Justitsminister Søren Pape Poulsen præsenterede mandag regeringens nye politiudspil 'Nærhed og Tryghed'.

Udspillet indeholder i alt 14 initiativer, hvoraf otte af dem handler om at øge politiets synlighed i lokalområder. De resterende seks skal bidrage til bedre dialog mellem politiet og borgerne.

Se alle tiltag her:

Det nære og lokale politi

1. Styrkelse af det lokale politiarbejde
   Regeringen vil have 150 ekstra politibetjente, der har lokalt politiarbejde som deres primære arbejdsopgave. Opjusteringen af antallet af politibetjente vil ske løbende, således at området ved udgangen af tredje kvartal i 2019 får ekstra 100 betjente stigende til 150 ved udgangen af første kvartal af 2020. De 150 ekstra politibetjente vil blive fordelt stort set ligeligt mellem politikredsene. Det betyder, at lokalbetjentene i langt højere grad end normalt fordeles til politikredsene uden for København. Foruden det øgede antal betjente lægger regeringen op til, at der skal være flere gående og cyklende politibetjente i gadebilledet.
2. Flere mobile politistationer
   Som en del af styrkelsen af det borgernære politiarbejde skal alle politikredse anskaffe en mobil politistation, der skal anvendes til at skabe synlighed og tilgængelighed i politikredsen. Den mobile politistation skal anvendes til:
   • Synlighedsskabende arbejde herunder i mindre bysamfund hvor der ikke er en politistation.
   • Ved større arrangementer og begivenheder, hvor mange mennesker samles.
   • På opfordring fra borgere, der har identificeret et særligt behov for politiets tilstedeværelse i deres lokalområde.
   • Hvor der i øvrigt er behov for en særlig tryghedsskabende indsats.
3. Tryghedsopfølgning
   Alle politikredse skal fremadrettet lave målrettet tryghedsopfølgning over for utrygge borgere i forbindelse med sager eller henvendelser, hvor der er et behov for en opfølgende politimæssig kontakt i form af en tryghedssamtale. Politiet udarbejder en procedure for identifikation af de sager, hvor der bør ske tryghedsopfølgning, og laver en plan for selve opfølgningen. Opfølgningen kan for eksempel ske ved, at politiet ringer borgeren op, eller ved at politiet besøger borgeren.
4. Bestil en betjent
   I hele landet skal borgerne fremover via politiets nye hjemmeside kunne ”bestille” politiet til at mødes med borgerne, hvis man ønsker information, vejledning eller hjælp fra politiet.
5. Målrettet tryghedspatruljering
   Alle politikredse skal fremover anvende redskabet Smart Spot i vagtcentralerne, der kan bidrage til, at politiet bliver opmærksom på mulige problemer med utryghedsskabende adfærd.
6. Styrket fokus på responstider
   Rigspolitiet skal i samarbejde med politikredsene halvårligt følge op på udviklingen i den gennemsnitlige responstid på kreds- og kommuneniveau. Hvis der konstateres større ændringer i responstiderne, skal opfølgningen have fokus på, hvordan responstiderne kan forbedres.
7. Mere service og betjening i politiuddannelsen
   Undervisningen i borgerdialog og -service styrkes på alle uddannelsesniveauer, det vil sige på politiets basisuddannelse, i politiets efter- og videreuddannelser og i politiets lederudviklingsprogram. Politiet er desuden i gang med at udvikle et nyt karriereprogram for politibetjente, der blandt andet indeholder en karrierevej om forebyggelse.
8. Evaluering af erfaringerne med kredsråd
   Justitsministeriet, Rigspolitiet og Kommunernes Landsforening iværksætter i samarbejde inden udgangen af første halvår af 2019 en evaluering af kredsrådene. Evalueringen har til formål at afdække, hvordan kredsrådene anvendes på nuværende tidspunkt, om ordningen fungerer, som den var tiltænkt, og om der er mulighed for at få et større udbytte af samarbejdet mellem kommunerne og politikredsene end i dag.

