Genoplev Messerschmidt-sagen dag for dag

For anden gang har Morten Messerschmidt siddet på anklagebænken i en sag om svindel med EU-midler og dokumentfalsk. Altinget har været med i byretten på Frederiksberg og har samlet det vigtigste fra sagen, der endte med en frifindelse, til dig her.

Morten Messerschmidt ankommer til Retten på Frederiksberg sammen med Dot Wessman.
Morten Messerschmidt ankommer til Retten på Frederiksberg sammen med Dot Wessman.Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Katrine Falk LønstrupEmma Qvirin HolstMalte BruhnMaja Hagedorn

Altinget har fulgt hele retssagen med Morten Messerschmidt dag for dag:

Hvad skete der? Og hvad var det vigtigste hver dag? Det kan du blive klogere på her.

Dag 9

Hvad skete der?

Morten Messerschmidt blev frifundet i alle tiltaler, mens jublen brød ud, og Dot Wessman – DF-formandens kæreste – skjulte sit tårevædede ansigt bag sine hænder. 

Anklagemyndigheden har 14 dage til at beslutte, om den vil anke dommen til landsretten.

Hvad var det vigtigste?

To ting: At DF-formanden kunne tage fra Frederiksberg som en fri mand. Og at anklagerne endnu ikke ved, om de vil forsøge at hente en sejr i landsretten. 

Overblik

Meld- og Feldsagen kort fortalt

I den såkaldte Meld- og Feldsag er Morten Messerschmidt tiltalt for svindel med EU-midler og dokumentfalsk.

Sagen begynder at rulle i 2015, da Messerschmidts daværende kollega i EU-Parlamentet Rikke Karlsson melder sig ud af Dansk Folkeparti. Det gør hun i protest mod Morten Messerschmidt, som hun påstår, har nægtet hende indsigt i de økonomiske forhold i Meld og Feld. Meld var det parti i EU-parlamentet, som DF var en del af. Feld var en EU-fond knyttet til Meld-gruppen.

EU's antisvindelenhed, Olaf, konkluderer i 2019, at 4,5 millioner kroner fra Meld og Feld er brugt ulovligt i blandt andet Dansk Folkeparti. DF har siden tilbagebetalt et millionbeløb til EU-Parlamentet.

I 2021 tiltaler Bagmandspolitiet Messerschmidt for at have misbrugt små 100.000 kroner på et DF-sommermøde i 2015. Sagen mod DF-formanden føres ved Retten på Frederiksberg.

Læs mere her.

Hvorfor var det vigtigt?

En dom i sagen ville rokke ved Messerschmidts formandskab. Afhængig af straffen var det mere eller mindre sikkert, at han måtte forlade sin post på et tidspunkt, hvor DF er decimeret og uden for politisk indflydelse i Folketinget oven på novembervalget.

Samtidig ville det åbne for en diskussion af, hvorvidt Morten Messerschmidt overhovedet var værdig til at beholde sit mandat på Christiansborg.

Men julefreden sænker sig næppe helt over Bakken, hvor Messerschmidt bor med kæresten. Det sker først, når det står klart, om sagen juridisk er endeligt afsluttet eller ej.

Dag 8

Hvad skete der?

Tirsdagens retsmøde var det sidste, inden der onsdag 21. december vil blive afsagt dom. Langt det meste af dagen gik med de såkaldte procedurer, hvor de to parter argumenterede for, hvorfor de mener, at Morten Messerschmidt skal henholdsvis dømmes og frifindes.

Anklagemyndighedens påstand er, at Morten Messerschmidt er skyldig, og at han skal straffes med seks måneders betinget fængsel, mens Messerschmidts selv og hans advokat mener, at han er uskyldig, og går efter en frifindelse.

De to anklagere Andreas Myllerup Laursen og Rasmus Maar Hansen leverede først deres afsluttende bemærkninger, hvorefter Morten Messerschmidts forsvarer, Peter Schradieck, gik på med sin procedure, der tog næsten to timer.

Grundlæggende skal retten tage stilling til, om der blev – eller ikke blev – afholdt et EU-arrangement i forbindelse med Dansk Folkepartis sommergruppemøde i Skagen i august 2015? Og hvorvidt Morten Messerschmidt har forfalsket en kontrakt og givet vildledende oplysninger til EU eller ej?

Hvad var det vigtigste?

Argumenterne for eller imod en dom i sagen, hvor Morten Messerschmidt som bekendt er tiltalt for to forhold: EU-svig og dokumentfalsk.

Hvorfor mener anklagerne så, at Morten Messerschmidt skal kendes skyldig?

Deres overordnede argument er, at der ikke blev afholdt en EU-konference, og at de EU-midler, der blev givet gennem Meld, derfor var uberettigede. I stedet burde Dansk Folkeparti selv have betalt regningen. 

Det begrundede specialanklager Andres Myllerup Laursen blandt andet med, at der ikke fremgik et overordnet EU-tema i emnekataloget for sommergruppemødet, og at den efterfølgende dækning i DF’s egne medier ikke indeholdt nogen omtale af en EU-dag, som man ellers ”med rette kunne forvente”.

Og så var der de mange, modstridende vidneudsagn fra de nuværende og tidligere DF’ere, der deltog i sommergruppemødet i 2015, hvor flere vidner "pludselig oplevede at få en bedre erindring", som Andreas Myllerup Laursen bemærkede. Det havde Morten Messerschmidt i øvrigt også selv fået, en bedre erindring altså, argumenterede specialanklageren.

"Det er kun rimeligt at være mere forbeholden over for vidner, der ændret vidneforklaringer," foregreb specialanklageren.

Andreas Myllerup Laursen fremhævede her Martin Henriksen som et troværdigt vidne, der modsagde Messerschmidts forklaringer:

”Han er ikke længere medlem af DF og har ikke noget i klemme."

Det fik Morten Messerschmidt til at smile mistroisk og ryste fnysende på hovedet. Han var åbenlyst langtfra enig.

Derudover mente anklagerne, at Morten Messerschmidt gav vildledende oplysninger til EU om det omstridte arrangement. Alle de dokumenter, der blev brugt som grundlag for at godkende arrangementet, afspejlede nemlig ikke, hvad der reelt fandt sted, “men hvad der passede ind i Meld”, argumenterede Andreas Myllerup Laursen.

Som det vigtigste fremgik det ingen steder, at Dansk Folkepartis sommergruppemøde og EU-arrangementet var "sammenfaldende i tid, sted eller indhold".

Det vidste Morten Messerschmidt, lød det fra anklagerne, men han sagde intet, selvom det ville have været en "meget afgørende oplysning" i forhold til at vurdere, om der kunne gives EU-støtte til arrangementet. Det er nemlig "direkte forbudt at anvende midler til europæiske partier til finansiering af nationale partier", og dermed har Morten Messerschmidt begået bedrageri, konkluderede specialanklager Andreas Myllerup Laursen.

Forsvarer Peter Schradieck beskyldte derimod de to anklagere for at have en forsimplet tilgang til sagen. Han mente, at de allerede tidligt lagde sig fast på den præmis, der hed: "Var der en Meld-konference i 2015?". De fokuserede på form, ikke indhold, og det er i det lys, de ændrede vidneudsagn skal ses, argumenterede Peter Schradieck. 

”Der er i min optik ikke kommet nogle ændrede forklaringer, i forhold til hvad der er sagt tidligere. Men spørgsmålene har været mere nuancerede. Derfor har man også fået andre svar.” 

