Morten Messerschmidt: Derfor er jeg uskyldig

Kronikken blev bragt første gang 20. april 2021

I sidste uge (uge 15, red.) fremlagde Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (Søik) sit længe ventede anklageskrift mod mig og min personlige assistent for påstået bedrageri og dokumentfalsk i anledning af vores europæiske parti Melds delbetaling for et møde i Skagen i august 2015.

Jeg er nu tiltalt for at bryde straffelovens § 289a, stk. 1 og 2 samt straffelovens § 171, stk. 1, jf. §172, stk. 1 ved i nogle angivne perioder at have indleveret "urigtige eller vildledende oplysninger" om mødet, som ifølge anklageskriftet ”aldrig fandt sted”.

I betragtning af, at der rent faktisk fandt en konference sted disse dage med talrige EU-relevante punkter på dagsordenen, havde jeg nok ventet lidt flere detaljer.

Søik har brugt år på at behandle sagen, og dens langvarige efterforskning har både givet anledning til folketingsspørgsmål og senest et samråd med justitsministeren, ligesom den har haft store konsekvenser både for mig og mit parti.

Til gengæld glæder det mig, at Søik efter disse mange års efterforskning ikke har fundet anledning til at rejse tiltale for mere end dette ene tiltalepunkt. Ude af billedet er alle de beskyldninger, som siden 2015 er blevet rejst mod mig for alle mulige forhold. Anklagerne er fulgt i en lind strøm, og ofte på tidspunkter, hvor de kunne få politisk skadevirkning – for eksempel få uger før retsforbeholdsafstemningen.

Måske nogen vil interessere sig for, hvad der mon har motiveret EU's anti-svindelenhed, Olaf, til at tillade disse lækager, som løbende er blevet dækket af Ekstra Bladet? Tilsvarende lækager er aldrig set, når EU-positive partier har været genstand for efterforskning.

Med anklageskriftet i hånden kan jeg nu for første gang forholde mig til de beskyldninger om strafbare forhold, som nu har taget form. Samtidig kan jeg forklare offentligheden, hvad der er op og ned i sagen. Så kan læseren selv danne sig et billede af, hvad det er for en "svindel", Søik forsøger at sanktionere.

DF-sommermøder
EU fylder altid meget på Dansk Folkepartis møder. I 2014 valgte Dansk Folkeparti derfor at afvikle en del af DF's sommergruppemøde (men vel at mærke ikke hele konferencen) som en ”EU-konference”. Realiteten var nemlig, at EU kun havde finansieret en del af mødet. Resten af regningen dækkede Dansk Folkeparti.

Som allerede nævnt rummer vurderingen af, hvor stor en del af mødet, der har – og ikke har – EU-relevans klare skønselementer. Derfor spiller det en stor rolle, at der foreligger en ekstern revision, som kan kontrollere grundlaget for udbetalingen. For når revisionen én gang har givet grønt lys til afholdelsen af en bestemt udgift på en bestemt måde, skaber det selvfølgelig en præcedens for fremtiden.

Imidlertid har Søik ikke rejst tiltale for denne brug af midlerne. EU-Parlamentet har heller ikke fundet anledning til at kræve de knap 100.000 kroner, der gik til EU-delen, tilbagebetalt. For der var intet som helst odiøst i, at EU-midlerne finansierede en del af (og altså ikke alle) udgifterne til mødet i Kolding.

Den praksis, vi hermed fulgte – og som den eksterne revision godkendte – kom så til at danne skole for udgiften året efter ved afholdelsen af sommergruppemødet i Skagen i 2015.

Skagen-mødet i 2015
Da det i foråret 2015 kom på tale at gentage den samme model, var der derfor ingen røde lamper, der lyste. Jeg overdrog derfor al organiseringen af dette års sommerkonference til sekretariatet, der følgelig anvendte samme model som året før.

Og det kan naturligvis dokumenteres.

Første gang, jeg blev bedt om at forholde mig til sommermødet i Skagen, var i december 2015, da Meld-kontoret skal forberede revisionen af årets aktiviteter. Det finder altid sted i det følgende års første kvartal, og her blev jeg bedt om at oplyse, hvilke EU-temaer, der var på dagsordenen samt indsende billeder som dokumentation.

Når retten skal træffe sin afgørelse vil min forsvarer og jeg påpege de konsekvenser, det vil få at udstrække området for ”bedrageri” så langt, som denne tiltale lader formode.

Morten Messerschmidt
Næstformand, Dansk Folkeparti

Ved Dansk Folkepartis sommergruppemøder er der altid et samlet arbejdsprogram med de politiske temaer, deltagerne ønsker behandlet.

I december 2015 fandt jeg derfor kataloget frem og indsendte de ni punkter fra arbejdsprogrammet med udelukkende EU-relevans. Foruden dem har ganske mange emner også EU-relevans, fordi de angår forhold i dansk politik (herunder på landbrug- og miljøområdet), som ikke lader sig gennemføre uden relevante EU-vedtagelser. Dem omtalte jeg ikke – men det kunne jeg med sikkerhed have gjort.

Samtidig indleverede jeg de ønskede billeder og ledsagede i øvrigt min email med ordene: ”Here are pictures – as you asked – from the Summer Conference in Skagen, which was organized jointly with DF in connection to DF-summermeeting”. Hvis nogen skulle være i tvivl om, at der altså var tale om et fællesmøde mellem Dansk Folkeparti og Meld – ligesom i Kolding året før – skulle tvivlen hermed være ryddet af vejen.

