Månerejse markerer begyndelsen på et nyt rumkapløb, som Vesten ikke har råd til at tabe

Forleden sad jeg og fulgte opsendelsen af Artemis II. Raketten løftede sig fra affyringsrampen, mens kommentatorerne talte om raketteknik, historiske paralleller og internationalt samarbejde.

I kommentarfeltet på livestreamen udspillede der sig imidlertid en anden samtale. Den handlede om, hvorvidt det overhovedet var etisk forsvarligt at sende mennesker mod Månen, når verden stadig kæmper med klimaforandringer, ulighed og krig.

Jeg læste med en vis distance, og jeg må indrømme, at jeg først slog det hen som endnu et udslag af tidens kriserefleks. Men senere meldte spørgsmålet sig med større tyngde. Hvornår blev det en selvfølge, at menneskets langsigtede overlevelse skal underordnes samtidens problemer?