Debat

IDA: Lov om logning er et brud på retten til at tale frit

Snart forventes Folketinget at vedtage et lovforslag, som pålægger teleselskaberne fortsat at logge samtlige danskeres telefonopkald. Det er brud på retten til at tænke, handle og diskutere frit uden at føle, at nogen kigger med, skriver Grit Munk.

Omfattende logning er ikke et vidundermiddel, men et brud på grundlæggende rettigheder, skriver Grit Munk.<br>
Omfattende logning er ikke et vidundermiddel, men et brud på grundlæggende rettigheder, skriver Grit Munk.
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Grit Munk
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Efter flere års venten, er Justitsministeriet endelig kommet med et forslag til revidering af logningsbekendtgørelsen. Det er på høje tid, for reglerne skal helt åbenlyst laves om.

Godt nok er Danmark endnu ikke blevet trukket for EU-Domstolen, men den praksis, vi benytter, er blevet testet ved denne europæiske retsinstans og dumpet.

Helt konkret handler det om, at regeringen beder teleselskaberne om at logge samtlige danskeres telefonopkald. Hvem vi taler med, hvor længe og hvor vi og den, vi taler med, befinder os. Hele tre retssager har nået samme utvetydige konklusion om, at politiet og Justitsministeriets metode er over stregen.

Temadebat

Må staten overvåge din telefon?

Regeringen er ved at behandle et lovforslag, som giver regeringen mulighed for at overvåge 3,9 millioner menneskers mobildata.

Det sker, selvom EU-Domstolen flere gange har erklæret den helt generelle og uindskrænkede logning af borgernes telefoner for ulovlig.

Venstre og Konservative bakker op om lovforslaget, som derfor forventes vedtaget en af de kommende dage. 

I den anledning stiller Altinget Digital nu spørgsmålene:

  • Er regeringen, V og K på vildspor?
  • Har overvågningen af danskerne taget overhånd?
  • Hvordan sikrer vi den enkeltes frihed og privatliv, hvis lovforslaget vedtages?

Om temadebatter:
Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Vil du deltage i debatten? Skriv til [email protected].

Men vi vil jo alle sammen gerne leve trygt og godt og uden at blive udsat for kriminalitet og det er bestemt heller ikke det, EU-Domstolen modarbejder.

Det handler om proportionalitet, altså forholdet mellem, hvor langt politiet skal gå for at sikre, at der sker mindst mulig kriminalitet og afværge terrorangreb og på den anden side den helt grundlæggende frihed, vi har krav på som borgere i et frit og demokratisk styret samfund.

Det handler om privatliv
Frihed til ikke at blive kigget over skulderen konstant, friheden til at tænke, handle og diskutere frit uden at føle os begrænset af, at nogen kigger med. Med andre ord, friheden til at værne om vores privatliv og vores mulighed for at tale fortroligt med andre mennesker. Den forudsætter, at vi trækker en grænse for, hvor meget staten skal blande sig og hvad den skal vide.

Det handler om proportionalitet

Grit Munk
Chefkonsulent, IDA

Det er ikke nye begreber, vi taler om. Proportionalitetsprincippet hører under EU-rettens generelle principper og er sikret i EU’s charter om grundlæggende rettigheder. Her gøres det klart, at enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin kommunikation.

Samme rettigheder er sikret i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om, at enhver har ret til beskyttelse af sine personoplysninger, mens artikel 11 og til dels 10 har øje for individets ret til ytringsfrihed, hvilket også omfatter retten til meningsfrihed og frihed til at modtage eller meddele oplysninger eller tanker uden indblanding fra offentlig myndighed eller hensyn til landegrænser.

Logning er ikke et vidundermiddel
IDA anerkender fuldt ud, at politiet skal have mulighed for at anvende tidssvarende værktøjer for at kunne forebygge og efterforske kriminalitet. Men det har politiet vel at mærke også. Med ansigtsgenkendelse i lufthavne, nummerpladegenkendelse og et stærkt stigende brug af kameraer i det offentlige rum, har man fået langt flere muligheder – og dermed også nødvendige etiske overvejelser – end for blot få år siden.

Og logning er ikke et vidundermiddel. Justitsministeren nævnte eksempelvis på et samråd i Folketinget i slutningen af januar, at det er stærkt problematisk, at unge kvinder må gå med mobiltelefonen tændt på vej hjem for at føle sig trygge. Man kan ikke være uenig i problematikken. Men vi er jo netop blevet logget i årevis og det har tydeligvis ikke løst problemet med utryghed. Der anbefaler vi at kigge efter andre løsninger.

Ethvert teknologisk redskab skal ses kritisk efter i sømmene og vurderes efter, hvor effektivt det er og hvilke konsekvenser det har for os som borgere

Grit Munk
Chefkonsulent, IDA

Ethvert teknologisk redskab skal ses kritisk efter i sømmene og vurderes efter, hvor effektivt det er og hvilke konsekvenser det har for os som borgere og for det danske samfund. Den danske logning har ifølge EU-Domstolen alt for omfattende konsekvenser set i forhold til, hvad det gavner.

Kritikken stopper ikke

Den beklagelige nyhed her på tærsklen til den afsluttende politiske behandling af regeringens reviderede lovforslag er, at indrømmelserne er ufatteligt få og man langt hen ad vejen ønsker at fortsætte en praksis, som EU-Domstolen har underkendt.

Sammen med mange gode kræfter har vi længe været aktive modstandere af logning og vi har ikke tænkt os at stoppe kritikken, uanset om regeringen får sit flertal bag en ny, men fortsat problematisk lovgivning.

Det er muligt, at vejen til at opnå proportionalitet mellem teknologi og grundlæggende rettigheder som frihed og privatliv går igennem EU-Domstolen og dens mandat til at fælde dom over ”den danske model”.

Vi ønsker til det sidste, at et flertal i Folketinget ikke lader os tilbage med den redningsplanke.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nick Hækkerup

Direktør, Bryggeriforeningen
cand.jur. (Københavns Uni. 1994), ph.d. i EU og folkeret (Københavns Uni. 1998)









0:000:00