Folketinget vil undersøge, om borgerinddragelse kan bremse stigende protester mod vindmøller og motorveje

En stigende og mere professionaliseret modstand fra borgere forsinker infrastruktur- og energiprojekter, lyder analysen fra Folketingets Transportudvalg. Nu skal en ny arbejdsgruppe komme udviklingen til livs med mere borgerinddragelse og strømlinede processer. 

Modstandere af Lynetteholm demonstrerer i Rigsdagsgården foran Christiansborg. 
Modstandere af Lynetteholm demonstrerer i Rigsdagsgården foran Christiansborg. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

Modstanden imod store infrastrukturprojekter er tiltagende.

Sådan lyder analysen fra et enigt Transportudvalg.

Det vil derfor nu nedsætte en tværpolitisk arbejdsgruppe, der skal se nærmere på, hvordan man kan komme borgermodstanden imod store anlægs- og energiprojekter til livs.

”Hvis vi i fremtiden skal lave mere metro, opgradere jernbanen eller have en ny bro- eller tunnelforbindelse, så har vi brug for det," siger Rasmus Prehn (S), der er formand for Transportudvalget.

Den nye arbejdsgruppe bliver nedsat i erkendelse af, at en stigende og professionaliseret modstand imod de store projekter kan medføre ”fastlåste situationer og projekter, der bliver udskudt eller aflyst", lyder det i udvalgets beretning.

Så har der været fokus på at undersøge knortegæs, og det har man brugt lang tid på. Så er man kommet videre, og så har man undersøgt odderen. Så har det været asbest i vandet

Rasmus Prehn (S)
Formand for Folketingets Transportudvalg

Det går ifølge udvalget både ud over mobiliteten i samfundet og den grønne omstilling, og så er det spild af penge, hvis skatteborgerne betaler for "dyre forberedelser", der ikke fører nogle vegne.

Ifølge Transportudvalgets formand, Rasmus Prehn, har modstanderne af de store projekter ligefrem vist sig så kalkulerende, at de præsenterer deres bekymringer på tidspunkter, hvor de kan få særligt stor betydning for fremdriften af projekterne.

”Det er godt, at folk gør indsigelser. Men hvis det begynder at handle om, at man laver filibuster, altså at man trækker tiden og pakker kortene, så man først lægger kritik og indsigelser på bordet, når det kan forsinke projektet, så er det ærgerligt. Det synes jeg, at der har været en tendens til,” siger Rasmus Prehn.

Altinget logoTransport
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget transport kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00