René Offersen: Vilde spekulationer har kørt debat om koranlov helt af sporet

Det fremgår af indledningen til lovforslaget, at baggrunden for loven er, at den senere tids koranafbrændinger gør, at store dele af verden ser på Danmark som et land, der i stigende grad faciliterer forhånelse og nedgørelse af andre lande og religioner.

Er det velbegrundet, at regeringen henviser til bekymring om udlandets syn på os? Den er ikke konkretiseret, men der henvises til "store dele af verden", hvilket for mig tegner et billede:

Da Rasmus Paludan gennemfører sine koranafbrændinger med politiet som synbar beskyttelse, er det allerede derfor velbegrundet, når regeringen anfører, at vi set fra udlandet "faciliterer" koranafbrændinger.

René Offersen
Advokat

I februar udsendte de jødiske trossamfund i Norden en fælleserklæring, hvori de udtrykte stærk bekymring over koranafbrændingerne og konstaterede, at udviklingen i de nordiske lande viser et stigende antal angreb på jøder og muslimer.

Det er tilsvarende bekymringer, som fremgår af den resolution, som i Den Islamiske Samarbejdsorganisation er vedtaget af 57 landes udenrigsministre repræsenterende samlet 1,5 milliarder muslimer, hvori Danmark opfordres til at forhindre koranafbrændinger.

Den udenrigspolitiske bekymring omfatter temmelig oplagt også hensynet til USA, der blandt andet antages at have lagt pres på Justitsministeriet forud for påbuddet til Rasmus Paludan ved Folkemødet, og det amerikanske udenrigsministerium har udtalt sig mod koranafbrændingerne.

Det fremstår givet som uacceptabelt for amerikanerne, at Rasmus Paludans koranafbrændinger indgår i Tyrkiets modstand mod Sveriges optagelse i Nato og deraf følgende styrkelse af alliancen. Vi holder vores allierede for nar, når politiet slår ring om ham for at muliggøre hans forhånelse af muslimer.

Rasmus Paludans praksis er at gnide en Koran ind i svinefedt og sætte ild til den til musik af John Mogensen. Han har – med sit valg af bogafbrænding som destruktionsmiddel – valgt en for de fleste af os historisk reference til nazisternes bogafbrænding, hvilket han ikke kan være ubekendt med.

Derved har han også meldt sig ud af den demokratiske samtale. Jeg kan kun være enig med regeringen i, at Rasmus Paludans koranafbrændingers primære formål er at forhåne og fremprovokere reaktioner.

Ophævelsen af blasfemiforbuddet i 2017 betød, at det blev lovligt at gennemføre koranafbrændinger i Danmark. Når Rasmus Paludan anmelder en koranafbrænding, er der tale om anmeldelse af en lovlig demonstration, som politiet derfor skal beskytte om muligt.

Da Rasmus Paludan gennemfører sine koranafbrændinger med politiet som synbar beskyttelse, er det allerede derfor velbegrundet, når regeringen anfører, at vi set fra udlandet "faciliterer" koranafbrændinger.

Fra lovforslagets gerningsindhold vil jeg fremhæve betingelserne om, at der skal være tale om "utilbørlig behandling af en genstand". Alle betingelserne skal være opfyldt.

Betingelsen om utilbørlighed er det væsentlige for at afgrænse anvendelsesområdet over for politiske og kunstneriske ytringer, der ikke er strafbare, selv om ytringerne sker ved eksempelvis afbrænding eller afrivning af Koranen.

Betingelsen om utilbørlighed skal fastlægges i lyset af det angivne formål med loven, der "navnlig" er udenrigspolitiske og sikkerhedsmæssige hensyn og EMRK-domstolens omfattende praksis om, hvad der skal inddrages ved vurderingen af den demokratiske nødvendighed ved begrænsning af ytringsfriheden.

Kunstnerisk velbegrundede ytringer omfattende behandling af religiøse genstande vil ikke være utilbørlige.

René Offersen
Advokat

Sidstnævnte førte til, at Rigsadvokaten afviste at tiltale Jyllands-Posten for Muhammed-tegningerne efter den på papiret ellers vidtgående blasfemiparagraf, blandt med begrundelsen om, at det var dansk satire og ikke forhånelse.

Politiske og kunstneriske ytringer tillægges stor demokratisk værdi og beskyttelse under EMRK. Hvilket skal tilgodeses ved myndighedernes og domstolenes konkret afgørelser om håndhævelse af loven.

Jeg beskæftiger mig meget med kunst og kender ikke kunstnere, der som Rasmus Paludan kun vil forhåne en muslimsk minoritet og provokere. Kunstnerisk velbegrundede ytringer omfattende behandling af religiøse genstande vil ikke være utilbørlige. Regeringen betoner ytringsfrihedens betydning for vores demokrati i sin beskrivelse af formålet med loven.

Jeg vil også fremhæve betingelsen om, at der skal være tale om en "genstand". Efter lovforslaget omfatter bestemmelsen ikke "verbale eller skriftlige tilkendegivelser, herunder tegninger".

Der er således for mig at se særdeles tungtvejende hensyn bag begrænsningen af ytringsfriheden. Vi har i forvejen cirka 400 love, der begrænser ytringsfriheden.

Jeg håber, at den forestående lovproces omfattende Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål om lovforslaget vil få debatten tilbage til den virkelighed, som vi lever i anno 2023. Man kan godt være imod et forbud, men modstanden må bygge på en reel analyse af lovforslaget – ikke på mere eller mindre vilde spekulationer.