Ligesom anklagerne påpegede Peter Schradieck også, at partimedlemskab lod til at kunne have indvirkning på, hvad de forskellige vidner huskede. Der er bare tre neutrale vidner, som han mener, bør tillægges afgørende betydning: Kristian Wederkinck, Søren Søndergaard og Karsten Lorentzen. 

"Hvad har vi så af håndfast dokumentation, hvis man ser bort fra vidneforklaringer," spurgte Peter Schradieck videre og svarede selv:

"Vi har en lydfil."

Lydfilen fra det omstridte sommergruppemøde, hvor man kan høre Messerschmidt omtale et EU-seminar organiseret af Meld, viser, at "det var Mortens forsæt", at der skulle være en EU-dag, mener forsvareren.

Et andet centralt argument for Peter Schradieck var, at det er så uklart formuleret i EU-reglerne, om og hvornår et arrangement er berettiget til støtte, at Messerschmidt ikke bør kunne dømmes.

Han argumenterede for, at det var helt afgørende, at Dansk Folkeparti var medlem af Meld. For når DF var det, betød det, at det var helt lovligt at holde arrangementer sammen og få tilskud til det – også selvom DF i øvrigt afholdt et arrangement.

"Det er reglerne, og hvis det ikke er reglerne, er det i hvert fald så uklart, at man ikke kan konstatere, at det ikke er lovligt," konkluderede Peter Schradieck.

Forsvareren brugte også en stor del af sin procedure på at sammenligne det omstridte sommergruppemøde i Dansk Folkeparti med det, der blev afholdt året forinden. Her var en time og tre kvarters EU-indhold nok til at kvalificere til støtte fra Meld.

Den eneste forskel mellem 2014 og 2015 var ifølge Peter Schradieck, at EU-dagen blev holdt et andet sted. Derfor må arrangementet i Skagen også være inden for skiven, argumenterede han.

"Retten må lægge til grund, at det, der skete i 2014, var inden for reglerne."

Hvad så med anklagen om dokumentfalsk?

Som Morten Messerschmidt flere gange har forklaret, havde han simpelthen for travlt til at læse alle de dokumenter, han underskrev, mens han sad i Europa-Parlamentet. Men den forklaring bør retten tilsidesætte, argumenterede senioranklager Rasmus Maar Hansen indledningsvist.

Morten Messerschmidt skal derimod ifølge anklagerne kendes skyldig i dokumentfalsk, fordi han for det første godt vidste, at den omstridte service provider-kontrakt var falsk, og fordi han for det andet vidste, at netop det dokument var afgørende for at opnå EU-støtte.

Morten Messerschmidt vidste, det var et falskt dokument, fordi han lige ved siden af sit eget navn kunne læse Jeanie Nørhaves. Og han vidste, han skulle bruge dokumentet for at opnå støtte, fordi det fremgår af en mailudveksling mellem Messerschmidt selv og den daværende generalsekretær i Meld.

Messerschmidts forsvarer, Peter Schradieck, mente derimod, at det hele var baseret på en misforståelse. Man var simpelthen "kommet til at udfylde kontrakten forkert".

Misforståelsen gik helt tilbage til det arrangement, der blev afholdt i forbindelse med Dansk Folkepartis sommergruppemøde i 2014, hvor der blev udfyldt en identisk kontrakt, som det dog ikke var Messerschmidt, men den daværende formand i Meld, der underskrev.

"2015 var simpelthen bare en gentagelse af 2014", hvor der som bekendt ”ikke blev rejst nogen straffesag”, påpegede forsvarer Peter Schradieck igen.

Og faktisk var der ifølge Peter Schradieck heller ikke noget mærkeligt i, at der var Jeanie Nørhave og Dansk Folkeparti, der underskrev kontrakten som service provider, da Meld ikke havde folk ansat til at stå for den praktiske udførelse. Det stod det nationale parti, altså DF, i stedet for. 

Samtidig argumenterede han for, at det slet ikke er et krav, at der skal foreligge sådan en service provider-kontrakt. Hverken for at opnå godkendelse eller støtte fra EU, hvilket ellers var et centralt argument fra anklagernes side.

"Der er ikke tale om dokumentfalsk. Der er tale om en misforståelse i forhold til et dokument, ingen nogensinde burde have tillagt betydning," lød det opsummerende fra Peter Schradieck.

Hvorfor var det vigtigt?

Alle beviser og dokumenter er fremlagt, vidner er blevet afhørt, og anklager og forsvarer har argumenteret for, hvorfor de mener, Morten Messerschmidt er skyldig eller uskyldig i i svindel med EU-midler og dokumentfalsk.

Vi ved nu, hvad de hver især har fundet mest væsentligt. Så nu venter vi bare på dommen: Bliver Morten Messerschmidt dømt eller frifundet?

Hvad skal der ske næste gang?

Der er ikke flere retsmøder tilbage. Der vil blive afsagt dom onsdag 21. december klokken 11.00. 

Dag 7

Hvad skete der?

På den syvende dag i retten på Frederiksberg var det først og fremmest den tidligere DF-pressemedarbejder Karsten Lorentzen, der løb med opmærksomheden. Med sig havde han en opsigtsvækkende lydoptagelse, der måske kan fungere som et lod i Messerschmidts vægtskål.

Lortentzen kom ind i billedet, da Berlingske 26. august kunne omtale en lydfil fra det omdiskuterede møde i Skagen.

Lydfilen stammer fra den sidste af de tre dage. Her kan man høre Messerschmidt sige:

"Som I vil vide: I går var vi jo til EU-seminar – ligesom vi var sidste år - organiseret af vores europæiske parti."

Karsten Lorentzen har en fortid som pressemedarbejder for Dansk Folkeparti i Europa-Parlamentet. Han arbejdede fra København, men hans job bestod mest af alt i at skrive debatindlæg og klummer på vegne af EU-politikerne, der sad i Bruxelles.

Han forklarede, at han i sin tid i DF var i "yderkanten af Messerschmidts inderkreds", og at han stoppede i partiet i 2019. Han har også tidligere siddet i byrådet i Roskilde Kommune for DF, men gør det ikke mere. Han er heller ikke længere medlem af Dansk Folkeparti.

Fra vidneskranken fortalte Karsten Lorentzen, at han kom i tanke om, at der måske gemte sig en vigtig lydoptagelse på hans telefon, da han i sommer kunne læse, at Messerschmidt var blevet dømt for svig med EU-midler i Retten i Lyngby. Han blev "trigget" af, at der i dommens præmisser stod, at der ikke havde været noget EU-seminar på programmet.

Da han fandt frem til optagelsen, som han i mellemtiden havde glemt alt om, tænkte han, at "det er jo helt vildt, det her", og at der måske var tale om "et bevis i sagen."

Efterfølgende kontaktede han Morten Messerschmidt og sendte ham lydfilen. Via "Messerschmidts folk" endte den med at blive bragt i og omtalt af Berlingske.

I retssalen forklarede Karsten Lorentzen, at han selv var til stede alle dagene i Skagen i 2015.

En af hans arbejdsopgaver var nemlig at skrive artikler om arbejdet i EU til Dansk Folkepartis medlemsblad – Dansk Folkeblad – samt Europæisk Folkeblad, der var finansieret ECR, partiets daværende partigruppe i Europa-Parlamentet.

Det var derfor, at han med sin telefon optog et par lydbidder fra dele af arrangementet.

