Regningen for populært klimatiltag i landbruget nærmer sig 10 milliarder skattekroner
Politikerne har i alt sat 8,4 milliarder kroner af til at udtage lavbundsjorder af klimahensyn, og regningen ventes blot at vokse i de kommende år. En okay og fornuftig pris for reduktionerne, vurderer eksperter.
Andreas Arp
Journalist og redaktørDet er efterhånden ved at blive tydeligt i statens udgifter, at udtagning af lavbundsjorder er ét af de mest populære klimatiltag i landbruget.
De danske politikere har foreløbigt sat cirka 8,4 milliarder kroner af til at betale landmænd for at tage de klimabelastende landbrugsarealer ud af drift frem mod 2030.
Det er umiddelbart ikke for dyrt.
Lars Gårn Hansen
Miljøøkonomisk vismand
Det fremgår af en opgørelse fra Fødevareministeriet i et svar til Folketinget.
Med midlerne forventer regeringen at kunne udtage og vådlægge 54.200 hektar jorder permanent, mens yderligere 38.000 hektar kan ekstensiveres. Opgørelserne er inklusive tilstødende randarealer.
Klimaeffekten af disse indsatser estimeres at være cirka 920.000 ton drivhusgasser, oplyser Fødevareministeriet til Altinget.
Ifølge miljøøkonomisk vismand og professor ved Københavns Universitet Lars Gårn Hansen er det et ”fornuftigt” udbytte for pengene.
”Et relevant sammenligningsgrundlag er de 750 kroner per ton, som industrien og landbruget betaler i CO2-afgift, og som dermed er den højeste omkostningseffektive pris for CO2-reduktioner i landbrugets energiforbrug. Hvis omkostningerne er mindre end den pris, er det i udgangspunktet et omkostningseffektivt tiltag, mens vi kan have et problem, hvis den ligger over,” siger topøkonomen og fortsætter:
”Da klimaeffekten kommer hvert år, skal den holdes op mod forrentningen af de 8,4 milliarder kroner, og med en meget rund beregning svarer det til en pris på 400 kroner per ton CO2. Så det er umiddelbart ikke for dyrt.”
Fødevarer
Idræt
