Landbruget kan ånde lettet op. Regeringsgrundlaget indeholder ikke store nybrud, men skubber slagsmålene til senere

Landbruget kan ånde lettet op.

Efter et langt forhandlingsforløb får Danmark en bred SVM-regering, og regeringsgrundlaget byder ikke på nye, store løfter om markante ændringer i fremtidens landbrugs- og fødevarepolitik.

Regeringsgrundlagets afsnit ”Vision for fremtidens danske fødevareproduktion” er i store træk en videreførelse af principperne, ambitionerne og hensigterne i den brede landbrugsaftale. 

Andreas Arp
Redaktør, Altinget Fødevarer

Ingen steder i det 60 sider lange papir sættes der konkrete mål om størrelsen på den animalske produktion eller det rekordstore landbrugsareal i al almindelighed. Begge dele var ellers et tema hos flere partier i valgkampen.

Ordet ”dyrevelfærd” optræder én enkelt gang på de mange sider, men under afsnittet om naturnationalparkerne.

Regeringsgrundlagets afsnit ”Vision for fremtidens danske fødevareproduktion” er i store træk en videreførelse af principperne, ambitionerne og hensigterne i den brede landbrugsaftale fra efteråret 2021 og S-regeringens landbrugspolitik fra den seneste valgperiode.

”Det er regeringens ambition, at man fortsat skal udvikle – ikke afvikle – den danske fødevareproduktion,” hedder det endnu engang. 

Mest hårdtslående er den endegyldige beslutning fra de tre partier om, at der også skal indføres en CO2-skat på landbruget.

Med valgkampens massive flertal – blandt andet bestående af S, V og M - for at indføre afgiften i frisk erindring kan det dog næppe komme bag på nogen. Heller ikke landbruget selv, der på opfordring fra Jakob Ellemann-Jensen (V) allerede i november valgte at droppe den principielle modstand mod afgiften.