Da anklageren gik ham på klingen, kunne Karsten Lorentzen dog ikke "med sikkerhed" sige, om han havde deltaget i en Meld-konference i Skagen. Men han påpegede flere gange, at især dag nummer to havde en "høj koncentration" af EU-emner.

Han oplevede, at EU-delen var "relativt tung" i betragtning af, at partiet kort tid forinden havde fået 20 nye medlemmer af folketingsgruppen efter rekordvalget i 2015.

Han forklarede, at der især blev snakket om den kommende afstemning om retsforbeholdet, cabotage-kørsel, illegale flygtninge, Schengen-samarbejdet, alkolåse og dyrevelfærd.

"Det var en bred vifte af EU-emner, der blev debatteret," sagde han.

Karsten Lorentzen fremstod lidt mere tøvende, da anklageren fremlagde de nyhedsreportager, som pressemedarbejderen havde skrevet fra sommergruppemødet.

Efter en sirlig gennemgang stod det nemlig klart for alle, at han – trods sin store indsigt i Dansk Folkepartis EU-politik – ikke havde skrevet et eneste ord om hverken Meld eller Feld, der ellers havde betalt hele gildet. Og som blandt andet havde sikret, at der var råd til champagne og chokoladeovertrukne jordbær, da DF’erne i løbet af EU-dagen besøgte Grenen i Skagen.

"Det har været en udeladelsessynd," forklarede Karsten Lorentzen.

To af de centrale vidner i sagen, Peter Skaarup og Kristian Thulesen Dahl, holder pressemøde i Skagen i 2015. Ingen af dem husker i dag, at der var en EU-konference under det tre dage lange sommergruppemøde.
To af de centrale vidner i sagen, Peter Skaarup og Kristian Thulesen Dahl, holder pressemøde i Skagen i 2015. Ingen af dem husker i dag, at der var en EU-konference under det tre dage lange sommergruppemøde. Foto: Søren Schnoor/Ritzau Scanpix

Efter frokostpausen gennemgik anklagemyndigheden en række skriftlige kilder.

Her var formålet først og fremmest at underbygge argumentet om, at der ikke havde været tale om en EU-konference i Skagen. Men også at Meld helt generelt var en udfordret organisation.

Blandt andet blev der oplæst et såkaldt ugebrev fra Kristian Thulesen Dahl. Brevet, der blev sendt til både presse og medlemmer, var skrevet i forbindelse med sommergruppemødet. Heller ikke her stod der noget om en Meld-konference.

Herefter blev der fremlagt en række dokumenter, der tydede på, at Meld havde haft en række medlemmer, der slet ikke vidste, at de var medlemmer af partiet.

For eksempel omtalte anklageren italieneren Antonio Gambetta, der var medlem af det italienske LEGA-parti. I forbindelse med retssagen i Lyngby forklarede han, at det slet ikke var hans underskrift på indmeldelsesblanketten, og at han i øvrigt aldrig havde hørt om Morten Messerschmidt.

Tidligere – og det blev også gentaget i retten – har også det rumænske medlem Cristian Radulescu fortalt, at han ikke kan genkende sin underskrift på indmeldelsesblanketten til EU-partiet.

Hen mod slutningen af dagen fik Messerschmidt også mulighed for at følge trop og svare igen på de seneste dages vidneudsagn, hvor der har tegnet sig et klar og tydeligt mønster.

De, der stadig er medlem af Dansk Folkeparti, mener at have været med til en EU-konference. De, der er gået til Danmarksdemokraterne eller har forladt partiet, mener ikke, de har deltaget i et sådant.

Ifølge Messerschmidt har det meget at gøre med gamle stridigheder i Dansk Folkeparti. For eksempel sagde han, at hans forhold til Martin Henriksen, der vidnede i sidste uge, og som i dag har forladt partiet i vrede mod den nuværende DF-formand, er "meget skidt", og at det i hans øjne har påvirket hans hukommelse.

Han henviste til en specifik debat under formandsvalgkampen, hvor også Martin Henriksen stillede op.

"Alle, der følger med i dansk politik, ved, at der var en relativt toxic stemning."

Endelig skød han igen med skarpt efter den tidligere DF-ledelsen, der nu har forlade partiet. Han angreb især den daværende gruppeformand, Peter Skaarup, der har forklaret, at han bestemt ikke deltog i et Meld-arrangement, da han var i Skagen.

"Som gruppeformand er man bekendt med planlægning, afvikling og den efterfølgende revision," lød det fra Messerschmidt.

De fire kandidater til formandsposten i Dansk Folkeparti mødtes i januar til debat, og da den var ovre, var Martin Henriksen hurtigt ude af studiet igen. Som bekendt vandt Morten Messerschmidt i sidste ende kampen.
De fire kandidater til formandsposten i Dansk Folkeparti mødtes i januar til debat, og da den var ovre, var Martin Henriksen hurtigt ude af studiet igen. Som bekendt vandt Morten Messerschmidt i sidste ende kampen. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Hvad var det vigtigste?

Eks-pressemedarbejderen Karsten Lorentzens vidneudsagn.

Hvorfor var det vigtigt?

Fordi det – i det store hele – underbygger Messerschmidts forklaring om, at der var tale om specifik en EU-dag.

Med lydfilen er det endda bevist, at Messerschmidt i forbindelse med mødet havde sagt til DF’erne, at de dagen forinden havde deltaget i et "EU-seminar," der var "organiseret af vores europæiske parti."

I den forbindelse var det også interessant, da Lorentzen sagde, at der siden starten af 00’erne havde været et ønske fra DF-ledelsen om, at "man gerne ville have noget EU-funding".

Han sagde også, at han ikke var "et sekund i tvivl om", at ledelsen i Dansk Folkeparti var klar over, at sommergruppemødet og den eventuelle Meld-konference blev sponsoreret af EU-skatteborgernes penge.

Tidligere har både Peter Skaarup og Kristian Thulesen Dahl forklaret, at de ikke deltog i en EU-konference i Skagen, og at det i øvrigt ikke havde haft det store at gøre med hverken Meld eller Feld. 

Modsat de vidner, der indtil videre har bakket Messerschmidt op, er Lorentzen ikke længere medlem af eller ansat i partiet. Det kan måske være med til at styrke hans troværdighed og dermed give en hjælpende hånd til Messerschmidt.

Hvad sker der næste gang?

Det næste retsmøde afvikles tirsdag 13. december klokken ni. Først er det tid til at gennemgå Messerschmidts personlige forhold. Herefter skal anklageren procedere.

Dag 6

Hvad skete der?

Mandag var turen nået til to af Morten Messerschmidts tidligere partikollegaer i Europa-Parlamentet. Både Jørn Dohrmann og Rikke Karlsson var på vidnebænken, hvor de fortalte deres version af sagen.

Det handlede i mindre grad om indholdet af sommergruppemødet i Skagen i 2015 – som begge afviste var en EU-konference – og mere om, hvem der har meldt hvem ind i Meld, og hvornår de fandt ud af det.

Begge fastholdt, at de ikke var klar over, at de var blevet meldt ind i det europæiske parti. 

Fakta

Oversigt over vidner

Jørn Dohrmann er tidligere medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti fra 2014 til 2019. Inden det var han medlem af Folketinget fra 2001. I slutningen af 2019 – et halvt år efter han stoppede i Europa-Parlamentet – meldte han sig ud af Dansk Folkeparti efter 20 års medlemskab.

