Hegaard: Jeg har siddet med til alle Minkkommissionens afhøringer. Her er tre ting, jeg har studset over

Foråret titter frem, grønne blade springer ud i takt med solens varmere stråler. Men ikke alle har tid til at nyde solens stråler i dagstimerne – og det gælder med sikkerhed Minkkommissionen, der i disse forårsdage er på overarbejde.

Det seneste halve år har Minkkommissionen afholdt 34 afhøringsdage. Afhøringer med ministre, embedsmænd og minkavlere, der på den ene eller anden måde har været i berøring med Mink-sagen. Over 70 personer.

Jeg har selv siddet med ved Minkkommissionens afhøringer. Og der er tre ting, jeg er studset over: en optimisme, et problem og en undren. 

Man skal altid starte med det positive først, siges det. Og der er meget positivt at fremhæve fra forløbet ved Minkkommissionen. Den har ført til, at langt mere er kommet frem i dagens lys, hvor det tidligere var lukket land.

Jeg synes, vi skal diskutere, om medier skal have forbud mod live-blogging fra undersøgelseskommissioner

Kristian Hegaard

Mink-sagen startede med en lang række samråd uden svar på ret meget og er endt med, at en lang række puslespilsbrikker er faldet på plads. Det betyder, at man kan have tillid til undersøgelseskommissioner som den store hammer. Et organ, der kan belyse og undersøge den udøvende magt i politisk-administrative sager.

Nu kender vi nemlig mødematerialet for den afgørende beslutning. Vi ved, hvor længe det afgørende møde varede. Hvad der gik forud og den forvirring, der opstod efter. Vi har set sms’er, håndskrevne mødenoter, konflikt samt manglende samarbejde mellem specifikke ministerier og Kåre Mølbak (daværende faglig direktør i Statens Serum Institut, red.), der sprang en bombe på et møde med minkavlere, da han pludselig fortalte om den nyfundne virusstamme.

Alt det kendte vi ikke før kommissionens nedsættelse. Det giver tillid til, at skandalesager kan undersøges, når den store hammer – undersøgelseskommission – banker i bordet. Det har stor betydning for tilliden til at kontrollere en regering og offentlig forvaltning. Det kan også have præventiv effekt for fremtiden.

Kommissionens indhentelse af dokumenter har givet givet en debat om sms’er i den offentlige forvaltning. Det havde vi ikke haft uden Minkkommissionens nedsættelse. Sms’er er et dokument på lige fod med papir og mails. Det var de færreste af os, der vidste, at vores telefoner indeholdt muligheden for automatisk sletning efter 30 dage.

Hvis det betyder, at vi i fremtiden får langt bedre regler, der ikke kyler afgørende dokumenter ud med badevandet, så har vi nået et vigtigt skridt.

De mange nye oplysninger i Mink-sagen blev grundigt dækket af medierne. Heri ligger et muligt stort problem for Minkkommissionens arbejde: live-blogging.

Medier skal have lov at dække sagen med retsreportager. Den har offentlighedens interesse. Men er hensynet til live-blogging højere end alt andet? Jeg synes, vi skal diskutere, om medier skal have forbud mod live-blogging fra undersøgelseskommissioner, som vi kender det fra straffesager.

Nok er der ikke live-transmittering af kommissionens afhøringer, men jeg er sikker på, at mediers live-blogs har givet mange indtryk af at være der selv. Det er et problem

Kristian Hegaard

Lad os starte med, hvad formålet med afhøringerne egentlig er.

Afhøringerne er en del af kommissionens arbejde for at belyse, hvad der skete. Afhøringerne gennemføres for, at kommissionen kan spørge vidner om tidsforløb, dokumenter og hvordan de oplevede forskellige begivenheder.

På baggrund af 1,1 millioner siders dokumenter, over 70 vidner og et maraton af juridiske vurderinger vurderer Minkkommissionen herefter sagen. Det færdige arbejde kaldes en beretning.

Afhøringerne er altså et middel til at oplyse sagen. Ikke til ære for journalisterne, men til ære for at nå mest muligt til bunds. Jeg var ikke bedre selv, for jeg tweetede ligeledes fra afhøringerne om oplysninger, der alligevel var kommet frem i livs-blogs.

I dansk retspleje er det et princip, at vidner ikke må overvære hinandens forklaringer. Det er et vigtigt retsprincip, fordi vidner ikke må kunne tilpasse deres forklaringer med hinanden.

Selvfølgelig kan man hemmeligt koordinere overordnet, hvis man insisterer. Men med forklaringer på flere timer kan alt ikke kordineres til punkt og prikke, medmindre man overværer, hvad den anden eksakt har sagt. Eller kan læse det på mediers liveblogs.

Hvis man kan læse sin chefs eller kollegas forklaring på en live-blog, er det naturligt at blive stærkt påvirket. Et vidne i tvivl om en oplevelse kan være tilbøjelig til at bruge samme ord, som man har læst – i stedet for at sige "ved ikke" eller forklare en svag hukommelse – og så fremdeles.