Overblik: Det handler økonomiforhandlingerne om

De officielle forhandlinger om næste års kommunale økonomi er i fuld gang, og tirsdag mødes regeringen og KL til endnu et forhandlingsmøde.

Det er allerede kendt nu, at et af de store stridpunkter mellem parterne er omprioriteringsbidraget. Kommunerne vil ikke spare, mens regeringen med finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) i spidsen fastholder, at kommunerne er nødt til at hjælpe med at få økonomien til at hænge sammen.

Men der også andre ting på dagsorden, når kommunerne mødes med regeringen. Blandt andet beklager kommunerne sig over stigende udgifter til handicappede. Få her et overblik over nogle af de vigtigste punkter, der kan komme på bordet, når Claus Hjort Frederiksen skal blive enige med KL’s forhandlere, Martin Damm (V) og Jacob Bundsgaard (S).

Aftale eller ej?
Et helt overordnet spørgsmål er, om KL og regeringen i sidste ende kommer ud af forhandlingslokalerne i Finansministeriet med en aftale.

KL har skruet retorikken kraftigt op i forhold til muligheden for ikke at indgå en aftale.

Man skal aldrig sige aldrig, men ind til videre synes der mest at have været tale om sabelraslen.

Både KL og regeringen har klare interesser i at nå frem til en enighed.

Og man skal da også helt tilbage til starten af 1980’erne, da aftalesystemet stadig var helt nyt, for at finde historiens hid til eneste eksempel på, at en regering ikke kunne blive enig med kommunerne om rammerne for det kommende års økonomi.

Omprioriteringsbidrag
Det er ikke mindst omprioriteringsbidraget, der har fået KL til at tale i store gloser frem mod årets økonomiforhandlinger.

Men regeringen fik i efteråret flertal bag politikken og kunne skrive omprioriteringsbidraget ind i de kommunale udgiftslofter, så de som udgangspunkt reduceres med en procent svarende til godt 2,4 milliarder kroner hver eneste år.

For KL er det derfor nu et succeskriterie blot at bevare status quo i forhold til sidste års bevilling.

Regeringen har garanteret, at kommunerne vil få det samfulde bidrag tilbage. Men ikke om det kommer til at ske i forbindelse med økonomiforhandlingerne, eller om det bliver Folketinget, der skal fordele dem tilbage til kommunerne.

Det betyder, at kommunerne risikerer at blive stillet over for krav om at finansiere nye politiske tiltag og prioriteringer af egen lomme. Det kan gøres ved, at de får lov til at beholde hele eller dele af omprioriteringsbidraget ved økonomiforhandlingerne mod et krav om, at de pågældende penge så bruge på bestemte initiativer.

Skal pengene først forbi Christiansborg og vende, så vil det være et flertal i Folketinget, der får lov til at bestemme, hvad midlerne skal skal øremærkes.

Flygtninge
Antallet af flygtninge, der kom til Danmark i 2015 blev betydeligt højere end forventet ved forhandlingerne om kommunernes økonomi i 2016.

Det har ifølge KL efterladt en ubetalt regning på kommunernes bord i indeværende år, som man endnu ikke har opgivet at få kompensation for. Samtidig skal der naturligvis opnås enighed om, hvordan de ekstra udgifter til at modtage flygtninge skal håndteres og ikke mindst finansieres i 2017.

Kommunerne har allerede i forbindelse med den såkaldte toparts-aftale fået forhøjet grundtilskuddet til flygtninge. Men udover de konkrete udgifter til at modtage og huse flygtninge følger også øgede udgifter til velfærdsområderne. Ikke mindst til undervisning.

Ifølge Finansministeriets beregninger betyder det høje antal flygtninge, at det såkaldte demografiske træk på det offentlige forbrug er steget fra 0,5 til 0,8 i årene frem til 2020. En opgørelse fra Finansministeriet viser dog, at det demografiske træk i 2017 forventes at ligge på 0,9 procent.

Set i forhold til de kommunale velfærdsudgifter på omkring 237 milliarder kroner vil en stigning i det demografiske træk på 0,4 procent isoleret set svare til knap 950 millioner kroner.