Rikke Karlsson er ligeledes tidligere medlem af Europa-Parlamentet i 2014 til 2019. Hun forlod dog Dansk Folkeparti i efteråret 2015 i kølvandet på Meld- og Feld-sagen, hvor hun efterfølgende blandt andet anklagede Morten Messerschmidt for identitetstyveri. Før tiden i Parlamentet var Karlsson medlem af byrådet i Rebild kommune og regionsrådet i Nordjylland.

Michaël Verbeke er tidligere generalsekretær for Meld, hvor han som den eneste ansatte stod for det administrative arbejde i det europæiske parti. Han blev ansat i begyndelsen af 2015.

Dohrmann kunne genkende sin underskrift på indmeldelsesblanketten, men han gentog flere gange, at han ikke selv har skrevet under på den, og derfor kunne den muligvis være blevet ”kopieret over”, lød det fra vidneskranken.

Dernæst blev der oprettet en videoforbindelse til Belgien, hvor den tidligere generalsekretær for Meld, Michaël Verbeke, sad klar til at afgive sin vidneforklaring. Det foregik på fransk og med hjælp fra en tolk fik både anklagerne og forsvarerne afhørt ham gennem to timer.

Han besvarede en hel del tekniske spørgsmål om Melds procedure for ansøgning af midler til aktiviteter, og han fortalte også, at han kendte til en EU-konference i august i Skagen. I hans optik var der dog blot tale om et enkeltstående arrangement, som ikke skete i forbindelse med et nationalt møde.

Efter dagens vidneafhøringer blev det aftalt, at der ikke foretages genafhøringer af de udenlandske vidner, som allerede har vidnet i Retten i Lyngby for halvandet år siden. I stedet vil deres forklaringer fra 2021 blive læst op.

Derfor er det muligt, at antallet af retsmødedage vil blive skåret ned, og ambitionen er, at sagen kan afsluttes i næste uge, så der kan afsiges dom 21. december. 

Udsigten til en domsafsigelse på denne side af julen er vigtig for Morten Messerschmidt, der har interesse i at komme hurtigt videre med sagen. Uanset hvad udfaldet bliver, vil den nemlig formentlig blive anket til landsretten. 

Inden der er en endelig afklaring, hænger anklagen som en mørk sky over Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti. 

Rikke Karlsson forlod Dansk Folkeparti i efteråret 2015 i kølvandet på Meld- og Feld-sagen, hvor hun efterfølgende blandt andet anklagede Morten Messerschmidt for identitetstyveri.
Rikke Karlsson forlod Dansk Folkeparti i efteråret 2015 i kølvandet på Meld- og Feld-sagen, hvor hun efterfølgende blandt andet anklagede Morten Messerschmidt for identitetstyveri. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Hvad var det vigtigste?

De to eks-kolleger fra Europa-Parlamentet afviste Morten Messerschmidts forklaring om, der var et EU-seminar i forbindelse med Dansk Folkepartis sommergruppemøde i Skagen i 2015.

”Det var et ganske almindeligt sommergruppemøde,” sagde Jørn Dohrmann, der meldte sig ud i 2019 oven på to årtiers medlemskab af DF.

Dermed fastholder både han og Rikke Karlsson deres forklaringer fra retssagen i Lyngby sidste år.

De to forhenværende europaparlamentarikere tilføjede begge to, at EU-stoffet generelt ikke fyldte særlig meget i det generelle program på sommergruppemødet.

Morten Messerschmidt gav ifølge Rikke Karlsson en orientering om arbejdet i Parlamentet, som tog en time, mens Dohrmann svarede, at det ikke optog mere tid end ”end alle mulige andre emner”.

Begge to blev forholdt en ny lydfil, hvor Morten Messerschmidt omtaler EU-seminaret, hvilket har hjulpet på andre DF’eres hukommelse. Men det gælder ikke for Rikke Karlsson og Jørn Dohrmann. Tværtimod spekulerede Dohrmann i, at optagelsen virker ”placeret”, fordi det ellers ikke er normalt at optage sommergruppemøder. 

Hvorfor var det vigtigt? 

Jørn Dohrmann og Rikke Karlsson understøtter anklagen om, at der ikke var tale om en EU-konference, som var berettiget til støtte, i forbindelse med DF’s sommergruppemøde i 2015.

Begge vidner er i dag ikke længere medlem af DF. Dermed fortsætter trenden fra de tidligere retsmøder, hvor nuværende medlemmer støtter Messerschmidts forklaring, mens de forhenværende taler imod den.

Hvad sker der næste gang?

Næste retsmøde er sat til onsdag 7. december klokken 09.30.

Dag 5

Hvad skete der?

Fredag var der fire helt nye personer på vidnebænken samt en genganger fra retssagen i Lyngby.

De fire nye var de to nuværende folketingsmedlemmer Peter Kofod og Pia Kjærsgaard samt den tidligere pressechef Søren Søndergaard og det tidligere folketingsmedlem og nu forhenværende DF’er Martin Henriksen.

Endelig var Anders Vistisen igen indkaldt som vidne. Han var medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti i den periode, som er omdrejningspunktet for sagen, og han var blandt andet kasserer i Meld. Han har også tidligere været sigtet i sagen, men den sigtelse er frafaldet. 

Ligesom torsdag kredsede størstedelen af spørgsmålene fra anklagerne og Morten Messerschmidts forsvarer sig om, hvorvidt der var tale om et reelt EU-arrangement i forbindelse med Dansk Folkepartis sommergruppemøde i Skagen i 2015.

"Hvis jeg havde opfattelse af, at der var et EU-seminar, så skulle jeg med glæde sige, at der var det. Men jeg havde en opfattelse af, at det var et almindeligt sommergruppemøde,” sagde Martin Henriksen på dag fem i retssagen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Hvad var det vigtigste?

De modstridende opfattelser af det omstridte sommergruppemøde hos dagens to sidste vidner, Martin Henriksen og Anders Vistisen. Førstnævnte understregede, at det ikke var hans opfattelse, at der var tale om et særskilt EU-seminar.

”Hvis jeg havde opfattelse af, at der var et EU-seminar, så skulle jeg med glæde sige, at der var det. Men jeg havde en opfattelse af, at det var et almindeligt sommergruppemøde,” sagde Martin Henriksen, der også gled af på spørgsmålene om, hvorvidt der blev drøftet mere EU på sommergruppemødet end normalt.

”Jeg opfatter det som et almindeligt sommergruppemøde, uagtet hvilke emner der bliver diskuteret,” svarede Martin Henriksen, der i januar tabte kampen om formandsposten til Morten Messerschmidt i januar.

DF-formandens forsvarer indledte sin afhøring med at spørge, hvorvidt Henriksen hader Morten Messerschmidt. Det afviste Martin Henriksen, som reagerede kraftigt på spørgsmålet og sagde, han fornemmede, at det hang i luften, at han skulle have et hævnmotiv. Men ifølge Martin Henriksen selv har han ikke et mål om at skade hverken Messerschmidt eller partiet.

Så havde han delt sin vidneindkaldelse allerede under valgkampen, fortalte han.

”Jeg kommer, fordi jeg er blevet bedt om det.” 

Læs også

Både Pia Kjærsgaard, Peter Kofod, Søren Søndergaard og Anders Vistisen gav udtryk for, at der var blevet drøftet en hel EU-politik – også mere end normalt – ved sommergruppemødet i 2015, blandt andet fordi det var forventningen, at der ville komme en retsforbeholdsafstemning.

