammensætningen af det polske retsråd, så et flertal af medlemmerne er politisk udpeget. Det førte i oktober 2021 til, at rådet blev smidt ud af det det europæiske domstolsnetværk (ENCJ) for "at være under politisk indflydelse".
Men det giver ikke anledning til bekymring hos PiS. Det er ikke blot regeringens demokratiske ret at fortsætte deres vidtrækkende reformprogram, det er deres pligt over for det samfund og de borgere, der har valgt dem, understreger Jabłoński.
Ved parlamentsvalget i 2015 fik PiS 38 procent af stemmerne, hvilket er nok til at sikre absolut flertal i det polske valgsystem. I 2019 blev regeringen genvalgt med 44 procent af stemmerne.
"Vi blev valgt i 2015 på en meget klar platform om, at vi ville reformere retsvæsenet. Disse reformer modtog vi blandt mange andre ting stor kritik for, men vi sagde meget åbent, at vi ønskede at fortsætte, og så blev vi genvalgt i 2019. Det er vores demokratiske mandat," siger Jabłoński.
"Befolkningens sympati kan selvfølgelig ændre sig, og ifølge meningsmålingerne kan næste valg gå begge veje. Men befolkningen er den eneste autoritet, der kan afgøre det – ikke EU-Kommissionen, EU-Domstolen, det europæiske domstolsnetværk eller noget i den stil. Det bestemmer den polske nation på demokratisk vis," fortsætter han.
De magtesløses magt
Demonstranter i alle aldre samles hver uge foran det polske parlament, for at vise deres utilfredshed ved den nationalkonservative kurs, som PiS-regeringen fører.
"Vi kæmper for vores børnebørns fremtid," fortæller en gråhåret kvinde ved navn Ivana, der står sammen med et par hundrede andre demonstranter på pladsen foran underhuset en kold aften i december.
Som ung kæmpede Ivana mod det kommunistiske regime, som sad tungt på magten i Polen frem til murens fald i 1989. Men da PiS overtog magten i 2015, fandt hun protestbanneret frem igen. Denne gang sammen med sin organisation Polskie Babcie – polske bedstemødre – der i de seneste seks år har demonstreret under mottoet: "de magtesløses magt".
Demonstrationen kan høres på lang afstand, da de opsatte højtalere spiller et højlydt loop af barnegråd for at markere utilfredsheden ved den nye abortlov, som tidligere på dagen er blevet vedtaget i parlamentet. Bygningen er omringet af maskerede politifolk, der står på linje med et par meters afstand for at overvåge situationen og sørge for, at ingen uvedkommende kan trænge ind.
Blandt de hjemmemalede protestskilte vejrer også adskillige regnbue- og EU-flag, der ifølge de polske bedstemødre skal vise, at de føler sig som europæere.
Fælles for mange af demonstranterne er nemlig, at de kæmper mod meget mere end den specifikke lov, der netop har været til afstemning.
"Jeg vil kunne se mig selv i spejlet og sige, at jeg gjorde alt, hvad jeg kunne. Jeg forstår ikke, hvorfor vi er endt i samme situation, som under kommunismen, hvor jeg igen er nødt til at gå på gaden," siger Ivana.
Foran parlamentet finder vi også 35-årige Anna, der til dagligt arbejder hos en NGO.
"Hvis du havde spurgt mig for nogle år siden – hvad der skulle til, for at jeg ville begynde at demonstrere – ville jeg have sagt, at jeg skulle have en følelse af, at min familie og venners liv er i fare. Med den nuværende regering, har jeg den følelse konstant," fortæller Anna, der i dag bestræber sig på at deltage i demonstrationer, hver gang hun er i hovedstaden.
"Jeg føler på en måde, at jeg er forpligtet til at protestere. Somme tider er det at gøre ingenting det samme som at acceptere vanviddet – disse farlige idéer, som de har," siger hun.
Selvom de polske bedstemødre har gjort sig bemærket i det polske samfund og sidste år blev registreret som en regulær forening, er det blandt den ældre generation, at regeringen møder størst opbakning. Omvendt spores den største modstand mod PiS blandt unge polakker, særligt blandt universitetsuddannede og i de store byer.
Skuffet over EU
Befolkningens stigende opmærksomhed på demokrati og retsstaten er ifølge den suspenderede dommer Igor Tuleya "det eneste gode, der er at sige om udviklingen gennem de seneste seks år".
