Grøn politik højt på vælgernes dagsorden til kommunalvalget

MÅLING: Ældrepleje og folkeskole ligger som sædvanligt i top på vælgernes ønskeliste til kommunalvalget i november. Men denne gang er også klima, natur og miljø højt på danskernes dagsorden, når krydset skal sættes, viser ny meningsmåling.

Foto: /ritzau/Finn Frandsen
Lise-Lotte Skjoldan

Det er de kommunale kerneopgaver som ældrepleje og folkeskole, som vælgerne fokuserer på, når de til november skal til stemmeurnerne og vælge kommunalbestyrelser rundt omkring i landet.

Men et nyt og grønnere billede begynder også at tegne sig. Flere og flere vælgere mener nemlig, at miljø, natur og klima er et af de vigtigste emner på den kommunalpolitiske dagsorden. Det viser en ny meningsmåling foretaget af Norstat for Altinget.

I meningsmålingen er danskerne blevet spurgt om, hvilke tre emner de mener er vigtigst op til det forestående kommunalvalg 21. november i år.

Her kommer miljø, natur og klima ind på en tredjeplads blandt vælgerne. Det står i modsætning til tidligere kommunalvalg, hvor målinger har vist, at den grønne politik ikke har fyldt særlig meget i vælgernes bevidsthed.

Det er særligt blandt vælgerne i rød bloks partier, hvor det grønne område vægter særligt højt, men selv i de fleste borgerlige partier ligger miljø, natur og klima højt på dagsordenen. Både hos Venstre og Dansk Folkeparti er emnet rangeret som nummer fire på ønskelisten, mens Liberal Alliances vælgere har miljø, natur og klima på en tredjeplads ligesom resten af befolkningen.

Målingen er dog ikke nødvendigvis repræsentativ for de enkelte partier.

Et parti født ud af den grønne dagsorden
Allermest er det dog Alternativets vælgere, der har det grønne som mærkesag. 71 procent af de respondenter, der ville stemme på Alternativet ved næste valg, har også miljø, natur og klima som mærkesag. 

Det virker naturligt, eftersom partiet er født ud af den grønne dagsorden, lydet det fra Niko Grünfeld, der er spidskandidat for Alternativet i Københavns Kommune. Han oplever dog også selv en udvikling mod, at alle vælgere på tværs af partier og kommunegrænser prioriterer det grønne område højere.

"Det grønne er noget, der optager ikke bare københavnerne, men i hele Danmark, og det er på et helt andet niveau end for blot fire år siden. Det kommer ikke bag på mig, at det bliver et top-emne til kommunalvalget," siger Niko Grünfeld.

I Dansk Folkeparti er borgmesterkandidaten i Guldborgsund Kommune, René Christensen, enig i, at den grønne dagsorden især gennem de seneste fire-fem år er slået bredt igennem hos danskerne.

"Vi begynder at blive mere og mere kritiske forbrugere og går mere op i, hvordan vi behandler naturen. I min egen kommune har vi lavet en bioøkonomisk satsning, og det grønne fylder mere og mere i politikken. Vi kan også se, at det skaber arbejdspladser," siger DF-politikeren.

Velfærd stjæler stadig dagsordenen
Valgforsker og professor på Københavns Universitet Kasper Møller Hansen ser det også som en ny tendens, at miljø, natur og klima scorer højt blandt kommunalvælgernes interesser.

"Det er ikke et emne, der har ligget højt på de kommunale dagsordener tidligere. Ser man tilbage på valget i 2013, var det de store velfærdsdagsordener, der kørte showet," siger valgforskeren og fortsætter:

"Når det så er sagt, ligger ældre og folkeskole stadig allerhøjest. Der sker nok det, at når man skal sætte tre krydser, så tager man ældre og folkeskole først og så miljø, natur og klima i tilkøb."

Amager Fælled og orkaner i Caribien
Kasper Møller Hansen mener ikke, målingen skal ses som et udtryk for, at vælgerne pludselig har fået øjnene op for, at kommunerne også spiller en rolle, når der skal foretages grønne prioriteringer.

