Ny EU-dom "vil få konsekvenser" for logning i Danmark

Dom om telelogning kan tvinge regeringen til at lave ny lov om, vurderer ekspert. Og den giver et dilemma for de danske domstole.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Chris Lehmann

Det er generelt ulovligt ifølge EU-retten at opsamle og tilbageholde data om alle borgeres færden og internettrafik - og der er kun meget få undtagelser til den regel.

Det har EU-domstolen endnu engang slået fast - og denne gang vil afgørelsen formentlig påvirke dansk politis adgang til loggede oplysninger.

Justitsministeriet oplyser i en pressemeddelelse, at ministeriet, Rigspolitiet og Rigsadvokaten vil "overveje dommens betydning for politiets indhentning af loggede oplysninger i konkrete sager."

Borgere i EU har en ret til ikke at blive overvåget, skriver domstolen. I særlige tilfælde kan nationalstater indskrænke den ret, og overvåge visse borgers færden og internettrafik.

Men staten må ikke lave generel og uindskrænket telelogning for at bekæmpe alvorlig kriminalitet, slår EU-Domstolen fast.

EU-Domstolen har afsagt fire kendelser om telelogning.

Den første i 2014, hvor den forbyder generel og udifferentieret indsamling af teledata.

Den anden i 2016, hvor den åbner for målrettet logning, som er afgrænset til det strengt nødvendige.