Ny EU-dom "vil få konsekvenser" for logning i Danmark

Dom om telelogning kan tvinge regeringen til at lave ny lov om, vurderer ekspert. Og den giver et dilemma for de danske domstole.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Chris Lehmann

Det er generelt ulovligt ifølge EU-retten at opsamle og tilbageholde data om alle borgeres færden og internettrafik - og der er kun meget få undtagelser til den regel.

Det har EU-domstolen endnu engang slået fast - og denne gang vil afgørelsen formentlig påvirke dansk politis adgang til loggede oplysninger.

Justitsministeriet oplyser i en pressemeddelelse, at ministeriet, Rigspolitiet og Rigsadvokaten vil "overveje dommens betydning for politiets indhentning af loggede oplysninger i konkrete sager."

Borgere i EU har en ret til ikke at blive overvåget, skriver domstolen. I særlige tilfælde kan nationalstater indskrænke den ret, og overvåge visse borgers færden og internettrafik.

Men staten må ikke lave generel og uindskrænket telelogning for at bekæmpe alvorlig kriminalitet, slår EU-Domstolen fast.

EU-Domstolens fire afgørelser om logning

EU-Domstolen har afsagt fire kendelser om telelogning.

Den første i 2014, hvor den forbyder generel og udifferentieret indsamling af teledata.

Den anden i 2016, hvor den åbner for målrettet logning, som er afgrænset til det strengt nødvendige.

Den tredje i 2020, hvor domstolen åbnede for generel og udifferentieret logning, hvis det er for at beskytte den nationale sikkerhed.

Og den fjerde i 2022, hvor domstolen gentager, at logning kan ske for at beskytte den nationale sikkerhed. Her siger den også eksplicit henvendt til Danmark, at loggede data ikke må bruges til at opklare alvorlig kriminalitet.


Kilde: EU-Domstolen; Tanja Kammersgaard Christensen, adjunkt, Aalborg Universitet

Det er det, vi gør i Danmark efter den nye lov, som regeringen, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Kristendemokraterne vedtog 3. marts.

Efter EU-retten er den eneste situation, hvor staten må lave den type telelogning, vi har i Danmark, når der er en "reel og aktuel eller forudsigelig" trussel mod den nationale sikkerhed, skriver domstolen i sin afgørelse.

I den forbindelse udtaler justitsminister Nick Hækkerup i en pressemeddelelse:

Altinget logoDigital
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget digital kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00