Han mødes jævnligt med små grupper af borgere til såkaldte juridiske caféer, hvor de taler om problemerne. Tuleya har også deltaget i demokratibevægelsen Tour de Konstytucja, hvor en række medlemmer af retsvæsenet rejser rundt i landet for at tale om retsstaten.
"Folk er begyndt at læse den polske forfatning og FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder. Mange har vist en interesse for at lære og forstå det," siger han.
Men det har også sin pris at være ansigt på modstanden mod PiS-regeringen.
"For nogle år siden fik jeg måske råbt skældsord efter mig, da jeg gik ned ad gaden. Nu bliver jeg ikke kun verbalt angrebet – jeg er flere gange blevet overfaldet fysisk, hvilket aldrig var sket før."
Tuleya mener ikke, at han sammen med sine dommerkollegaer i Polen har fået nok støtte fra resten af Europa. Trods skarp kritik, Artikel 7-procedure og de rekordhøje dagbøder fra EU-Domstolen mener han, at EU-institutionerne har vist sine begrænsninger.
"Nogle EU-lande som Holland, Belgien og skandinaviske lande som Danmark har vist deres opbakning til dem, der kæmper for retsstaten her i Polen. Men det har vist sig, at institutionerne handler meget langsomt, og de producerer ikke konkrete resultater," siger Tuleya og fortsætter:
"Ligesom Europa i 1939 ikke var villig til at ofre sig for Gdansk, er Europa i 2021 ikke villig til at ofre sig for retsstaten i Polen. Så jeg er helt klart skuffet over EU-ledernes handlinger. Det er, som om de har glemt, at Polen stadig er medlem af EU."
Erhvervsliv i klemme
Reformerne af det polske retsvæsen har ikke blot stor betydning for de dommere, der er blevet suspenderet. Ændringerne i Polen udfordrer helt grundlæggende principper, som er bærende for det indre marked, lyder det fra erhvervsorganisationerne Dansk Industri og Dansk Erhverv.
Vi blev valgt i 2015 på en meget klar platform om, at vi ville reformere retsvæsenet. Disse reformer modtog vi blandt mange andre ting stor kritik for, men vi sagde meget åbent, at vi ønskede at fortsætte, og så blev vi genvalgt i 2019. Det er vores demokratiske mandat.
Paweł Jabłoński (PiS)
Viceudenrigsminister i Polen
"Når EU-Kommissionen finder anledning til at adressere situationen, så ringer alarmklokkerne også hos os," fortæller Lasse Hamilton Heidemann, der er EU- og international chef for Dansk Erhverv.
"Når en virksomhed for eksempel ønsker at bygge en fabrik i et land, så er de jo afhængige af, at der er et uafhængigt retsvæsen, der behandler dem fair og lige med lokale konkurrenter. Og er der ikke det, så er det et problem for virksomhederne – ligesom det er for almindelige personer. Det er præcis den samme problematik," forklarer Lasse Hamilton Heidemann.
I alt har mere end 1.150 virksomheder i Polen mindst én dansk ejer, viser tal fra polske myndigheder ifølge Børsen.
Hos Dansk Industri har europapolitisk direktør Anders Ladefoged for nylig været i kontakt med en medlemsvirksomhed, som ifølge deres jurister har været udsat for, at en polsk konkurrent er blevet favoriseret – som konsekvens af at domstolene ikke længere er uafhængige.
Retssikkerheden er en betydelig faktor, når danske virksomheder skal vurdere, hvor i verden det giver mening at etablere sig. Men det er "helt ved siden af", at man også skal have de overvejelser om et andet EU-land, mener Anders Ladefoged.
"Det er et udtryk for, at målstregen flytter sig. Det er selvfølgelig problematisk, og det er et helt konkret eksempel på, at det her ikke bare er andres problem," siger han.
Polsk opblødning på vej
Den polske viceudenrigsminister Jabłoński er dog ikke bange for, at usikkerheden om retstilstanden vil afskrække virksomheder fra at investere i Polen.
"Hvis det var tilfældet, ville jeg uden tvivl have hørt om det. Der er ofte retssager, som nogle virksomheder ikke bryder sig om, men de bliver afgjort af uafhængige domstole," siger han.
