Niels Frid-Nielsen: Seks gode råd til den nye kulturminister

Det er langt fra nok at være udstyret med en socialdemokratisk næse for retfærdighed og ulighed. Den nu forhenværende Joy Mogensen kom med vellykkede kulturpolitiske erfaringer fra tiden som borgmester i Roskilde, men slog alligevel ikke til i Kulturministeriet. Der skal mere til.

Det er en udbredt fejlslutning, at kulturlivet måler en kulturminister på, om hun er i stand til at sende flere penge i retning af kulturen. Det er faktisk ikke tilfældet. Der er nemlig en erkendelse af, at det er urealistisk at forvente en opjustering af den statsfinansierede kulturpolitik. Danskerne vil simpelthen ikke betale mere i skat.

For den nye kulturminister betyder forståelse og indsigt i kulturlivet mere end evnen til at skaffe penge til Kulturministeriet i den næste finanslov. Det er nødvendigt, at kulturministeren sætter sig ind i kulturlivets reelle problemer og udfordringer, for at hun fremstår kompetent i forhold til det område, hun er sat til at repræsentere.

Der er brug for en gennemtænkt genåbningsplan for kulturlivet efter pandemien. Den bør omfatte hele kulturlivet, lige fra udøvende kunstnere over arrangører ude i kulturinstitutionerne til det millionstore publikum i det ganske land.

Niels Frid-Nielsen
Kulturkommentator

Det er også nødvendigt, at hun er kulturens stemme, når de andre ministre glemmer kulturlivet. Og så må kulturministeren gå foran, når det drejer sig om at understrege den betydning, det nationale kulturliv har for sammenhængskraften i en tid, der præges af fragmentering og globale mediemonopoler.

Det tegner godt, at Ane Halsboe-Jørgensen (S) på det nyligt overståede Kulturmøde i Nykøbing Mors tilkendegav, at hun "går meget nysgerrigt, lyttende og åbent til det her job" (Altinget 19. august). Tillad mig derfor at komme med seks gode - og i hvert fald velmente - råd til den nye kulturminister.

1.

Der er brug for en gennemtænkt genåbningsplan for kulturlivet efter pandemien. Den bør omfatte hele kulturlivet, lige fra udøvende kunstnere over arrangører ude i kulturinstitutionerne til det millionstore publikum i det ganske land.

Masser af kunstnere overvejer at skifte fag, efter at de har gået ledige rundt, siden coronavirussen kom hertil for to år siden. Bag hver eneste udøvende kunstner er adskillige ukendte ildsjæle, der bærer udstyr og hjælper til på forskellig vis.

De er helt nødvendige for, at kulturlivet lever og fungerer. Det samme gælder kulturinstitutionerne, der danner ramme om udfoldelserne. De har nu kørt på lavt blus i to år. For dem er det ikke nok at overleve. De skal også have et boost, så de formår at fortsætte arbejdet med den iderigdom, der kan få publikum til at vende tilbage.

For millioner af danskere, der inden pandemien deltog i kulturlivet, gælder det nu, at vi igen skal overbevises om, at det er værd at forlade de trygge omgivelser i hjemmet for at opleve kultur og fællesskab ude i byen.

En genåbningsplan må sammentænke udøvende kunstnere, kulturinstitutioner og publikum på en måde, der får området til igen at fungere.

2.

Vores generation vil blive vurderet på, om vi formår, at regulere de vilde kræfter, mediegiganter som Facebook, Google, Netflix og så videre har sluppet løs. Efter nogle berusende år, hvor nettet i manges bevidsthed repræsenterede en ny demokratisk kultur, hvor alle kunne komme til orde, ser vi nu, hvordan hadefulde kampagner, udskamning og dickpics florerer på nettet.

Og ikke nok med det, vi oplever også misinformation, falske nyheder og direkte løgnagtigheder udviske forskellen mellem sandhed og løgn. Det er uacceptabelt, ligesom cyberkrige, hvor nogle lande blander sig i andres interne forhold med trolde, hacking og andre digitale våben.

Hidtil har man på det politiske niveau koncentreret sig om at få mediegiganterne til at vise samfundssind ved at betale skat, men det er også nødvendigt at få dem til at påtage sig det ansvar, som enhver anden udgiver har, nemlig at forsvare elementære, bevislige sandheder, samtidig med, at man sikrer retten til mangfoldighed i debatten.

Det er en misforståelse, at de danske museer er elitære, og det er en skandale, at den nye museumslov syltes på nu fjerde år.

Niels Frid-Nielsen
Kulturkommentator.

3.

Vi skylder museerne en ny lov, der giver dem mulighed for at udvikle sig. Allerede Mette Boch lovede som kulturminister for fire år siden en ny, tidssvarende museumslov. Men museerne venter fortsat. Før coronakrisen besøgte 15 millioner betalende gæster de danske museer om året.

Hvis børnefamilier, pensionister og turister i millionvis skal vende tilbage til de kulturhistoriske og kunstneriske museer, må deres rammevilkår justeres. Som det er nu, er der ikke en gang mulighed for at anerkende nye museer, der lever op til de kvalitative krav, man stiller til et museum.

Det er en misforståelse, at de danske museer er elitære, og det er en skandale, at den nye museumslov syltes på nu fjerde år.

4.

Vi elsker, når dansk film vinder priser i udlandet, men til hverdag er vi ligeglade med, om danskerne har mulighed for at se de danske film i biografen. Det viser den behandling biograferne fik under coronakrisen.

Der gik alt for længe, inden biograferne fik lov at åbne igen. Og nu er de i knæ. Det er nødvendigt, at den nye kulturminister tager stilling til, om vi også skal have biografer i fremtiden, eller om streamingtjenester skal erobre hele området for levende billeder.

5.

Ude i teatre og på spillesteder knokler man på livet løs, men mange oplever, at det er sværere end som så. Danskerne har vænnet sig til at få oplevelserne bragt hjem og skal nu gøres opmærksomme på, hvor meget det kan give at få en musikalsk eller scenisk oplevelse. Det ville gøre alverdens forskel, hvis man i teatre og på spillesteder vidste, at vi virkelig regner med dem på den anden side af pandemien.

6.

Bogforlagene klarer sig tilsyneladende godt. Danskerne har læst sig gennem pandemien. Lydbøgerne har fået et gennembrud, uden at det for alvor er gået ud over de trykte bøger. Men lige om lidt indtager verdens største boglade Danmark.

Når Amazon kommer, bliver hele bogbranchen udfordret. Amazon vil favorisere bestsellere og gøre livet surt for mindre populære forfattere, oversættere af små sprogområder og forlag over en bred front.

Kulturministeren må gøre op med sig selv - og sit politiske flertal - om vi vil sikre, at der også i fremtiden skal være plads til debutanter, oversættelser og ikke mindst boglader og biblioteker i hele Danmark. Eller om Danmark skal ende med en slags kulturel apartheid, hvor de der har råd, kan forlyste sig med den privatiserede bogverden.

Kulturpolitik handler ikke bare om penge, men om opmærksomhed, indsigt og i sidste ende om kompetent at repræsentere kulturlivet i Danmark. Efter to års stilstand har vi mere end nogensinde brug for en nysgerrig, engageret og lydhør kulturminister.