Kunstig intelligens er en gave til velfærden – men ikke, hvis vi tænker i sparede årsværk

Teknologien kan også være med til at fjerne overflødige bureaukratiske arbejdsgange og give både borgere og ansatte lettere adgang til relevant information og hjælp. Kort sagt: Kunstig intelligens kan løfte kvaliteten og menneskeligheden i velfærden markant.

Men det er netop her, vi skal placere vores fokus – på forbedret velfærd. Ikke på frigjorte hænder eller reduktion i årsværk. Vi skal ikke implementere teknologien for at fjerne stillinger, men for at løfte kvaliteten af vores service, gøre hverdagen lettere for borgerne og skabe bedre arbejdsvilkår for de ansatte. 

Tidligere reformer har vist, at når politiske beslutninger bindes op på et bestemt antal "frigjorte årsværk", risikerer man, at systemet i praksis bliver ringere.

Niels Bertelsen

Når vi betragter AI som en mulighed for forbedring snarere end besparelse, træffer vi klogere og mere langsigtede beslutninger.

Erfaringen viser os desuden, at når man i det offentlige system har forsøgt at implementere nye løsninger med løfter om store effektiviseringsgevinster, er det sjældent endt som forventet.

Tidligere reformer har vist, at når politiske beslutninger bindes op på et bestemt antal "frigjorte årsværk", risikerer man, at systemet i praksis bliver ringere, fordi gevinsterne ikke materialiserer sig – men alligevel skal indfries. Det går ofte ud over både borgere og ansatte og skader tilliden til systemet.

Andre gange har man fået en "gevinst" ved, at arbejdet er skubbet over på borgeren – en borger som måske ikke er vant til at udføre opgaven, og derfor bruger meget længere tid på at lave opgaven end en erfaren ansat.

Som samfund bliver vi ikke mere effektive blot ved at skubbe opgaven "over på den anden side af bordet". 

Det er ikke fejl, vi skal gentage med kunstig intelligens. Den skal ikke være en spareøvelse, men en forbedringsmotor. Og der er allerede mange gode eksempler på, at det kan lykkes uden at føre til personalereduktioner. 

Kunstig intelligens skal ikke være en spareøvelse, men en forbedringsmotor.

Niels Bertelsen

I sundhedsvæsenet bruges AI allerede til at understøtte lægers beslutninger, eksempelvis ved at identificere risikopatienter tidligere. Det er ikke sket på bekostning af stillinger – tværtimod har det styrket fagligheden.

Flere kommuner bruger chatbots og digitale guider til at hjælpe borgere med at finde svar på deres spørgsmål, uden at det erstatter medarbejdere. I folkeskolen er AI taget i brug til at analysere elevers læringsdata, så støtten kan målrettes bedre – lærerne er stadig i centrum, men har fået bedre redskaber.

Og mange steder i den offentlige administration er simple, gentagne opgaver som postfordeling og arkivering blevet automatiseret, hvilket har frigivet tid, som medarbejderne i stedet kan bruge på mere komplekse og borgernære opgaver. 

Fælles for alle disse projekter er, at teknologien ikke har fjernet mennesker – den har givet dem bedre muligheder for at gøre deres arbejde endnu bedre. Derfor skal vi ændre vores fortælling om AI i den offentlige sektor. 

Det er på høje tid, at vi nedtoner retorikken om timer og årsværk.

Niels Bertelsen

Det handler ikke om at skære ned, men om at investere i mennesker og i kompetenceudvikling. Det handler om at sørge for, at både borgere og ansatte kan bruge teknologien trygt og meningsfuldt. Og det handler om at gøre vores velfærd mere menneskelig – ikke mindre.

Derfor er det på høje tid, at vi nedtoner retorikken om timer og årsværk og i stedet taler om kvalitet, støtte, tryghed og forbedring. Vi står med en enestående mulighed for at styrke vores samfund med teknologiens hjælp. Men det kræver, at vi tør fokusere på det vigtigste: borgeren, medarbejderen og fællesskabet.

Kunstig intelligens er en gave. Ikke som besparelse. Ikke som effektivisering. Men som en vej til et bedre, mere velfungerende og mere menneskeligt velfærdssamfund.