Den gode kontakt

1. Borgerrådgivere
   Der indføres en forsøgsordning med borgerrådgivere i to politikredse (Midt- og Vestjyllands Politi og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi) med henblik på at udvikle og indsamle erfaringer med ordningen. Efterfølgende vil initiativet blive udrullet på landsplan. For borgeren skal borgerrådgiveren være en enkel indgang til politiet, som tager imod og besvarer spørgsmål og formidler kontakt til andre medarbejdere i politikredsen, hvis de er de bedste til at hjælpe borgeren med et svar. Borgerrådgiveren har indgående kendskab til processerne i politiet og anklagemyndigheden og kan formidle relevant viden om sagsskridt, støttemuligheder med videre til borgeren.
2. Bedre hjælp til ofre
   Rigspolitiet og Rigsadvokaten udarbejder et informationsoverblik til ofre. Overblikket skal medvirke til at sikre, at ofre for kriminalitet ikke selv skal søge information om muligheder og rettigheder. Overblikket udleveres på et tidligt tidspunkt i sagens behandling og giver et samlet overblik over relevante emner, og hvor man kan finde yderligere oplysninger. På den måde bliver offeret bekendt med de muligheder, der er, og det bliver overskueligt for offeret, hvordan han eller hun kan gøre brug af mulighederne. Endelig skal der sikres en bedre udnyttelse af den eksisterende kontaktpersonordning, hvor ofre for forbrydelser i visse tilfælde kan blive tildelt en kontaktperson, som kan hjælpe med at lette kommunikationen mellem offeret og politiet og anklagemyndigheden.
3. Bedre service på 112 og 114
   Det skal sikres, at politiets systemer kan lokalisere alarmopkald fra mobiltelefoner, så en borger, der har akut brug for hjælp, kan få hjælp, uanset om borgeren ved præcist, hvor han eller hun befinder sig. Derudover bliver tast selv-menuen på 114 opdateret for at sikre en bedre brugeroplevelse og undgå unødige omstillinger med videre. Samtidig indføres der ordninger, som sikrer, at der sker evaluering af den betjening, medarbejderne giver borgerne på 112 og 114.
4. Bedre online service og tilgængelighed
   Politiet lancerer inden udgangen af 2018 en ny hjemmeside på www.politi.dk. Den nye hjemmeside får en en digital selvbetjeningsløsning, der blandt andet giver borgerne mulighed for at klare henvendelser til politiet digitalt frem for telefonisk eller fysisk på politistationen, ligesom det bliver muligt at anmelde en række former for kriminalitet, herunder økonomisk it-relateret kriminalitet, hærværk, butikstyveri, digitale sexkrænkelser, overgreb mod børn på internettet mv. Med tiden vil borgerne kunne anmelde flere og flere former for kriminalitet digitalt.
5. Fokus på korrekt registrering af borgernes henvendelser
   Politiet og anklagemyndigheden skal have et stærkt fokus på korrekt registrering af borgernes henvendelser. Desuden styrkes politiets basisuddannelse for så vidt angår korrekt sagsbehandling, så det sikres, at kommende politibetjente fra starten har et stærkt fokus på korrekt registrering og behandling af borgernes henvendelser. Samtidig sikrer politiet og anklagemyndigheden, at der løbende sker tilsyn med politiets registrering af konkrete sager.
6. Løbende og systematisk opfølgning på klager
   Politiet og anklagemyndigheden skal etablere et overblik over antallet af klager over politiet, typen af klager og antallet af sager, hvor borgeren har fået medhold. Overblikket skal danne grundlag for en organisatorisk læring på tværs af politikredsene, så der hurtigt og effektivt kan ændres på uhensigtsmæssig adfærd. Derudover udarbejder Den Uafhængige Politiklagemyndighed frem over et årligt tillæg til myndighedens årsrapport, der er rettet mod politiet og anklagemyndigheden, og som vil indeholde en række anbefalinger, som politiet og anklagemyndigheden skal arbejde videre med.

Læs hele udspillet her.