Løkke: Ja, jeg brugte blokpolitikken. Men netop derfor kan jeg gøre op med den

Et år efter han brød med Venstre, er Lars Løkke Rasmussen nu klar med Moderaterne. Men hvordan skal vælgerne fæstne lid til hans opgør med den blokpolitik, han selv har været en del af, bemestret og benyttet til sit eget forehavende gennem mere end 20 år i toppen af dansk politik?

Kommer Løkke Rasmussen i Folketinget med Moderaterne efter næste valg, vil pressen skrive om politikeren, der igen-igen stod op fra graven. Vender vælgerne tomlen ned, vil man skrive, at en sidste desperat aktion satte punktum for hans karriere. Det er der, han er nu. I zonen mellem spektakulært comeback og halvpinligt sortie.
Kommer Løkke Rasmussen i Folketinget med Moderaterne efter næste valg, vil pressen skrive om politikeren, der igen-igen stod op fra graven. Vender vælgerne tomlen ned, vil man skrive, at en sidste desperat aktion satte punktum for hans karriere. Det er der, han er nu. I zonen mellem spektakulært comeback og halvpinligt sortie.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Esben Schjørring

Der er en tragisk lov, der hjemsøger politikere. Den lyder noget i retning af, at det spil, man må spille for at få magten, ender med at blokere én fra at gøre det, man vil med magten.

Det er ikke det samme som, at politikerne aldrig lykkes, for det gør de, og indimellem lykkes de med at gøre noget skelsættende og historisk. Men spørg en hvilken som helst eksborgmester eller tidligere statsminister – der er altid noget stort, som aldrig blev til noget. Noget, de hele tiden sigtede efter, men aldrig nåede frem til. Fordi magtkampen tog over, eller virkeligheden brød ind og krævede sit.

Det tænker jeg, mens Lars Løkke Rasmussen sidder over for mig og forklarer om sit nye parti. Moderaterne er stadig under stiftelse og er endnu ikke opstillet til Folketinget. Men efter i søndags, hvor partiet præsenterede sin hjemmeside og sin politik, har Lars Løkke Rasmussen krydset den tærskel, der skiller en flirt med en løs idé fra et personligt knald eller fald.

Kommer han ind i Folketinget med Moderaterne efter næste valg, vil pressen skrive om politikeren, der igen-igen stod op fra graven. Vender vælgerne tomlen ned, vil man skrive, at en sidste desperat aktion satte punktum for hans karriere.

Det er der, han er nu. I zonen mellem spektakulært comeback og halvpinligt sortie.

Jamen jeg er da i den grad skyldig. Jeg har selv accepteret de spilleregler. 

Og grunden til, at jeg tænker på den tragiske lov i politik, er, at Løkke Rasmussens projekt med Moderaterne handler om at bryde med den blokpolitik, han om nogen selv har været en del af, bemestret og brugt til sit eget forehavende gennem 20 år i toppen af dansk politik. Men som i hans øjne bremsede ham som statsminister og partiformand for Venstre og nu truer selve muligheden for, at der kan træffes store, historiske beslutninger, som på én gang forandrer og redder det danske velfærdssamfund.

”Hvor er de beslutninger i dag, som man om 50 og 70 år siger: da rykkede de? Sådan noget sker jo ikke,” siger han på et tidspunkt i vores interview.

Det er den slags beslutninger, han med Moderaterne gerne vil udforme og være med til at tage igen.

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00