I stedet tror han, at aktuelle lokale enkeltsager og globale naturkatastrofer, som danskerne har hørt om i medierne, er en af forklaringerne på målingens resultat.

"Det kan være de orkaner, vi netop har set i Florida og Caribien, eller sagen om Amager Fælled i Københavns Kommune, der får vælgerne til at tænke, at det her også er vigtigt," siger Kasper Møller Hansen.

Niko Grünfeld, som selv har været en aktiv debattør i kampen om byggeprojektet på Amager Fælled, ser også sagen som udslagsgivende for, at naturen er kommet på dagsordenen for vælgerne. Men han mener også, at de aktuelle naturkatastrofer får danskerne til at tænke mere på klimaet.

"Også herhjemme ser vi skybrud og naturfænomener, som er usædvanlige. Vi oplevede for nyligt et stort haglnedslag i forbindelse med Københavns halvmarathon, hvor der pludselig lå 30 centimeter vand i gaden, og man blev nødt til at lukke løbet. Det er blevet meget mere konkret i løbet af de seneste år," siger Niko Grünfeld.

Valgforsker: Grøn politik er forbeholdt byerne
Man skal dog ikke regne med, at meningsmålingens resultater holder stik i hele landet, vurderer Kasper Møller Hansen. Det er stadig mest blandt de højtuddannede storbymennesker, at hjertet banker for den grønne politik, lyder det fra valgforskeren.

"Miljø og klima er noget, vi interesserer os for i byerne. Når vi kommer længere ud på landet, er prioriteterne anderledes," siger Kasper Møller Hansen, der heller ikke spår Alternativet særligt store kommunalvalgschancer uden for de største byer.

I Guldborgsund, hvor Dansk Folkeparti står stærkt, er René Christensen dog ikke enig i, at de grønne prioriteringer ikke er nået ud til provinsen. Han mener, den grønne bevidsthed har spredt sig til hele landet, og han bruger økologi-bevægelsen som eksempel.

"Økologi begyndte som et storbyfænomen. Inden for de seneste fem år har det virkeligt flyttet sig. Hvor man tidligere primært kunne købe økologiske æg i København og konventionelle æg hernede, er det nu blevet meget mere lige," siger René Christensen.

I København anerkender Niko Grünfeld, at opmærksomheden på miljø-, natur- og klimapolitik er begyndt i byerne. Men han mener ligesom René Christensen, at det har spredt sig.

"Der har nok været nogle first movers i byerne, men jeg tror, der er et universelt behov for at passe på naturen og klimaet. I provinsen har der blandt andet været grupper, der kæmper mod skifergasudvinding," siger Niko Grünfeld.

Dokumentation

Sådan har vi spurgt:
"Der skal være kommunalvalg til november. Hvilke af følgende emner er mest afgørende for dig, når du skal sætte krydset ved valget?" 

Respondenterne har kunnet sætte max tre krydser.

  • Folkeskoler
  • Børnehaver, vuggestuer og dagpleje
  • Kultur- og fritidstilbud
  • Kollektiv trafik
  • Almene boliger
  • Kommunale jobcentre
  • Renovation og kloakering
  • Vedligehold af veje og parker
  • Kommuneskat
  • Ældrepleje
  • Grundskyldsprocent
  • Erhvervspolitik
  • Indsatser for socialt udsatte og handicappede
  • Miljø, natur og klima

Meningsmålingen er foretaget på Norstats internetpanel for Altinget blandt 1.002 svarpersoner fra et repræsentativt udsnit af befolkningen over 18 år. Data er vægtet efter Altingets seneste gennemsnit af meningsmålinger, så de også er politisk repræsentative. Svarene er indsamlet i perioden 14.-19. september 2017.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kasper Møller Hansen

Professor og valgforsker ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, ansvarlig for Altingets Risbjerg-snit
cand.oecon. (SDU 2000), ph.d, i statskundskab (SDU 2004)

Niko Grünfeld

Direktør, Blossom
HD i organisation og ledelse (Handelshøjskolen i Aarhus 2004)

René Christensen

MF (M), 1. viceborgmester, Guldborgsund
automekaniker (Horbelev Autoservice. 1989)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024