Kommunernes økonomi for 2010 fastlagt

Finansministeriet og KL indgik i nat aftalen om kommunernes økonomi næste år. Aftalen bærer præg den aktuelle økonomiske krise. Blandt andet indeholder den et løft i de kommunale anlægsinvesteringer, hvilket betyder, at kommunerne i 2010 kan bruge 20 mia. kroner på at bygge og renovere offentlige bygninger. Det er 5 mia. mere end sidste år.

Indførsel af madordning i børnehaver og vuggestuer løber op i et samlet beløb på 400 mio. kroner, og kommuner med et stramt budget tillades at lade skatten stige med en halv mia., som til gengæld skal kradses ind af staten for at overholde skattestoppet.

Endelig har kommunerne fået et løft på 1,3 milliarder kroner til det specialiserede sociale område, der blandt andet indebærer udgifter til udsatte børn. Denne post skulle efter sigende have voldt de største knaster i forhandlingerne.

Parterne er tilfredse
Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) og KL-formand Erik Fabrin (V) synes begge at være tilfredse med aftalens udfald. Finansministeren understreger, at de ekstra kroner til anlæg er vigtige for at sætte gang i økonomien igen.

"Vi har indgået en aftale, og som det fremgår tidsmæssigt har det været svære forhandlinger. Vi har skulle tage hensyn til samfundsøkonomien og finanskrisen, men der er kommet en rigtig god aftale ud af det, hvor vi også stiller 20 milliarder kroner til bygninger til rådighed, så vi også kan skubbe konjunkturen i gang og hjælpe med beskæftigelsen," siger finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) ifølge Politiken.

Hvis kommunerne ikke vil forringe hjælpen til vores udsatte grupper, skal pengene findes ved besparelser på eksempelvis maden på plejehjemmene, ringere forhold for børnene i børnehaven og eleverne i folkeskolen.

Morten Bødskov
Finansordfører for Socialdemokraterne

Erik Fabrin er også tilfreds. Aftalen er lavet med vægt på mad og anlæg, siger KL-formanden:

"Vi har lavet en aftale, der går på to ben. Det er lykkedes at lave en aftale, så vi holder niveauet i forhold til det, vi kører med i dag. Derudover har vi aftalt, at vi skal lave en styring, så vi ikke igen ser en stigning i væksten på det specialiserede socialområde. Jeg synes, vi har fundet en balance, der er perspektiv i," siger han ifølge Politiken

Oppositionen ikke imponerede
Aftalen vækker dog ikke den store begejstring i oppositionen. Både S og SF betegner aftalen som "fedtet".

De henviser blandt andet til, at kommunerne havde brug for 2,2 mia. kroner ekstra det specialiserede sociale område, men kun fik 1,3 mia.

"Det er alt for lidt, der er afsat til det sociale område. Udgifterne stiger voldsomt, og når der ikke bliver tilført tilstrækkeligt med ekstra penge til området, må kommunerne dække de stigende udgifter ind ved besparelser på folkeskolen, daginstitutionerne og ældreområdet. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt," siger Jane Findahl, SF's medlem af bestyrelsen i Kommunernes Landsforening, ifølge Berlingske.dk.

Socialdemokraternes finansordfører Morten Bødskov kritiserer finansministeren for ikke at have lyttet nok til kommunernes eget ønske.

"Aftalen betyder, at kommunerne nu skal spare cirka 1 milliard kroner og dermed forringe den hjælp de mest udsatte grupper i vores samfund har krav på," siger Morten Bødskov ifølge Berlingske.dk og fortsætter:

"Hvis kommunerne ikke vil forringe hjælpen til vores udsatte grupper, skal pengene findes ved besparelser på eksempelvis maden på plejehjemmene, ringere forhold for børnene i børnehaven og eleverne i folkeskolen," siger han.

Blandede reaktioner fra økonomer
Landets økonomer reagerer vidt forskelligt på aftalen. Nogle mener, at investeringsløftet er tiltrængt på grund af den økonomiske krise, mens andre mener, at man burde have set tiden mere an.

"Renten er jo samtidig rekordlav, og den samlede økonomiske politik er meget ekspansiv. Vi vurderer, at man nok burde have set tiden mere an, før man fremrykkede så store investeringer," siger Steen Bocian, cheføkonom i Danske Bank, til business.dk.

Han henviser her blandt andet til skattereformen, som træder i kraft næste år, og er en del af de ekspansive tiltag, staten har gjort.

Denne holdning deles dog ikke af seniorøkonom i Jyske Bank, Niels Rønholt.

"Det giver god mening at understøtte beskæftigelsen ved at fremrykke investeringerne. Krisen er så dyb, at der kan være behov for en ekstraordinær indsats," siger Niels Rønholt

Det Økonomiske Råd anbefalede i sin rapport sidste måned at øge de offentlige investeringer med 15 mia. både i 2010 og 2011 (Se linkboks). Der mangler altså stadig offentlige investeringer for 10 mia. i efterårets finanslov, hvis rådets anbefalinger skal følges.