Nøglevidne i Minkkommissionen: Vi vidste godt, at der manglede lovhjemmel for at aflive alle mink

Det stod hele tiden klart for embedsmændene i Miljø- og Fødevareministeriet, at man ikke kunne slå alle mink i Danmark ned uden først at ændre loven. Det siger en ledende embedsmand, som er første vidne i Minkkommissionen.

Placeholder image
Paolo Drostby (tidligere ansat i Miljø- og Fødevareministeriet) forlader retten efter sin afhøring, da de første afhøringer i Granskningskommissionen om sagen om aflivning af mink startede i Retten på Frederiksberg torsdag den 7. oktober 2021. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Embedsmændene i Mogens Jensens ministerium mente ikke, det var en fornuftig idé at aflive alle mink i Danmark trods fund af en muteret coronavirus på minkfarme, som kunne smitte videre til mennesker.

Og de vidste helt fra begyndelsen, at hvis man ville gøre det, krævede det en ændring af loven.

Det var to af de væsentlige oplysninger, der kom frem, da Minkkommissionen torsdag afhørte de første vidner.

Dermed blev vi allerede på dag ét en god del klogere på sagen om, hvordan danske politikere og myndigheder kunne sætte gang i aflivning af alle mink i Danmark uden at have lovgrundlaget i orden.

Mere specifikt gav en afdelingschef og en kontorchef i det daværende Miljø- og Fødevareministerium indblik i, hvordan embedsmændene her så på idéen om at aflive alle mink i ugerne op til den politiske beslutning om at gøre det. Også daværende faglig direktør i Seruminstituttet, Kåre Mølbak, blev afhørt torsdag.

Ingen tvivl om den manglende lovhjemmel
Afdelingschef Tejs Binderup var første mand i vidnestolen. Han er et hovedvidne, fordi han har ansvar for Fødevarestyrelsen og for det team i departementet, der har med dyrs sundhed og velfærd at gøre, og derfor var han med til at godkende alle sager om minkhåndteringen under corona.

Tejs Binderup forklarede, at han og kollegerne i Miljø- og Fødevareministeriet ikke på noget tidspunkt i månederne og ugerne op til det famøse pressemøde 4. november 2020, hvor Mette Frederiksen meldte, at alle mink skulle aflives, var i tvivl om, at der skulle en lovændring til.

”Det er vigtigt at slå fast med det samme, at der er ikke hos Fødevarestyrelsen eller inde hos os (i departementet, red.) som sådan har været nogen tvivl om, at Lov om hold af dyr ikke kunne bruges til at slå alle mink i Danmark ned,” sagde den lyshårede afdelingschef, som var iført hvid skjorte, blåt jakkesæt og slips.

Han forklarede, at vurderingen kom fra den juridiske chef i Fødevarestyrelsen flere måneder før, man besluttede at aflive alle mink, og at det derfor nærmest var en etableret sandhed i ministeriet.

”Det var en grundlæggende fornemmelse,” sagde afdelingschefen.

”Har du oplevet at der var tvivl hos nogen - hos dig eller styrelsen – om, at der ikke var hjemmel til at slå alle mink ned uden for zonerne,” blev Tejs Binderup spurgt.

”Nej, på intet tidspunkt,” lød svaret.

Et døgn med tvivl 
Der var dog et enkelt døgn, hvor Sundhedsministeriet såede tvivl om, hvorvidt der alligevel var hjemmel, fortalte Tejs Binderup.

Det var netop på dagen for pressemødet, hvor Sundhedsministeriet pludselig mente, at der måske alligevel var lovhjemmel, forklarede afdelingschefen.

”Sundhedsministeriet siger til Justitsministeriet, at de mener, vi har hjemlen, så der er en helt kort periode fra den 4. ved middagstid cirka til den femte ved middagstid, hvor der er nogen, der siger: Vi tror altså, at jeres hjemmel alligevel kan bruges til det her. Og der er man i tvivl. I resten af perioden er der ikke nogen tvivl i hverken Fødevarestyrelsen eller hos os om, at det er sådan, det er,” sagde Tejs Binderup.

Han tilføjede, at Fødevarestyrelsen reelt ikke kom i tvivl om det manglende lovgrundlag, men blot skulle ”bruge lidt tid på at forklare Justitsministeriet, at det er der altså ikke”.

Måtte have fat i epidemiloven
Han uddybede, at den lov, som lå på ministeriets område, og som ville være relevant at kigge på – Lov om hold af dyr – handler om dyrs sundhed, og derfor var det meget klart for folkene på fødevareområdet, at den ikke kunne bruges til at begrunde aflivning af raske mink af hensyn til menneskers sundhed.

