Overblik: Her er de vigtigste elementer i den nye landbrugsaftale

Et meget bredt flertal i Folketinget er blevet enige om en aftale for den grønne omstilling af landbruget. Få overblik over de vigtigste punkter her.

Efter flere måneders forhandlinger lykkedes det mandag aften regeringen at lande en landbrugsaftale i Finansministeriet. 
Efter flere måneders forhandlinger lykkedes det mandag aften regeringen at lande en landbrugsaftale i Finansministeriet.  Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

De svære og langstrakte forhandlinger om en grøn omstilling af dansk landbrug er – endelig – færdige.

Mandag aften kunne regeringen sammen med et meget bredt flertal bestående af alle Folketinget partier med undtagelse af Alternativet og Frie Grønne præsentere en ny landbrugsaftale i Finansministeriet.

Aftalen indeholder blandt andet et bindende klimareduktionsmål for landbruget på 55 til 65 procent i 2030, hvilket svarer til mellem 6,1 og 8 millioner tons drivhusgasudledninger.

For at leve op til EU’s vandrammedirektiv er partierne desuden blevet enige om at reducere landbrugets kvælstofudledning, der er en central årsag til iltsvind og fiskedød i det danske vandmiljø, med 10.800 tons.

Miljøindsatsen baseres på frivillighed, men i aftalen indgår der samtidig en ”miljøgaranti”, der betyder, at man kan øge den målrettede regulering i tilfælde af, at den frivillige indsats ikke viser sig effektiv nok.

Aftalen indeholder også en opjustering af udtagning af lavbundsjorde, investeringer i planteproduktion og flere statslige midler – sidstnævnte har været et stort ønske fra de blå partier.

Hele den 15 sider lange aftaletekst kan læses lige her – og herunder følger en række af de mest centrale punkter og passager.

Principper

I aftalens indledning opridses de mest centrale resultater af aftalen. Derudover oplistes en række principper, som ”aftaleparterne er enige om, at reduktionen i udledningen af drivhusgasser og kvælstof til vandmiljøet skal ske ud fra”.

De er som følger:

  1. ”Landbruget skal udvikles og ikke afvikles
  2. Landbruget skal omstilles til at være mere klima- og miljøvenligt samtidig med, at det er økonomisk bæredygtigt
  3. Landbrugets udledning af drivhusgasser skal nedbringes mest muligt under hensyn til en fortsat bæredygtig udvikling af erhvervet, dansk landbrugs konkurrenceevne, sunde offentlige finanser, beskæftigelse, sammenhængskraft og social balance
  4. Udledningen af næringsstoffer skal nedbringes for at forbedre vandmiljøet
  5. Landbrugsproduktion skal ske under hensyntagen til natur og biodiversitet
  6. Landbruget skal sikres bæredygtige rammebetingelser og fastholdelse af arbejdspladser i alle dele af landet
  7. Landbruget skal fortsat skabe arbejdspladser og bidrage til at producere gode, sunde, klima- og miljøvenlige og sikre fødevarer og derigennem fastholde sin afgørende position i dansk eksport”

Klimamål

  • ”Aftaleparterne har en fælles ambition om, at udledningen af drivhusgasser for land- og skovbrugssektoren skal reduceres med 8 mio. t. CO2e i 2030 under hensyntagen til principperne i Klimaloven, herunder bæredygtig erhvervsudvikling og dansk konkurrencekraft, sunde offentlige finanser og beskæftigelse.”
  • ”Aftaleparterne er […] enige om, at der fastsættes et bindende reduktionsmål for land- og skovbrugssektorens drivhusgasudledninger på 55-65 pct. ift. 1990-udledningen svarende til, at land- og skovbrugssektorens drivhusgasudledninger skal nedbringes med ca. 6,1-8,0 mio. t. CO2e i 2030 pba. Klimafremskrivningen 2021.”