Modsat Martin Henriksen er Anders Vistisen af den opfattelse, at der var tale om et særskilt EU-seminar, hvilket er en anderledes forklaring i forhold til hans vidneafhøring i Lyngby.

Dengang kunne han ikke sige, hvornår seminaret fandt sted, da alle dagene havde EU-debatter. Men efter en ny lydfil er dukket op, hvor Morten Messerschmidt høres tale om, at der tirsdag var et EU-seminar, har Anders Vistisen justeret sin forklaring.

Adspurgt om det, bekræftede han, at lydfilen betyder, at han nu kan huske, at tirsdagen skilte sig ud.

Søren Søndergaard nævnte i sin vidneafhøring, at de to sommergruppemøder i 2014 og 2015 adskilte sig fra andre sommergruppemøder, fordi der var planlagt en EU-dag. Men ifølge ham lykkedes det ikke i samme grad i 2015 at have en særskilt EU-dag. Han erindrer i stedet, at EU-debatten fyldte meget alle tre dage, mens det var mere intensivt en af dagene. 

Fakta

Oversigt over vidner

Peter Kofod er nuværende folketingsmedlem for Dansk Folkeparti. Indtil folketingsvalget 1. november repræsenterede han partiet i Europa-Parlamentet, hvor han havde siddet siden europaparlamentsvalget i 2019. Inden tiden i Parlamentet var Peter Kofod valgt til Folketinget fra 2015 til 2019.

Søren Søndergaard har været pressechef for Dansk Folkeparti i 15 år fra 2005 til 2020. Han er nu pressechef for brancheorganisationen Danske Havne.

Pia Kjærsgaard er medstifter af Dansk Folkeparti og var partiets leder fra 1995 til 2012, hvor hun blev afløst af Kristian Thulesen Dahl. Hun er i dag fortsat folketingsmedlem for partiet.

Martin Henriksen har tidligere været folketingsmedlem for Dansk Folkeparti fra 2005 til 2019, hvor han ikke blev genvalgt. Han indtog efterfølgende en af de centrale roller i opgøret om magten i partiet, hvilket kulminerede med hans kandidatur til formandsopgøret mod blandt andre Morten Messerschmidt. Han er i dag ikke længere medlem af partiet.

Anders Vistisen var medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti fra 2014, hvor han var blandt de tre partifæller, som gjorde Morten Messerschmidt selskab efter hans rekordvalg. I 2019 blev han forbigået som spidskandidat og opnåede heller ikke genvalg. Men efter Peter Kofods valg til Folketinget, har Anders Vistisen overtaget hans plads i Europa-Parlamentet.

Hvorfor var det vigtigt? 

Vistisen og Henriksens to forskellige vidneforklaringer understreger, at der fortsat hersker uenigheder blandt deltagerne på sommergruppemødet i 2015, om hvorvidt de har deltaget i et EU-seminar. Det er afgørende, da anklagerne skal bevise, at der ikke har været et EU-arrangement. 

Det interessante er nu, at der begynder at vise sig et skel mellem nuværende og tidligere medlemmer af partiet, hvor det er de tilbageværende, der støtter Morten Messerschmidts udlægning af sommergruppemødets EU-indhold, mens de forhenværende taler imod ham.

Det gør sagen endnu mere politisk, fordi det giver mulighed for at rejse spørgsmålet, om vidnerne agerer ud fra deres forhold til Dansk Folkeparti og Morten Messerschmidt.

Hvad sker der næste gang? 

Næste retsmøde er 5. december klokken 9.30, hvor det blandt andet er Jørn Dohrmann, der er blandt vidnerne. Han er tidligere medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti fra 2014 og 2019 og har derfor også spillet en rolle i Meld- og Feld-sagen. 

Dagens anbefaling 

Under afhøringen af Martin Henriksen henviste Morten Messerschmidts forsvarer Peter Schradieck til et interview i Altinget, hvor Martin Henriksen for første gang indviede offentligheden i sin version af Meld- og Feld-sagen. Du kan læse hele interviewet, hvor Henriksen blandt andet beskylder Messerschmidt for at lyve, lige her

Dag 4

Hvad skete der? 

Syv vidner afgav torsdag forklaring. Det drejede sig om Kim Christiansen, Dorte Ullemose, Henrik Brodersen, Bent Bøgsted, Alex Ahrendtsen, Kristian Wederkinck og en repræsentant fra Color Hotel Skagen.

Det spørgsmål, som alle dagens afhøringer gik på, var, om der reelt blev afholdt et EU-arrangement i forbindelse med Dansk Folkepartis sommergruppemøde i Skagen i 2015 eller ej. Morten Messerschmidt siger ja, mens anklagerne ikke mener, det var tilfældet. 

Det mente heller ikke Bent Bøgsted, der i protest mod Morten Messerschmidt har forladt Dansk Folkeparti og meldt sig ind i Danmarksdemokraterne. Ligesom da han vidnede for halvandet år siden, huskede han de tre dage i Skagen som "et helt almindeligt sommergruppemøde", hvor der ikke var noget "særligt" ved den tirsdag, hvor Morten Messerschmidt ellers påstår, at der blev afholdt et EU-arrangement. 

Det var de to nye vidner, som forsvaret har indkaldt, dog ikke enige i.

Kristian Wederkinck, der var rådgiver for Morten Messerschmidt i Europa-Parlamentet, huskede tydeligt, hvordan han blev beordret hjem fra ferie for at deltage og derfor tog turen fra Bornholm til Skagen tidligt tirsdag morgen.

Det var "100 procent" en EU-dag, og som han afslutningsvist bemærkede, var champagne på Grenen "mere Messerschmidt’sk, end det var DF’sk". 

Alex Ahrendtsen, der stadig i dag sidder i Folketinget for Dansk Folkeparti, huskede også ganske tydeligt, at tirsdag gik med at diskutere EU. 

"Det var fra 9.00 til 12.00, vi behandlede det politisk, og så efter frokost var det lidt mere løst," forklarede han.

"Det var Morten, der stod for det."

Fakta

Oversigt over vidner

Kim Christiansen var folketingsmedlem for Dansk Folkeparti fra 2005 til 2019 og er fortsat medlem af partiet. 

Dorte Ullemose var folketingsmedlem for Dansk Folkeparti fra 2015 til 2019 og er fortsat medlem af partiet. 

Henrik Brodersen var folketingsmedlem fra 2007 til 2011 og igen fra 2015 til 2019 og er fortsat medlem af partiet. 

Bent Bøgsted var folketingsmedlem for Dansk Folkeparti fra 2001 til 2022. I februar meldte han sig ud af DF, og han er nu medlem af Danmarksdemokraterne. 

Alex Ahrendtsen er folketingsmedlem for Dansk Folkeparti, hvor han har siddet siden 2011. 

Kristian Wederkinck var rådgiver for Morten Messerschmidt i Europa-Parlamentet fra 2011 til 2016. Han er nu kommunikationschef i By & Havn. 

En repræsentant fra Color Hotel Skagen.

Messerschmidts forsvarer, Peter Schradieck, ville herefter vide, om Morten Messerschmidt så også selv kunne diktere, at der skulle være en dag med EU. 

Det var helt udelukket, insisterede Alex Ahrendtsen. 

"Hvis Kristian Thulesen Dahl og Peter Skaarup ikke syntes, det var en god idé, ville det aldrig blive til noget. Du må forstå, at Dansk Folkeparti hidtil har været et meget topstyret parti. Det var meget få mennesker, der traf beslutningerne. Og sommergruppemødet stod Kristian Thulesen Dahl, Peter Skaarup og Jeanie Nørhave for." 