Man måtte i stedet have fat i epidemiloven og lave en ændring dér, var fødevarefolkenes vurdering.

Det fremgår også af en række dokumenter i sagen, at Miljø- og Fødevareministeriet i september, hvor nedslagning af alle mink begynder at blive nævnt som et scenarium, skriver i forskelligt materiale, at der skal etableres lovhjemmel, hvis man vil gennemføre det.

Det står også i et bilag til en sag, som daværende minister Mogens Jensen fik i slutningen af september, hvor regeringen diskuterede strategien i forhold til smitte blandt mink.

Hvorfor advarede de ikke ministeren?
Et centralt spørgsmål, som udspørgeren også kredsede om, er, hvorfor embedsmændene ikke gjorde deres minister mere tydeligt opmærksom på, at der var behov for en lovændring for at kunne gennemføre aflivning af alle mink?

Afdelingschefen forklarede, at folkene i Miljø- og Fødevareministeriet slet ikke forestillede sig, at man ville gå den vej, og at spørgsmålet om hjemmel derfor ikke forekom særligt vigtigt i september og oktober, selv om det figurerede som ”scenarium 3” i notater om, hvordan man kunne skrue op for håndteringen af den stigende coronasmitte blandt mink.

”Der var vi ikke endnu på det tidspunkt. Vi diskuterede det ikke,” forklarede Tejs Binderup.

”Jeg mener ikke, at vi i september måned var i nærheden af en beslutning om, at alle mink skulle slås ned,” sagde han.

Drøftede du spørgsmålet om hjemmel med din departementschef, Henrik Studsgaard, ville udspørgeren vide?

”Vi har ikke drøftet eksplicit, at nu skulle vi huske at nævne det for Mogens (Jensen, red.),” sagde Tejs Binderup.

De skulle nok skaffe hjemmel
Han blev spurgt, om han selv og departementschefen i stedet forlod sig på, at ministeren ville opdage oplysningen om den manglende lovhjemmel, når han sad og læste sine sager i det elektroniske sagsbehandlingssystem – i en sag med så stor politisk bevågenhed?

Her måtte vidnet komme med en indvending.

”Jeg tror ikke, hjemmelsspørgsmålet er så relevant. Hvis regeringen mente, at scenarie 3 var den rigtige vej at gå, må man jo etablere den hjemmel, før man kan eksekvere det. Derfor var det bare en oplysning om, at I skal være opmærksomme på, at hvis I vil det her, så er der et lovarbejde, der skal til,” sagde Tejs Binderup.

I hans øjne var et scenarium med nedslagtning alle mink altså ikke en reel mulighed på det tidspunkt, og man forventede i embedsværket, at hvis det for alvor kom på tale at gå den vej, ville der komme en proces, hvor man kunne få lovgrundlaget på plads.

Derudover var det afdelingschefens opfattelse, at regeringen let ville kunne skaffe sig flertal for den nødvendige lovændring.

”Der var ingen tvivl om med den ordførerkreds, man havde, og med den sense of urgency, der var omkring coronaspørgsmålene, at hvis regeringen traf den beslutning, og hvis sundhedsmyndighederne og fødevaremyndighederne sagde, det var nødvendigt at aflive mink, så skulle man jo nok skaffe den hjemmel og etablere den,” sagde Tejs Binderup.

Meget vidtgående at slå alle mink ned
Også Tejs Binderups underordnede, kontorchef Paolo Drostby blev afhørt torsdag.

Han havde ligesom sin chef en klar opfattelse af, at regeringen ville gå efter et af de andre scenarier – altså at bruge alternative metoder til at inddæmme smitten blandt mink i stedet for at slå dem alle ned. Derfor var aflivning af alle mink ikke et aktuelt scenarium for embedsfolkene, forklarede han.

Det var først, da beslutningen blev truffet om aftenen den 3. november, det gik op for Paolo Drotsby, at det var den vej, det gik.

Beslutningen blev truffet på et møde i regeringens koordinationsudvalg, og det var ikke Fødevareministeriets indstilling, at mødet skulle lede frem til beslutningen om at aflive alle mink.

”Vi fandt bare ikke, at der var belæg for at slå alle mink ned. Vi havde arbejdet ud fra at inddæmme og begrænse smitten med andre midler,” sagde Paolo Drotsby.

”Der var ikke smitte på Fyn og Sjælland, så det var meget vidtgående at slå alle mink ned,” uddybede han.

Afhøringerne fortsætter fredag, hvor blandt andre Søren Brostrøm skal afhøres.


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser