Regeringen mistænkes for at snyde med ulandsbistanden

MISBRUG: Hundredevis af millioner fra udviklingsbistanden gik i 2015 til at integrere flygtninge på det danske arbejdsmarked. Men det er ifølge eksperter stik imod de regler, som regeringen ellers lover at følge. 

Kasper Frandsen

Over 200 millioner kroner af den danske ulandsbistand, som skulle gå til verdens fattigste, blev sidste år brugt til danskundervisning og jobtræning af flygtninge i kommunerne.

Men det er formentlig stik imod de internationale regler, der siger, at ulandsbistand ikke må bruges til integration. Det vurderer eksperter over for Altinget.

”Problemet er ikke bare, at der tages penge fra indsatser, der skulle hjælpe verdens fattigste. Men at Danmark ser ud til på kynisk manér at udnytte et OECD-system, der er fuldstændig i stykker,” siger DIIS-forsker Adam Moe Fejerskov, der også er ekspert i opgørelse af udviklingsbistand. 

Reglerne, der bliver fastsat af OECD’s Udviklingskomité (DAC), giver lov til at bruge ulandsbistand til at betale for udgifter til flygtninges første 12 måneder i et nyt land.

Fakta
Sådan betalte udviklingsbistanden for modtagelse af flygtninge i 2015:

Præasyludgifter 
- Drift af indkvarteringscentre 548,2 mio. kr.
- Kontante enkeltydelser til eks. mad: 221.9 mio. kr.
- Indkvartering af asylansøgere m.fl.: 802,2 mio. kr.
- Flygtningenævnet: 37,7 mio. kr.
- Politiopgaver: 23,4 mio. kr.
- Udlændingestyrelsen: 165,3 mio. kr.
- I alt: 1.788,8 mio. kr.

Personer med midlertidig opholdstilladelse
- Transport af flygtninge til Danmark: 22 mio. kr.
- Kontanthjælp ifb. med integrationsprogrammet: 385,1 mio. kr.
- Danskundervisning og jobrettede tilbud under integrationsprogrammet: 220 mio. kr.
- Grundtilskud og hjælp i særlige tilfælde: 118,9 mio. kr.
- I alt: 827,6 mio. kr.

Derudover er der brugt 43,5 mio. kr. til udflytning fra asylcentre. Derfor kom den samlede regning til flygtningemodtagelse over udviklingsbistanden op på ca. 2,7 mia. kr. i 2015. 

Kilde: Udlændinge-, Integrations-, og Boligministeriet

Men bistanden må ikke bruges til at integrere flygtninge i den danske økonomi, forklarer DIIS-forskeren.

Alligevel brugte Danmark sidste år 220 millioner fra ulandsbistanden til integrere flygtninge på det danske arbejdsmarked. Det viser en aktindsigt, som Altinget har fået.

Regeringen har ellers igen og igen lovet, at man overholder OECD's regler for udviklingsbistand. 

Problematisk
Tidligere formand for DAC og nuværende seniorforsker fra University of Oxford, Richard Manning, har ikke nærstuderet de danske tal. Og han understreger, at reglerne giver rum til fortolkning:

”Men den danske praksis med at inkludere den slags elementer som udviklingsbistand ser problematisk ud,” siger han.

Regeringen forventer at bruge endnu flere bistandskroner på danskundervisning og beskæftigelsesrettede tilbud i 2016 – nemlig 340 millioner kroner. Dermed ender den samlede regning for de to år på et beløb langt over en halv milliard kroner.

Hardcore integration
Når en asylansøger får midlertidig opholdstilladelse overgår personen til kommunernes integrationsprogram, som har som mål at gøre flygtninge ”selvforsørgende gennem beskæftigelse”.

Og den slags tilbud i form af danskundervisning og jobtræning er ifølge integrationsekspert i LG Insight Lars Larsen ”hardcore integration”: 

”Jeg ved ikke, hvad man ellers skulle kalde det,” siger han.

I forvejen har Danmark valgt at bruge ca. 2,7 milliarder kroner i 2015 på udgifter til flygtninge i Danmark. Det svarer til 15,5 procent af den samlede udviklingsbistand på ca. 14,7 milliarder kroner.

Vi følger reglerne
Udenrigsministeriet har det øverste ansvar for at indberette Danmarks udviklingsbistand til DAC. Det er dog Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, der står for at opgøre asyludgifterne.

Det var hverken muligt at få en kommentar fra udenrigsminister Kristian Jensen (V) eller integrationsminister Inger Støjberg (V).

Men ifølge Udenrigsministeriet overholder Danmark de internationale DAC-regler for, hvilke flygtningeudgifter der opgøres som udviklingsbistand.

"Rapporteringspraksis har været anvendt af skiftende regeringer gennem mange år. DAC-landene rapporterer imidlertid udgifter til flygtningemodtagelse meget forskelligt. Det tyder på, at der er forskellige fortolkninger af regelsættet," lyder det i en skriftlig kommentar fra ministeriet.

På grund af de forskellige opgørelsesmetoder er medlemslandene ifølge Udenrigsministeriet blevet enige om at igangsætte en proces i DAC for at se nærmere på, om reglerne er præcise nok.

 

Dokumentation

OECDs udviklingskomité, Development Assistance Committee (DAC).

Udviklingsbistandens hovedformål er ifølge Udviklingskomitéens regler at "fremme økonomisk udvikling og velstand i udviklingslande”.

OECD’s udviklingskomité fastsætter de internationale kriterier for udviklingsbistand, som de 29 medlemslande har lovet at udregne deres ulandsbistand efter. Herunder kan demokratifremme, nødhjælp, udviklingshjælp til skole og sundhedsvæsner osv. tælles med.

Men også udgifter til flygtninge kan tælles med:

Det må tælles med til flygtningeudgifter:
En person udenfor sit hjemland er flygtning, når han eller hun har en ”velbegrundet frygt” for at blive politisk forfulgt eller er flygtet fra borgerkrig eller ”alvorlig uro” i sit hjemland.

Udgifter til ”opretholdelse” af flygtninge kan tælles som ulandsbistand i de første 12 måneder af deres ophold. ”Det omfatter betalinger til flygtningenes transport til værtslandet og midlertidig næring (mad, husly og træning)…”

Udgifterne til udvisning eller anden magtanvendelse til at hjemsende flygtninge bør ikke medregnes som udviklingsbistand.

Udgifter til at fremme integrationen af flygtninge i donorlandets økonomi, eller genbosætte dem andre steder end i et udviklingsland, er også udelukket.

Kilde: OECD's Udviklingskomité

---

Om integrationsprogrammet
Kommunen skal tilbyde flygtninge og familiesammenførte et integrationsprogram.

Formålet er, at flygtningen hurtigst muligt kan forsørge sig selv.

Programmet består af: Danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud som vejledning, opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud.

Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Adam Moe Fejerskov

Seniorforsker, Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)
ph.d. i internationale studier (Roskilde Uni. 2016), cand.scient.soc. (Roskilde Uni. 2011)

Kristian Jensen

Direktør, Green Power Denmark, fhv. udenrigsminister, MF og næstformand for Venstre
bankassistent (Unibank Lemvig 1993)