Hvad var det vigtigste? 

At de tre DF’ere Kim Christiansen, Dorte Ullemose og Henrik Brodersen torsdag ændrede forklaringer. Mens ingen af dem bakkede op om Morten Messerschmidts forklaring under retssagen i Lyngby, var tendensen en helt anden på Frederiksberg.

Kim Christiansen vidnede først, og da han blev spurgt, om han i 2015 deltog i en EU-konference arrangeret af det europæiske parti Meld, svarede han uden tøven. 

"Ja, det kan man jo sige, at jeg gjorde om tirsdagen." 

"Hele tirsdagen var Morten Messerschmidts dag," fortsatte han.

"Okay," lød det måbende fra senioranklager Rasmus Maar Hansen. Han holdt en længere pause, tydeligt chokeret over det svar, inden han forholdt Kim Christiansen, hvad han tidligere havde sagt i Lyngby.

Dengang kunne DF'eren ikke kunne huske at have deltaget i et Meld-arrangement. Han opfattede det derimod, som om han deltog i et sommergruppemøde, hvor der ganske vist blev talt om EU, som man altid gør i DF. Ifølge Kim Christiansen skulle det især være den nye lydfil, der er kommet frem siden sidste retssag, der har haft indflydelse på hukommelsen.

Omtrent samme scene udspillede sig, da Dorte Ullemose vidnede. Hun vidste godt nok ikke, om det lige var et Meld-arrangement, hun havde deltaget i.  

"Jeg ved da ikke, hvad I kalder det. I må kalde det, hvad I vil," lød det skarpt fra DF'eren. 

Men hun var ikke tvivl om, at hun deltog i "en EU-konference" i 2015. Halvdelen af tirsdagen blev brugt på at diskutere EU-temaer, forklarede hun. 

Da hun blev stillet de samme spørgsmål i Lyngby, var hendes erindring ikke nær så klar. Der svarede hun derimod med et anderledes kort "nej".

Det lod til at gøre de to anklagere mistænksomme. I hvert fald kom de med et afsluttende spørgsmål:

"Inden du kom her i dag, har du så drøftet dit vidneudsagn med nogen?"

"Øøhh, nej, det har jeg ikke," svarede Dorte Ullemose kort. 

Det afviste Henrik Brodersen også at have gjort, da han blev stillet det samme spørgsmål af de to anklagere. Men også hans forklaring havde ændret sig. 

"Da jeg tog til Lyngby, vidste jeg jo ikke, hvad det var. Nu skulle der være en runde to, og så undersøgte jeg sagen. Jeg har gjort mig lidt mere umage på, hvad det reelt var," forklarede han.

Alex Ahrendtsen, der stadig sidder i Folketinget for Dansk Folkeparti, huskede også ganske tydeligt, at tirsdag gik med at diskutere EU, da han var i vidneskranken på Frederiksberg torsdag 1. december.
Alex Ahrendtsen, der stadig sidder i Folketinget for Dansk Folkeparti, huskede også ganske tydeligt, at tirsdag gik med at diskutere EU, da han var i vidneskranken på Frederiksberg torsdag 1. december. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Hvorfor er det vigtigt? 

Da de tre DF’ere havde afgivet vidneforklaringer, kunne det konstateres, at Morten Messerschmidt ikke længere stod nær så alene med sin udlægning af, hvad der foregik tilbage i 2015. Det stod med andre ord klart, at spillepladen nu er tegnet anderledes op. 

Det kan selvfølgelig blive centralt i forhold til udfaldet af den her retssag. For sagen handler netop om, hvorvidt der i forbindelse med DF’s sommergruppemøde i 2015 i Skagen også blev afholdt et Meld-arrangement, som Europa-Parlamentet støttede med knap 100.000 kroner. Her er det som bekendt anklagernes påstand, at det gjorde der ikke, hvorfor de mener, der er grundlag for at tiltale Messerschmidt for svindel med EU-midler. 

Derfor bliver det interessant, hvilken betydning det får, at der nu er flere vidner, der støtter op om Messerschmidts forklaring om, at der reelt blev afholdt et EU-seminar i forbindelse med sommergruppemødet. 

Men det er også vigtigt, fordi det viser, at den her sag ikke alene er juridisk, men også meget politisk. De samme personopgør, der har udspillet sig i medierne i løbet af det seneste år, er nu blevet åbenbaret i retssalen. Og partimedlemskab lader til at kunne have noget at sige, i forhold til hvad de forskellige vidner husker.

I hvert fald har alle Messerschmidts partifæller bakket op om, at der skulle være blevet afholdt en EU-konference i Skagen, mens de nu tidligere DF’ere omvendt ikke mener, at det var tilfældet. 

De kan ikke alle have ret. Og det gør kun papirsporet – og forståelsen af de mange dokumenter – endnu mere interessant. For det er, som det er. Og det var noget, der blev tillagt stor betydning, da Messerschmidt blev dømt for halvandet år siden.

Hvad skal der ske næste gang?

Fredag 2. december klokken 9.30 fortsætter med vidneforklaringer. Ifølge Altingets oplysninger er det planen, at i hvert fald de nuværende DF’ere Peter Kofod, Anders Vistisen og Pia Kjærsgaard og den tidligere Martin Henriksen skal afgive forklaring. 

Dag 3

Hvad skete der? 

Det var første dag med vidneudsagn, og fem vidner var indkaldt: Wolfgang Herzig, der er chef i Europa-Parlamentets interne revisionsenhed DG Finance, Jeanie Nørhave, Kristian Thulesen Dahl, Peter Skaarup og Jan-Erik Messmann, der var folketingsmedlem for DF fra 2015 til 2019. 

Alle undtagen Jan-Erik Messmann vidnede også i 2021, og flere af forklaringerne fra dengang gik igen på Frederiksberg. 

Det gjaldt ikke mindst i Jeanie Nørhaves afhøring. Hun var personale- og sekretariatschef i Dansk Folkeparti tilbage i 2015, og det var hende, der underskrev den omstridte kontrakt mellem Meld og Color Hotel Skagen, som om hun var repræsentant for Color Hotel i Skagen. 

Jeanie Nørhave, der nu er blevet ansat i Danmarksdemokraterne, gentog tirsdag, at hun ikke havde nogen anelse om, hvad hun skrev under på. Hun fik at vide af den EU-medarbejder, der også er tiltalt, at hun skulle skrive under "her og nu", og at det var en "ren formalitet". Han var en "betroet medarbejder", så hun havde ingen grund til at tro, at hun gjorde noget forkert, lød forklaringen. 

Morten Messerschmidts forsvarer var især interesseret i at vide, om Messerschmidt alene kunne bestemme, hvad der skulle ske på sommergruppemødet. Det afviste Jeanie Nørhave. Det var noget, der skulle ”cleares” med DF’s ledelse.

Og netop hvad partiledelsen vidste om det påståede EU-arrangement, var noget, som flere af afhøringerne tirsdag kredsede om. 

Peter Skaarup holdt fast i, at der ikke var tale om et EU-arrangement på Dansk Folkepartis sommergruppemøde i 2015, da han vidnede i Retten på Frederiksberg.
Peter Skaarup holdt fast i, at der ikke var tale om et EU-arrangement på Dansk Folkepartis sommergruppemøde i 2015, da han vidnede i Retten på Frederiksberg. Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget

Hvad var det vigtigste?