En måned senere sendte jeg endnu en mail, hvoraf mødedeltagerne fremgik, og hvor jeg beskrev mødet som ”an internal meeting for MPs, MEPs and central staff of the Danish People´s Party to discuss EU-affairs in order to coordinate further between MEPs and MPs”. Også hermed skulle mødets karakter være klart.

Bedrageri?
Når retten skal træffe sin afgørelse, vil min forsvarer og jeg påpege de konsekvenser, det vil få at udstrække området for ”bedrageri” så langt, som denne tiltale lader formode. Vi vil også pege på, at det jo ikke er første gang, at et dansk parti afsløres i at have rod i en EU-begivenhed, men vel at mærke uden strafferetlige konsekvenser (eller lækager herom).

Jeg mindes et folkemøde på Bornholm, hvor Liberal Alliance afviklede et debatmøder om ”licens og public service” samt ”offentlige ydelser og reformforskellen mellem Danmark og Sverige” for midler, der efterfølgende måtte betales tilbage til Europanævnet.

Fra samme folkemøde mindes jeg også, at Det Konservative Folkeparti havde afholdt udgifter til partiets "planlægning/ansøgning samt løbende korrespondance og opfølgning" for EU-midler, der efterfølgende måtte betales tilbage.

At en kombination af uklare instrukser og arbejde på tværs af lande- og sproggrænser har fået den forkerte person til at skrive under det forkerte sted, er selvsagt beklageligt og noget rod. Det er muligvis et brud på tegningsreglen. Men det er ikke dokumentfalsk.

Morten Messerschmidt (DF)
Næstformand, Dansk Folkeparti

Endelig mindes jeg, at SF måtte betale 57.000 kroner tilbage til sin EU-gruppe for brug af telt, inventar og strøm samt avisannoncer, der orienterede om SF's telt på Folkemødet.

Og ikke mindst husker jeg den tilbagebetaling, som De Radikale i 2018 blev mødt med for en videodokumentar, der ikke oplyste om EU, men derimod blev vurderet som en kampagne for de Radikales politik. Dette forhold er nemlig ikke forældet, og vi vil i sagens natur sørge for, at sager som disse bliver ordentligt belyst i den kommende retssag. Ikke for at pege fingre.

Ingen af dem har været genstand for politiundersøgelse. Hvorfor mon? For bør vi ikke i alles interesse sørge for, at den standard, anklagemyndigheden har anlagt overfor mig og Dansk Folkeparti, kommer til at gælde generelt?

I den kommende retssag vil det derfor helt grundlæggende være godt at se på, hvordan også andre organiserer sig. Er man eksempelvis i tvivl om, at der må laves fælles møder med nationale partier, kan man med fordel se på Socialdemokratiets "aktivitetsplan for 2016”, hvor der på side seks skrives om, at man "i samarbejde med PES vil være vært for en international konference i 2016".

Især spørgsmålet om "dokumentfalsk" har ført til omtale i offentligheden. Og sammen med min tidligere PA er det altså en del af tiltalen. Det handler om den "service provider contract", som i forbindelse med planlægningen af mødet blev underskrevet af DF's personalechef.

Rettelig skulle den have været underskrevet af Hotel Colours personalechef. Den fejl er for længst erkendt og forklaret – allerede overfor Olaf, som derfor i sin rapport kaldte det ”misrepresentation”, men hverken brugte udtryk som "fraud" eller "forgery".

At en kombination af uklare instrukser og arbejde på tværs af lande- og sproggrænser har fået den forkerte person til at skrive under det forkerte sted, er selvsagt beklageligt og noget rod. Det er muligvis et brud på tegningsreglen. Men det er ikke dokumentfalsk, som betyder, at man fifler med et dokument for ”skuffe i retsforhold”.

For hvad er indholdet af kontrakten? Ja, den fastlægger i al enkelhed blot, hvordan det konkrete arbejde med konferencen skal udføres:

§1) Serviceudbyderen er fri til at vælge, hvem de vil ansætte til at håndtere opgaven. Dansk lov gælder.

§2) Serviceudbyderen har pligten til at løse den konkrete opgave.

§3) Betalingsbeløbet.

§4) Bankoplysninger.

§5) Kontraktsperioden.

§6) Serviceudbyderen skal selv udføre arbejdet og må ikke delegere til andre.

§7) Serviceudbyderen må ikke røbe detaljer fra mødet.

§8) Serviceaftalen følger dansk ret.

§9) Serviceudbyderen skal overholde danske løn- og arbejdskraft.

Jeg glæder mig til at høre, om der er en eneste af disse paragraffer, Hotel Colour ikke efterlevede under den pågældende konference. Der er tale om en standardaftale, som indgår i enhver service-aftale med Meld. Derfor ligger der også fra 2014 en tilsvarende aftale. Med en tilsvarende fejl. Som vi vel at mærke ikke er tiltalt for.

Det er i det lys, jeg glæder mig til at få sagen for retten hurtigst muligt. Jeg glæder mig selvsagt ikke til at skulle for retten. For i min optik burde sagen have været løst i sidste uge. Men alt i alt går jeg fortrøstningsfuld ind til dette forhåbentligt sidste kapitel i et efterhånden meget langstrakt Meld-bekendtskab.

Teksten er bragt første gang på Morten Messerschmidts Facebook-side.