Ny EU-præsident er Tyrkiet-modstander

Flere kommentatorer har peget på, at det er en fordel for EU’s nyvalgte præsident Herman Van Rompuy, at han kun har siddet som regeringsleder i Belgien i mindre end et år. Det betyder, at han er forholdsvis ukendt blandt EU’s øvrige regeringschefer, og derfor ingen fjender har.

Men allerede inden Van Rompuy sætter sig på præsidentposten 1. december, kan det se anderledes ud. Den tidligere belgiske regeringsleder har tidligere i stærke vendinger modsagt sig tyrkisk medlemskab af EU.

"Tyrkiet er ikke en del af Europa, og bliver det aldrig. De universelle værdier, der driver Europa, og som også er fundamentale kristne værdier, vil miste handlekraft med optagelse af et større islamisk land som Tyrkiet," sagde Van Rompuy tilbage i 2004, da han sad i opposition i det belgiske parlament. Det skriver den engelske avis The Guardian.

Ømtåleligt emne
Denne udtalelse kan hurtigt skaffe Van Rompuy modstandere. Emnet har længe været årsag til heftige diskussioner og delt medlemslandene i EU. Storbritannien, Sverige og flere østeuropæiske lande regnes for stærke tilhængere af tyrkisk medlemskab. Derimod er de betydningsfulde medlemslande Frankrig og Tyskland blandt modstanderne, der også tæller Østrig.

En skeptisk EU-præsident passer altså både den tyske forbundskansler, Angela Merkel, og den franske præsident, Nicolas Sarkozy. De vil i stedet tilbyde Tyrkiet privilegeret medlemskab.

Tyrkiet har været officiel kandidat til optagelse i EU siden 1999, men optagelsesforhandlinger har stået på i flere år. Tyrkiet mangler endnu at leve op til det såkaldte Københavnskriterium, der omfatter menneskerettigheder og økonomiske forhold i landet.