Spørgsmålet om, hvad Dansk Folkepartis ledelse vidste om Meld-konferencen. Og især daværende gruppeformand Peter Skaarup, som Morten Messerschmidt – i modsætning til den under første retssag i 2021 – nu peger på som initiativtager til EU-konferencen i Skagen. 

Det afviste Skaarup under tirsdagens afhøring. 

"Jeg kan godt se, det er blevet sagt sådan, at det var min idé. Det var det ikke," lød det resolut fra Skaarup, da anklagerne henviste til, at Messerschmidt har hævdet, at han skulle have spurgt, om de kunne lave "sådan et EU-seminar igen".

Fakta

Oversigt over vidner

Wolfgang Herzig var og er fortsat chef i Europa-Parlamentets interne revisionsenhed DG Finance, som var de første til at undersøge Melds økonomiske aktiviteter. 

Jeanie Nørhave var personale- og sekretariatschef i Dansk Folkeparti fra 2006 til marts 2022. I september 2022 blev hun i stedet ansat i en tilsvarende stilling i Danmarksdemokraterne. 

Kristian Thulesen Dahl var formand for Dansk Folkeparti fra 2012 til januar 2022. Han har nu meldt sig ud af Dansk Folkeparti, forladt politik og i stedet fået et job som direktør i Aalborg Port. 

Peter Skaarup var gruppeformand i Dansk Folkeparti fra 2012 til 2022. I juni 2022 meldte han sig ud af Dansk Folkeparti og ind i Danmarksdemokraterne, hvor han nu er konstitueret gruppeformand. 

Jan-Erik Messmann var folketingsmedlem for Dansk Folkeparti fra 2015 til 2019 og er fortsat medlem af partiet. 

Og ligesom i Retten i Lyngby undsagde Peter Skaarup grundlæggende Morten Messerschmidt: Han afviste at have deltaget i et Meld-arrangement i forbindelse med sommergruppemødet, og han kunne ikke huske tidligere at have talt med hverken Morten Messerschmidt eller Kristian Thulesen Dahl om et sådant arrangement.  

Heller ikke forelæggelsen af den hidtil ukendte lydfil fra sommergruppemødet, hvor man hører Morten Messerschmidt henvise til et "EU-seminar", der var blevet afholdt dagen inden, fik en klokke til at ringe hos Skaarup. Faktisk sagde optagelsen ham "simpelthen" intet. 

Der var i det hele taget meget, Peter Skaarup ikke kunne huske. Han kendte knap nok til Meld og kunne end ikke rigtigt huske, at Dansk Folkeparti var medlem af Meld. Det fik en ellers behersket Messerschmidt til at himle med øjnene, ryste på hovedet og straks hviske noget til sin advokat.

Også tidligere DF-formand Kristian Thulesen Dahl, der sad på posten fra 2012 til 2022, blev bedt om at forholde sig til den nye lydfil. Heller ikke han havde "nogen erindring om", at Morten Messerschmidt skulle have omtalt et EU-seminar. 

Da Thulesen Dahl vidnede i Retten i Lyngby, afstod han fra klart at sige, om der i 2015 var et Meld-arrangement eller ej. Men da anklagerne tirsdag spurgte den tidligere partiformand, om der efter hans opfattelse blev afholdt en Meld-konference på sommergruppemødet i 2015, var svaret anderledes klart:  

"Nej, det mener jeg ikke, det gjorde."

Det var egentlig planen at afholde et Meld-arrangement i 2015, ligesom man gjorde i 2014. Men det skete ikke, uddybede Thulesen Dahl. Det endte i stedet som et klassisk sommergruppemøde. Forsvarer Peter Schradieck ville herefter vide, om det var tænkeligt, at Peter Skaarup ikke var involveret i de drøftelser? 

"Nej, det vil jeg gå ud fra, at alle har været bekendt med," svarede Thulesen Dahl.

Hvorfor er det vigtigt? 

Den tidligere gruppeformand, Peter Skaarup, var ansvarlig for at arrangere det centrale sommergruppemøde i 2015. Og han afviser fortsat at have kendskab til, at der blev afholdt en EU-konference, sådan som Morten Messerschmidt hævder. 

Hans vidneforklaring var noget, som retten lagde "særlig vægt" på, da Messerschmidt blev dømt for halvandet år siden. 

Derfor tyder meget på, at spørgsmålet om, hvad DF-ledelsen – og altså især Peter Skaarup – vidste, vil blive afgørende for Morten Messerschmidts forsvar de kommende uger. Og at det tilsyneladende handler en hel del om at skubbe ansvaret for alt, hvad der foregik i 2015, længere op i systemet i Dansk Folkeparti.

Hvad skal der ske næste gang? 

Torsdag 2. december klokken 9.30 fortsætter retssagen med afhøringer af flere vidner. 

Dag 2

Hvad skete der?

Det var en rolig Morten Messerschmidt, der ulasteligt klædt i et koksgråt jakkesæt og en sort rullekrave indtog vidneskranken og svarede på spørgsmål fra først specialanklager Andreas Myllerup Laursen og efterfølgende de to forsvarere.

Stemningen var afdæmpet, grænsende til tør. Og Morten Messerschmidt talte langsomt, holdt lange pauser og kom ofte med svar, der var noget længere end, hvad anklagerne efterspurgte. "Korte svar, korte svar," afbrød specialanklageren.

Både Andreas Myllerup Laursen og Messerschmidts forsvarer, Peter Schradieck, ville vide, hvor meget EU der var på programmet på den omstridte EU-konference i Skagen, som jo var en forudsætning for, at DF kunne opnå EU-midlerne gennem Meld. Var det én hel dag? Eller spredt over flere? Og hvilke emner blev diskuteret?

Fakta

Sagens hovedpersoner

Tiltalte er Morten Messerschmidt og en tidligere DF-medarbejder, der har været assistent for Messerschmidt.

Morten Messerschmidts forsvarer er Peter Schradieck, Andro Vrlic er forsvarer for den tidligere DF-medarbejder.

Anklagemyndigheden repræsenteres af specialanklager Andreas Myllerup Laursen og anklager Rasmus Maar Hansen.

Der er to juridiske dommere og tre lægdommere ved retssagen. Og retsformanden er Søren Hafstrøm.

Anklagerne hæftede sig ved især programmet, som der blev fremvist to versioner af. Det ene program blev sendt til Meld, mens det andet var en del at den invitation til sommergruppemødet, der blev sendt til Dansk Folkepartis folketingsgruppe. Hvorfor var de to programmer ikke ens, spurgte anklagerne.

Det kunne godt have været mere præcist, medgav Messerschmidt. Men det var ikke hans ansvar, forklarede han videre. Det regnede han med, at Peter Skaarup eller Jeanie Nørhave havde styr på.

"Det er ikke for at være arrogant. Men jeg har altså ikke tid til at sidde og lave dagsordener. Det er det, jeg har folk til," lød det en smule spidst fra Messerschmidt, da han med det ene bryn hævet vendte sig mod specialanklager Andreas Myllerup Laursen.

Og da anklageren efterfølgende forholdte Messerschmidt den omstridte kontrakt mellem Color Hotel Skagen og Meld, der har Messerschmidts underskrift, var forklaringen omtrent den samme: Han havde så travlt, at han langt fra kunne nå at læse alle de dokumenter, han skrev under på.

Det var velkendte svar, som Messerschmidt også gav i Retten i Lyngby. Og det var langt de fleste af Messerschmidts forklaringer faktisk, altså velkendte. Men ikke alle.