Regeringen forventer på nuværende tidspunkt, at der i 2017 vil komme yderligere 15.000 flygtninge ud i kommunerne. Dette skøn er dog behæftet med meget store usikkerheder.

Her til kommer familiesammenføringer.

Finansieringstilskud
Helt centralt står ifølge både KL og Claus Hjort også kampen om det ekstra likviditetstilskud på tre milliarder kroner. Ifølge Hjort er der tale om et ekstraordinært tilskud, der naturligvis ikke bare skal fortsætte i det uendelige.

Oprindeligt blev det kaldt for et 'ekstraordinært balancetilskud' og skulle blandt andet holde hånden under kommuner med lav likviditet og sikre, at alle kommuner har penge til at udfylde deres del af den samlede serviceramme. Ikke mindst set i lyset af, at oprettelsen af Udbetaling Danmark ville betyde et væsentlig træk på den kommunale likviditet.

Hos KL kalder man konsekvent pengene for et 'finansieringstilskud', som der underforstået intet midlertidigt er over.

Diskussionen er et ekko fra både sidste år og forrige år, hvor tilskuddet ikke blot blev udmøntet en gang til. Man ændrede det samtidig, så en tredjedel nu bliver fordelt til økonomisk udfordrede kommuner. Udover tilskuddet på tre milliarder kroner fulgte også en lånepulje på 500 millioner kroner.

Inddrages pengene, vil en række i forvejen økonomisk udsatte kommuner derfor blive ekstraordinært hårdt ramt. Så mon ikke der her er tale om et af KL's sikre stik, som landsforeningen kan få lov til at flage over for baglandet, når den endelige aftale er på plads.

Anlægsramme
Tidligere finansminister Bjarne Corydon (S) bebudede allerede op til økonomiforhandlingerne for 2015, at anlægsudgifterne skulle 'normaliseres'. Underforstået, at de skal bringes ned på et lavere niveau end de foregående år.

Med aftalen for kommunernes økonomi for 2015 blev der skåret knap 600 millioner kroner af anlægsrammen. Sidste år blev der skåret yderligt 900 millioner kroner af investeringerne, som gik fra 17,5 milliarder til 16,6 (i løbende priser).

Nu vil Claus Hjort igen prøve at presse rammen yderligere ned.

Men reguleringen af anlægsrammen besværliggøres af, at kommunernes investeringer i nyt byggeri ikke afholdes inden for et enkelt år, som det er tilfældet med driftsudgifter.

Fra planlægning til gennemførelsen af et nyt byggeri kan der ofte gå flere år. Det betyder, at tidligere års høje anlægsaktiviteter er med til at fastholde et højt niveau flere år efter.

Det nære sundhedsvæsen
Inden for det nære sundhedsvæsen sætter KL i år fokus på behovet for kommunale sundhedshuse, der kan udfylde hullet mellem de praktiserende læger og de kommende højt specialiserede supersygehuse.

Formålet er – igen, igen – at understøtte den strategiske dagsorden om at sikre kommunerne en større rolle i fremtidens sundhedsvæsen.

De seneste år er der blevet afsat 300-350 millioner kroner til blandt andet kommunal forebyggelse og sundhedsindsatser. Penge, der blandt andet er blevet finansieret af kommunernes egne effektiviseringer gennem den tidligere regerings såkaldte 'moderniseringsaftale'.

Kommunal medfinansiering
Kommunernes medfinansiering af regionerne er en anden øm sundhedspolitisk tå, som også er på programmet.

Det vil kunne ske på baggrund af en evaluering af medfinansieringen, der blev offentliggjort for et år siden.

Mens KL er glade for medfinansieringen, som er med til at give kommunerne et vigtigt ord at skulle have sagt i forhold til det regionale sundhedsvæsen, så er der mange kommunale økonomiansvarlige, der er godt og grundige trætte af ordningen. I hvert fald i dens nuværende form, hvor kommunerne skal betale for en række indlæggelser, som de stort set ingen mulighed har for at forebygge.

Et sandsynligt scenario er, at den kommunale medfinansiering gøres mere målrettet, så kommunerne primært skal finansiere den type indlæggelser, som de har meningsfuld mulighed for at forebygge.