Er du bekymret for, at jeres image vil afholde nogen virksomheder fra at komme til Polen?
"Som en højreorienteret regering har vi selvfølgelig et dårligt image hos venstreorienterede medier og regeringer; det er helt naturligt og gælder også den anden vej. Men for at få gennemført sit politiske program, er man nødt til at acceptere kritik," svarer Jabłoński.
Partileder og stifter af PiS, Jarosław Kaczyński, har lovet at opløse det kontroversielle disciplinærkammer, som EU-Domstolen har krævet. Men det ændrer ikke ved PiS-regeringens planer om at fortsætte reformkursen, understreger Jabłoński:
"Systemet har fortsat enormt meget behov for at blive reformeret, fordi det stadig er meget ineffektivt."
Regeringen er stadig ved at analysere, hvordan man kan finde en sanktionsmodel, som bliver "universelt accepteret," fortæller Jabłoński. Han forventer dog ikke, at den vil få opbakning fra hele retssystemet.
"Der vil uden tvivl være dommere som Tuleya, der ganske enkelt har besluttet sig for at bliver politikere, selvom de er professionelle dommere. De vil sikkert aldrig gå med til noget som helst," lyder det fra viceudenrigsministeren.
Valg i 2023 bliver afgørende
Retsvæsenets uafhængighed udgør en af de centrale politiske kamppladser mellem PiS-regeringen og den politiske opposition i Polen.
I starten af december underskrev ti politiske partier fra oppositionen, der sammenlagt står til knap halvdelen af stemmerne, en såkaldt retsstats-aftale sammen med en række organisationer, der vil "genoprette retsvæsenets uafhængighed" i Polen.
Dommerne er ikke længere beskyttet mod forflyttelser eller fyringer uden begrundelse, så du og jeg kan jo selv mærke efter i maven, om vi ville være fristet til at bøje domme en lille smule eller måske endda ret meget alene på baggrund af den frygt, der er skabt nu.
Anna Werenberg
Forskningsmedarbejder ved Koldkrigsmuseum Langelandsfort og ekspert i polske forhold
Partierne forpligter sig blandt andet på at opløse disciplinærkammeret, ændre forfatningsdomstolens sammensætning, indskrænke den kontroversielle justitsminister Zbigniew Ziobro's magt og erstatte de politiske udnævnelser til retsrådet med dommernes egne kandidater.
Derudover kræver de eksplicit genindsættelse af Tuleya sammen med hans dommerkollega Paweł Juszczyszyn, der også er anklaget i en række disciplinærsager.
Om oppositionen får mulighed for at rulle retsreformerne tilbage, finder vi først ud af ved parlamentsvalget i november 2023. Foreløbig tyder mange målinger på, at valget bliver lige så tæt, som det seneste præsidentvalg, som oppositionens kandidat tabte med 49 procent af stemmerne.
Spørgsmålet er, hvor tungt retsstatens tilstand eller forholdet til EU vægter i vælgernes bevidsthed?
Som ved valget i 2015 og 2019 bliver det næppe det udslagsgivende tema, vurderer Vibe Termansen, der er er uddannet historiker og forfatter til bogen 'Kampen om Centraleuropa'.
Selvom den offentlige bevågenhed har været voksende, er 'retsstat' stadig et abstrakt begreb for mange vælgere. PiS blev i høj grad valgt på grund af løfter om pension og børnepenge, som siden er blevet meget populære. Og ved næste valg kan migrantkonflikten ved grænsen til Belarus meget vel blive afgørende.
"PiS vil gøre alt for at fastholde magten; de har jo et projekt for Polen, de skal have gennemført. Konflikten med alle de migranter, Aleksandr Lukasjenko har skubbet hen til og over grænsen mellem Polen og Belarus har på en måde tjent regeringen ved at aflede folks opmærksomhed fra abort-sagen, den skyhøje inflation, den alvorlige corona-situation og hele balladen med EU,” siger Termansen, der tidligere har arbejdet på Danmarks Ambassade i Warszawa og i dag dækker Polen og Ungarn som selvstændig journalist og historiker.
Hjemme i det lille tekøkken hos Igor Tuleya er der forsat håb om, at han kan vende tilbage til dommerstolen i Warszawas byret. Men det bliver næppe så længe, PiS har magten i Polen.