For en time inde i afhøringen hævdede Morten Messerschmidt pludselig, at det ikke var ham selv, men den daværende gruppeformand, Peter Skaarup, der foreslog, at man – igen – skulle afholde en EU-konference i forbindelse med Dansk Folkepartis sommergruppemøde. Det er første gang, vi har hørt, at det skulle være Peter Skaarup, der kom med den forespørgsel.

Hvad var det vigtigste?

Morten Messerschmidts nye forklaring om, at det var Peter Skaarup, der tog kontakt med henblik på at få arrangeret en EU-konference i forbindelse med Dansk Folkepartis sommergruppemøde.

Som Morten Messerschmidt forklarede det, skete det i en pause på et møde i Dansk Folkepartis koordinationsudvalg, hvor Skaarup hev fat i Messerschmidt:

"Øhm, duuu… tror du, kunne vi ikke lave sådan et EU-seminar igen?," gengav Messerschmidt med en monoton imitation af Peter Skaarup.

Han gjorde det på sin helt særlige Peter Skaarup-måde, fulgte Messerschmidt op.

"Det er derfor, jeg husker det."

Læs også

Hvorfor er det vigtigt?

Når Morten Messerschmidt hævder, det var Peter Skaarups idé, afviger det fra den forklaring, han afgav i Retten i Lyngby tilbage i 2021. Da Messerschmidt der blev spurgt, om det var ham, der tog initiativ til EU-konferencen i Skagen, svarede han bekræftende.

Og da han blev spurgt ind til det i en af sine afhøringer hos Bagmandspolitiet, kunne han ikke huske, hvem det var. Det undrede specialanklager Andreas Myllerup Laursen. For hvorfor er forklaringerne ikke ens? Og hvordan kunne Morten Messerschmidt pludselig huske noget, som han tidligere ingen erindring havde om?

Messerschmidt selv afviste, at der skulle være forskelle i forklaringerne.

"Jeg ved ikke, hvordan der er refereret. Men jeg kan huske, hvad jeg har sagt," lød det spidst fra Messerschmidt, der heller ikke fandt det mærkeligt, at han ikke tidligere kunne huske Skaarups forespørgsel.

Det er noget, "der er faldet på plads", efter han har læst op på sagen, hørt nye lydfiler og se nye mails, forklarede Messerschmidt.

Peter Skaarup, der siden har forladt Dansk Folkeparti og nu er medlem af Danmarksdemokraterne, vil ikke kommentere på de nye informationer fra Morten Messerschmidt, da han selv skal vidne senere i den her sag.

Men da han vidnede i Retten i Lyngby, afviste han at have deltaget i en EU-konference i løbet af DF’s sommergruppemøde.

Vi ved endnu ikke, hvilken betydning den nye oplysning vil få. Men alt tyder på, at det vil være en del af Messerschmidts forsvar. Messerschmidt har i hvert allerede nu mere end antydet, at flere af vidnerne fra sagen i Lyngby talte usandt.

Hvad sker der næste gang?

Næste retsmøde er tirsdag 29. november klokken 9.30, hvor det er forventet, at afhøringen af vidner skal begynde.

Vi ved endnu ikke, hvilke vidner der bliver indkaldt tirsdag. Dog ved vi allerede nu, at følgende vil blive indkaldt på et tidspunkt i løbet af sagen: Peter Skaarup, Kristian Thulesen Dahl, Anders Vistisen, Peter Kofod, Rikke Karlsson, Martin Henriksen, Dorte Ullemose, Bent Bøgsted, Henrik Brodersen, Kim Christiansen og Jeanie Nørhave. 

Dag 1

Hvad skete der?

Først skulle specialanklager Andreas Myllerup Laursen og de to forsvarere, Andro Vrlic og Peter Schradieck, gennemgå de mest væsentlige dokumenter i den omfattende sagsmappe. Det drejede sig om alt fra referater fra generalforsamlinger og kontrakter til mødedagsordener og en lang række e-mails. Og det tog timer.

Især et dokument, som vi allerede kender til, blev flere gange fremhævet: Den kontrakt mellem Meld og Color Hotel Skagen, der blev indgået i forbindelse med den EU-konference, som angiveligt skulle være blevet afholdt som del af Dansk Folkepartis sommergruppemøde i august 2015, og som Messerschmidt fik knap 100.000 kroner i støtte til fra EU.

Det er den kontrakt, der over for EU er blevet brugt til at dokumentere udgifterne til den påståede EU-konference – og det er det afgørende dokument i anklagen om dokumentfalsk. For hvorfor er det Jeanie Nørhave, der var administrations- og personalechef i Dansk Folkeparti, der har underskrevet kontrakten, som var hun repræsentant for Color Hotel i Skagen? Det spørgsmål har både anklager og de to forsvarere allerede været omkring flere gange.

Som del af forelæggelsen blev der også afspillet to lydfiler, som tilsyneladende er blevet optaget af en tidligere medarbejder i DF. En lydfil fra sommergruppemødet i 2015 og en fra en generalforsamling i Meld i 2015. Ingen af de lydfiler var en del af den første retssag.

Morten Messerschmidts tidligere assistent, der ikke var med under retssagen i 2021, afgav forklaring som den første af de to tiltalte. Og han erkendte, at "han da godt kan se", at det "ser lidt mærkeligt ud" med underskriften fra Jeanie Nørhave. Men han handlede ikke "i forbryderisk øjemed", som han sagde flere gange.

{{image:128097:C}}

Hvad var det vigtigste?

Fremlæggelsen af de to hidtil ukendte lydfiler.

På den ene lydfil fra sommergruppemødet i Skagen hører man Messerschmidt sige, at gruppen dagen forinden var til EU-seminar, "ligesom vi var sidste år, organiseret af vores europæiske parti".

Den anden lydfil er optaget på en generalforsamling i Meld i 2015, hvor Morten Messerschmidt er formand. Og den afslører stor uenighed mellem netop Messerschmidt og den tidligere DF’er Rikke Karlsson, der tilbage i 2015 gjorde opmærksom på muligt regnskabsrod i Meld og Feld, og som senere skal vidne i den her sag. På lydfilen kan man høre de to diskutere de aktiviteter, der er blevet afholdt i Meld i 2015, hvor Morten Messerschmidt blandt andet refererer til "vores sommerkonference".

Hvorfor er det vigtigt?

Allerede inden Morten Messerschmidt mødte i Retten på Frederiksberg, annoncerede han en ny, offensiv strategi. Og det er de to skjult-optagede lydfiler en del af. For det er forventet, at lydfilerne vil blive en del af Morten Messerschmidts forsvar. Som Messerschmidt allerede har udtalt, kan de måske "hjælpe erindringsevnen lidt på vej" hos nogle vidner. Og potentielt kan de være med til at afgøre, om der blev afholdt en EU-konference eller ej, og om Messerschmidt dermed har svindlet med EU-midler.

Hvad skal der ske næste gang?

Fredag 25. november klokken 9.00 fortsætter retssagen. Og det er forventet, at det vil blive med en afhøring af den tiltalte Morten Messerschmidt, der formentlig vil tage det meste af dagen.

Dagens anbefaling

Hvem er Morten Messerschmidt, hvis fremtid igen ligger til afgørelse i en retssal? Det tegner Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, et portræt af. Og det synes jeg, du skal læse. Du kan finde det lige her. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Messerschmidt

Partiformand (DF), MF
cand.jur. (Københavns Uni. 2009)

0:000:00