Hvor bred eller snæver en målgruppe, det kan ende ud med, har regionerne og kommunerne formentlig vidt forskellige syn på.

Det specialiserede socialområde
Efter et par år med relativ stilhed omkring det specialiserede socialområde brød området igen den politiske lydmur sidste år. Årsagen var, at socialminister Manu Sareen (R) valgte at opgive en revision af servicelovens voksenbestemmelser.

Det skulle har givet kommunerne bedre mulighed for at styre økonomien og ville samtidig indfri et løfte, regeringen havde stillet i de forudgående tre økonomiaftaler.

Netop udgifterne til handicappede er blevet fremhævet af KL som et af de steder, hvor mange kommuner i 2014 havde haft svært ved at holde deres budget.

Noget kunne dog tyde på, at en del af problemerne hang sammen med, at kommunernes budgetter lå væsentlig under de reelle udgifter i 2013.

Igen i 2015 melder kommunerne om økonomiske udfordringer på området, men KL har dog endnu ikke vist sig i stand til at fremlægge beregninger, der understøtter udsagnet.

Social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) arbejder aktuelt på et nyt udspil til en revision af serviceloven, der skal være parat til den kommende folketingssamling.

Og KL benytter derfor økonomiforhandlingerne til at lægge yderligt pres på at sikre kommunerne yderligere muligheder for at prioritere økonomiske hensyn på området.

Digitalisering
Regeringen, KL og Danske Regioner har netop præsenteret en ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, som skal gælde frem til 2020.

Tidligere finansminister Bjarne Corydon (S) mente, at den nye strategi ville kunne effektivisere den offentlige sektor for et sted mellem to og fire milliarder kroner.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen har ikke villet sætte kroner og øre på de potentielle besparelser, men lægger dog ikke skjul på, at der ifølge hans ministerium er et betydeligt potentiale.

Han skal bare lige have overbevist KL om, hvor meget der kan hentes allerede i 2017.

Her er han oppe imod de seneste erfaringer fra indførelsen af obligatorisk digital post, der tyder på, at Finansministeriet kan have en tendens til at overvurdere de potentielle gevinster.

Restancer
Efter skatteminister Karsten Lauritzen (V) endegyldigt har trukket stikket på Skats skandaleombruste inddrivelsessystem EFI, åbnede der sig en mulighed for, at kommunerne kan opnå kompensation for en del af borgernes gæld til kommunale myndigheder.

Samlet set har kommunerne restancer for godt 3,5 milliarder til inddrivelse hos Skat. Men eftersom ikke alle restancer forventes at kunne hentes hjem, er kommunernes reelle tilgodehavende i størrelsesordenen 1,8 milliarder kroner. 

Hvor stor en del af dette tilgodehavende regeringen er parat til at overtage, og hvordan det i givet fald skal finansieres, er parterne endnu ikke nået til enighed om.

Klima og energi
Også de tekniske områder har tunge temaer, der i et eller andet omfang vil komme i spil.

Regeringen har bebudet en liberalisering af affaldsforbrædningssektoren, og den skal der findes en køreplan for. På nuværende tidspunkt er der dog store uenigheder på Christiansborg om liberaliseringsplanerne.

Fra KL’s side presser man til gengæld på for at få genoprettet muligheden for at finansiere klimatilpasningsprojekter over taksterne for vand og spildevand.

Ind til januar 2016 havde kommunerne mulighed for at hente 100 procent af finansieringen til klimatilpasningsprojekter over taksterne, men nu er der igen krav om 25 procents medfinansiering.

Folkeskole
Stort set samtidig med at årets økonomiforhandlinger blev skudt i gang, præsenterede et ekspertudvalg nedsat af regeringen en undersøgelse af kommunernes arbejde med at inkludere elever fra specialskoler i den almindelige folkeskole.

Måltallet om inklusion af 96 procent af alle børn i det normale undervisningssystem blev godt nok opgivet. Men ekspertudvalget pegede samtidig på, at der er behov for flere midler til området, hvis inklusionen skal lykkedes.