Klimareduktioner i implementeringssporet (1,9 millioner ton drivhusgasser i 2030)

  • ”Med denne aftale gennemføres konkrete initiativer, der sikrer en reduktion i udledningen af drivhusgasser med 1,9 mio. t. CO2e i 2030.”
  • Husdyr: ”Aftaleparterne er enige om, at udledningen fra husdyrenes fordøjelse og gødningshåndtering skal reduceres, samtidig med at dyrenes velfærd ikke må forringes. Aftaleparterne er på den baggrund enige om at stille krav til hyppigere udslusning af gylle fra svinestalde, der skønnes at reducere udledningen af drivhusgasser med 0,17 mio. t CO2e i 2030. Der indføres også et generelt reduktionskrav på kvæg svarende til en effekt på 0,17 mio. t. CO2.”
  • Udtagning af lavbundsjorder: ”Aftaleparterne er […] enige om, at landbrugerne skal have mulighed for at udtage og vådgøre så mange lavbundsjorder som muligt, at det aktuelle potentiale for udtagning af kulstofrige lavbundsjorder skal udtømmes, og at sporene til yderligere udtagning skal lægges. Det er parternes ambition, at der skal udtages 100.000 ha. lavbundsjorder inkl. randarealer.”
  • Privat skovrejsning: ”Dertil afsættes i alt 613 mio. kr. i 2022-2030 til privat skovrejsning. Indsatserne (inkl. Lavbundsjorderne red.) skønnes at nedbringe udledningen af drivhusgasser med 0,48 mio. t. CO2e i 2030. I tillæg skønnes ekstensivering af landbrugsjorder at kunne bidrage til indfrielse af aktiv udtagning af lavbundsjorder med et teknisk reduktionspotentiale på 0,5 mio. t. CO2e i 2030.”
  • Nye muligheder fra EU: ”Aftaleparterne er enige om at implementere EU’s landbrugspolitik i Danmark og dertilhørende krav, som skønnes at reducere udledningen af drivhusgasser med 0,38 mio. t. CO2e i 2030.”
  • Kvælstofindsats: ”Kvælstofindsatserne har væsentlige klimaeffekter. Det skønnes, at indsatsen reducerer udledningen af drivhusgasser med 0,31 mio. t. CO2e i 2025 og 0,64 mio. t. CO2e i 2030.”

Vandmiljø

  • ”Aftalen iværksætter kvælstofreducerende tiltag svarende til en reduktion af udledningen til kystvande og fjorde på ca. 10.800 t. Aftaleparterne er enige om at sikre fuld implementering af vandrammedirektivet. Ifm. genbesøg af aftalen i 2023/24 træffes der beslutning om håndtering af mankoen for at leve op til vandrammedirektivet på baggrund af et oplæg fra regeringen.”
  • "Aftaleparterne er enige om, at der indføres en miljøgaranti, hvor der hvert andet år gøres status på fremdriften i de kollektive virkemidler. Garantien indebærer, at såfremt den forudsatte kollektive kvælstofindsats på 1.500 t. kvælstofreduktion ikke kan løses ved frivillige virkemidler, gennemføres regulering med kompensation.”
  • ”Kvælstofindsatsen baseres på frivillighed. Med aftalen muliggøres, at kvælstofindsatsbehovet realiseres med kollektive virkemidler, så det ikke bliver nødvendigt at øge den målrettede regulering. […] Det er i budgetteringen teknisk lagt til grund, at kvælstofindsatsen opnås med 6.500 t. kvælstofreduktion via målrettet regulering og 1.500 t. via kollektive virkemidler. Miljøgarantien indebærer, at såfremt der opnås højere søgning på de kollektive virkemidler end budgetteringen, nedjusteres den målrettede regulering.”
  • ”Aftaleparterne er enige om, at der skal gennemføres en evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen (”second opinion”), bl.a. under inddragelse af internationale forskere. En second opinion vil omfatte en evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen mhp. at afdække, om der er foretaget antagelser, forudsætninger eller valg, som vil kunne lede til en justeret opgørelse af et resterende kvælstofindsatsbehov inden for de juridiske og naturvidenskabelige rammer for vandrammedirektivet.
  • ”Aftaleparterne ønsker, at der i forbindelse med genbesøget i 2023/24 skal træffes endelig beslutning om gennemførelsen af kvælstofindsatserne, herunder en ny og mere omkostningseffektiv reguleringsmodel samt evt. markmodel. Der vil blive foretaget relevante konsekvensberegninger forud for den politiske stillingtagen i 2023/24.”

Klimareduktioner i udviklingssporet (5 millioner tons drivhusgasser i 2030)

  • ”Der er i dag kun et begrænset antal værktøjer til at reducere landbrugets klima- og miljøbelastning, uden at det har betydelige konsekvenser for landbrugets produktion. Aftaleparterne er enige om, at yderligere reduktioner af landbrugets udledning af drivhusgasser og næringsstoffer skal opnås ved udvikling og ikke afvikling af dansk landbrug med afsæt i en teknologineutral tilgang. Til det er der behov for nye teknologier og løsninger til nedbringelse af landbrugets udledning af drivhusgasser og næringsstoffer.”
  • ”Aftaleparterne er enige om at afsætte 575 mio. kr. til et udviklingsspor. Dertil kommer midler til grøn bioraffinering. Udviklingssporet skal danne afsæt for udvikling af nye teknologier og virkemidler, der kan nedbringe udledningen af drivhusgasser fra landbruget.”
  • ”Aftaleparterne er enige om at afsætte 196 mio. kr. til pyrolyse i 2023-2024 i tillæg til 200 mio. kr. i 2021-2022 afsat med aftale om finansloven for 2021 således, at der samlet afsættes 396 mio. kr. til udvikling af brun bioraffinering såsom pyrolyse.”
  • ”Aftaleparterne er […] enige om at afsætte 249 mio. kr. til at igangsætte forskning og udvikling af bedriftsregnskaber for landbruget og forbedret kortlægning til en ny reguleringsmodel.”
  • ”Der afsættes endvidere 26 mio. kr. til udviklingsinitiativer inden for gylle- og gødningshåndtering og fodertilsætningsstoffer, der kan nedbringe udledningen af drivhusgasser uden at dyrenes velfærd forringes.”
  • ”Der afsættes 34 mio. kr. til udviklingsinitiativer for marine virkemidler (f.eks. ålegræs og tang), der som supplement til de landbaserede, kan bidrage til hurtigere opnåelse af god økologisk tilstand i marine vandområder.”

Plantebaserede fødevarer og økologi

  • "Aftaleparterne er […] enige om, at omlægning til mere planteproduktion er et centralt element i den grønne omstilling. På den baggrund skal der – under inddragelse af interessenter – udarbejdes en handlingsplan for plantebaserede fødevarer, der indeholder målsætninger for en række nøgleområder.”
  • ”Aftaleparterne er enige om at afsætte 580 mio. kr. i 2023-2027 til et eco-scheme for plantebaserede fødevarer. Aftaleparterne er ligeledes enige om, at investeringsstøtte til proteinrige afgrøder, samt forarbejdning heraf søges indarbejdet i miljøteknologiordningen under landdistriktsprogrammet.”
  • ”Aftaleparterne er enige om, at økologi er en vigtig brik i den grønne omstilling af landbruget. En øget omlægning til økologisk arealanvendelse vil fremme en produktion med færre sprøjtemidler og færre udledninger pr hektar til gavn for klima miljø, drikkevand og natur. Såfremt det økologiske areal i Danmark fordobles, skønnes det at føre til en drivhusgasreduktion på 0,5 mio. t. CO2e.”
  • ”Der udarbejdes endvidere en strategi for økologi, der kan understøtte en fordobling af det økologiske areal, efterspørgsel efter økologiske varer, forbrug og eksport.”

Økonomi

  • ”EU’s landbrugspolitik er den overordnede finansieringsramme for aftalen. Reformen af EU’s landbrugspolitikgiver nye muligheder for at skabe incitament til et grønnere landbrug. Det er centralt, at omlægningen af landbrugsstøtten sker under hensyntagen til erhvervets konkurrenceevne og omstillingsmuligheder.”
  • ”Der er i perioden 2023-2024 afsat 3 mia. kr. i statslige midler til udtag af lavbundsjorder og frivillige kollektive virkemidler.”
  • ”Med aftalen lever Danmark op til EU-kravet om, at mindst 25 pct. af landbrugsstøtten bruges på grønne tiltag.”

Læs hele aftaleteksten her.

Hold dig opdateret om valget

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion