Rune Engelbreth: Vil Friluftsrådet obstruere regeringens naturpolitiske gennembrud?

KOMMENTAR: Det såkaldte ”forståelsespapir” mellem S, R, SF og EL kan være grundstenen til den mest ambitiøse naturpolitik nogensinde herhjemme. Men Friluftrådet har bizart nok forsøgt at obstruere det, skriver Rune Engelbreth.

Regeringsgrundlaget – eller rettere ‘forståelsespapiret’ – der er udarbejdet af Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten, rummer et stort potentiale for den mest ambitiøse og mest tiltrængte naturpolitik nogen sinde herhjemme.

Hvis den implementeres fagligt fornuftigt.

Hvem havde for et tiår siden – ja, blot for et par år siden – forestillet sig, at der i en grundaftale for en dansk regering kunne læses følgende på den naturpolitiske front: "Der er brug for mere urørt skov og flere sammenhængende naturområder, hvor naturen får plads til at udbrede sig på mere naturlige præmisser end i dag. En biodiversitetspakke skal give biodiversiteten bedre vilkår i Danmark. Planen skal indeholde klare målsætninger for, hvor meget af Danmarks areal, der skal disponeres til natur som naturzoner (inklusiv urørt skov og naturnationalparker), samt konkrete initiativer, der skal sikre, at målsætningerne nås."

Hvis den socialdemokratiske regering følger den naturpolitiske plan, der er præsenteret i samarbejde med SF før valget, taler vi om:

1) 75.000 hektar urørt skov, hvilket er mere end en tredobling af det, der i dag er planlagt.

2) 15 store naturnationalparker på sammenlagt ca. 60.000 hektar, det vil sige store naturprojekter, hvor naturen får lov til at udfolde sig vildere og mere dynamisk i kontrast de eksisterende uambitiøse nationalpark-rammer (deraf navnet: NATURnationalparker).

3) En længe tiltrængt naturzone, der vanskeligt kan forstås som andet end en helt ny zone i planloven ved siden af byzonen og landzonen, hvor det er naturens præmisser frem for produktionsinteresser, der får førsteprioritet (inkluderende de kommende arealer med urørt skov og vildere natur generelt), selvfølgelig med fuld offentlig adgang.

Bizart nok er lignende grundtanker i dette altafgørende naturpolitiske gennembrud allerede få dage efter folketingsvalget lynhurtigt forsøgt obstrueret af Friluftsrådet, der åbenbart atter har besluttet sig for at agere som landets uofficielle Anti-Naturråd.

Hvem husker ikke, hvordan Friluftsrådet stillede sig på betonens side i kampen om naturen på Amager Fælled, før baglandet fik organisationens top til at ændre signaler? Men både før og siden har Friluftsrådets top været en arg og absurd modstander af vildere natur.

Tænk også på Friluftsrådets forrige formand Lars Mortensen, der opponerede imod Naturpakken i 2017: "En naturpakke bør altså ikke alene forholde sig til biodiversitets- og naturbeskyttelsesformål, men må nødvendigvis også forholde sig til, hvad det er for en natur, flertallet af danskerne ønsker sig" (Altinget.dk, 27.9.2017) – hvoriblandt han fremhævede kondiløb og hundelufteri, selv om folk valfarter big time til naturprojekter med f.eks. vildheste, elge og bisoner.

Friluftsrådet ville altså ikke bare arbejde for en eventuel ’friluftspakke’, men ligefrem udvande en specifik NATURpakke. Og nu gentager mønsteret sig under Friluftsrådets nye formand, Niels-Christian Levin Hansen, der teatralsk "hejser det røde advarselsflag" imod 13 naturorganisationers anbefalinger af vildere natur til gavn for biodiversiteten (Altinget.dk, 21.6.2019). Til trods for at vi ikke just oplever en friluftskrise, men i den grad en historisk grel naturkrise, som f.eks. biolog Anne Drøgemüller Lund har påpeget over for Friluftsrådet.

Ifølge Friluftsrådets formand vil man ganske vist hjertens gerne "øge artsrigdommen på statens arealer" – men åbenbart ikke, hvis det inkluderer dét, som stribevis af danske forskere gør opmærksom på: Mere selvbærende natur på store arealer, hvor græssende nøglearter sikrer en dynamisk og varieret natur.

Men i stedet for at lytte til anbefalinger fra de fageksperter, der ved mest om naturens ve og vel, vil Friluftsrådet selv kloge sig på naturfaglighed og evidens.

Derfor vender toppen i Frilutsrådet sig imod fagligheden bag 13 NATURpolitiske organisationer i fællesforummet Det Grønne Kontaktudvalg, der i et nyt notat netop slår til lyd for mere selvforvaltende natur på de præmisser, som forskningen har anbefalet. 13 naturorganisationer, der bl.a. tæller Danmarks Naturfredningsforening, Verdensnaturfonden, Dansk Ornitologisk Forening, Greenpeace og Verdens Skove med en samlet medlemsskare på over en kvart million medlemmer.

Friluftsrådet har ikke alene til gode at konsultere landets toneangivende biodiversitetsforskere, men at erkende, at vi er rykket ind i det 21. århundrede, hvor vildere natur også for længst er blevet et stærkt trækplaster for friluftsliv på grund af de fantastiske oplevelsesværdier. Rådet har med andre ord atter indskrevet sig som naturens modspiller – i kontrast til fire partiers naturpolitiske ramme for den nye regering.

Det samme har seniorrådgiver Jesper Bak fra Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, der i Altinget den 26. juni forsøger at underkende fagligheden bag de 13 organisationer:

Indledningsvis skriver han, at de 13 naturorganisationer mener, "at forvaltningen af store områder skal baseres på 'rewilding'", hvilket han straks undsiger – men når begreber slynges ud uden at besværliggøre sig med at forklare substansen, eroderes sagligheden bag fagligheden. Det er lige så fikst, som det er uredeligt, for så er Bak lykkeligt fri for at tage notits af det konkrete indhold.

Hvad ER det, organisationerne skriver? At der skal udsættes mange flere græssende dyr uden tilskudsfodring i større naturområder hele året, så vi ikke behøver at pleje og forvalte i samme grad som i dag, men i højere grad kan lade nøglearter og naturlige processer skabe en mere dynamisk natur på naturligere præmisser. Herom er der en høj grad af faglig konsensus.

På baggrund af seniorrådgiverens vildledende etikette-tænkning slutter han alligevel ud i det blå: "Forslaget skal styrke varetagelsen af de biodiversitetsmæssige interesser og lægger sig ifølge Rune Engelbreth Larsen, medlem af hovedbestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening, tæt op ad de videnskabelige anbefalinger til naturdrift. Det er imidlertid en sandhed med meget store modifikationer."

Nej, det er faktisk ikke "en sandhed med meget store modifikationer", men derimod en nøgtern vurdering. Naturorganisationerne lægger sig faktuelt tæt op ad biodiversitetsforskningens videnskabelige anbefalinger af mere selvforvaltende natur.

Lad mig blandt masser af referencer nøjes med at henvise til en rapport fra 2018, der sammenfatter fællesanbefalingerne fra en vifte af forskere, bl.a. forstkandidat Peter Friis Møller fra Institut for Geovidenskab på Københavns Universitet, Jacob Heilmann-Clausen, der er lektor ved Statens Naturhistoriske Museum, professor Carsten Rahbek, der er leder af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet, lektor Hans Henrik Bruun fra Biologisk Institut på Københavns Universitet og seniorforsker Rasmus Ejrnæs fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet – ubestrideligt en stærkt faglig og toneangivende bredde og dybde.

Her er f.eks. nogle af fællesanbefalingerne om mere selvforvaltende skovnatur: "Vi anbefaler, at indfasning og forvaltning af urørt skov tager sigte på etablering af selvbærende systemer i stor skala (…) Ved selvbærende systemer forstås i denne sammenhæng systemer, som ikke har behov for aktiv forvaltning for at levere en positiv effekt i forhold til de nationale forpligtigelser for bevarelse af biodiversitet. (...) Vi anbefaler, at der overalt arbejdes med helårsgræsning uden tilskudsfodring, således at der udvikles et naturligt græsningstryk primært baseret på den tilgængelige fødemængde og de naturlige årstids- og klimabestemte variationer i denne (...) fx kvæg, heste, bison, elg, krondyr, dådyr, vildsvin og bæver, dvs. dyr, der er ude hele året og ikke sættes på stald. Hegning vurderes i de fleste tilfælde at være en forudsætning for at kunne opnå en naturlig funktion af græsning, fordi dyrkede marker oftest ligger i tæt nærhed af skoven."

Dette er grundpointer, som de 13 naturorganisationer er helt på linje med, hvorfor man afgjort lægger sig tæt op af forskningens videnskabelige anbefalinger. Punktum.

Og det dækkes i øvrigt fint ind af overordnede naturpolitiske linjer i partiernes aftalepapir, der bl.a. vil give naturen mere "plads til at udbrede sig på mere naturlige præmisser."

Det afgørende er selvfølgelig nu, at aftalepapirets naturpolitiske ramme udfyldes i overensstemmelse med førende biodiversitetsforskeres faglighed snarere end debat-indspark, og at implementeringen finder sted i løbet af én valgperiode frem for at trække i langdrag. De 55.000 hektar urørt skov, som S/SF har foreslået i statsskovene, kan f.eks. være en realitet med et totalstop for al skovdrift i løbet af 3-4 års forberedelse, når der er mulighed for rene biodiversitetstiltag efterfølgende.

Vildere natur i stor-skala bør ikke alene kunne finde fodslag hos de fire partier og Alternativet, men også i blå blok. I det mindste hvis tidligere miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensens (V) natur-visioner stadig tegner linjen i Venstre, og hvis udmeldinger fra Liberal Alliances tidligere miljøordfører Carsten Bach stadig står til troende.

Jakob Ellemann-Jensen: "Vi har en målsætning om, at vi skal have mere natur, større natur og vildere natur" (Aarhus Stiftstidende, 12.4.2019). Netop.

Carsten Bach: "Kan vi ikke gøre det lidt bedre! Hvorfor skal fri, vild natur og biodiversitet ikke have førsteprioritet på statens arealer?" (Twitter, 22.1.2019). Præcis.

Dertil kommer Mette Abildgaard, der stadig er miljøordfører for De Konservative, og som bl.a. på Naturmødet i Hirtshals i maj 2019 meldte stort ud om urørt statsskov (50.000 hektar), men også flere gange har understreget ambitionen om at være de grønneste af de blå.

Og selv om vi endog skulle få mange flere end den lille stribe vildere naturområder på sammenlagt 60.000 hektar, som S/SF har lagt op til, ville der stadig være talløse små naturarealer med behov for klassisk naturpleje. Der ville såmænd også stadig være talløse ensformige plantager og parker bag lineal-lige hække eller snorlige rækker af træer til tømmerproduktion.

Men med aftalepapirets løfte om natur-nationalparker og en naturzone får naturen også endelig nogle arealer, hvor biodiversitet og dynamisk natur har førsteret.

Derfor er seniorrådgiverens og Friluftsrådets røde advarselsflag ikke blot overflødigt, men også proportionsforladt og dybest set en accept af naturens forarmelse, der kendetegner det ganske danske land, hvor masser af arter bliver mere og mere trængte, og hvor mange allerede er uddøde.

Heldigvis tager flere og flere politiske partier denne udfordring alvorligt.

Der er også andre naturpolitiske lyspunkter i aftalepapiret: Den nye regering vil f.eks. også "undersøge muligheden for at forbyde sprøjtning og gødskning i beskyttede naturområder (§3-arealer). Det skal sikres, at den målrettede regulering fungerer, så udledningen af kvælstof nedbringes mærkbart. Regeringen vil fremlægge en plan for implementering og efterlevelse af EU’s vandrammedirektiv. Endvidere er det en prioritet at håndtere og rense de store generationsforureninger."

En stor mangel er dog, at man tilsyneladende helt har glemt, at en meget stor del af Danmarks natur er HAV. Her er virkelig et område, der også skriger på handling – ikke ‘kun’ klimahandling for at forhindre havet i at stige, men sandelig også naturhandling for at bremse naturforarmelsen UNDER overfladen.

Men overordnet kan vi konstatere, at den nye regering er sat i søen med et danmarkshistorisk ambitionsniveau for natur og biodiversitet. Det er altafgørende at handle meget hurtigt og fagligt gennemtænkt i overensstemmelse med det, der er konsensus om blandt landets førende biodiversitetsforskere, så længe vi vil biodiversitetskrisen til livs – hvilket en stor og ekstremt medlemsstærk gruppe af naturorganisationer også har tilkendegivet.

Altså skal vi i gang med implementeringen. Nu. Ingen uendelige syltekrukker. Ingen evigheds-planer, men konkrete og målbare tiltag år for år. Den galopperende naturforarmelse holder ingen pause, mens vi nøler og udvander tidens naturpolitiske momentum.

--------

Rune Engelbreth Larsen er forfatter, foredragsholder og fotograf med fokus på den danske natur. Han er medlem af Etisk Råd og hovedbestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening.

Forrige artikel Signe Bøgevald: Den offentlige sektor er gennemsyret af marxistisk arbejdsmoral Signe Bøgevald: Den offentlige sektor er gennemsyret af marxistisk arbejdsmoral Næste artikel Flemming Chr. Nielsen: Hånerettens sidste krampetrækninger Flemming Chr. Nielsen: Hånerettens sidste krampetrækninger
Flertal vil sætte loft over VUC-forløb

Flertal vil sætte loft over VUC-forløb

VUC: Et bredt flertal i Folketinget er enigt om, at der skal loft over, hvor længe man kan tage forløb på almen voksenuddannelse og hf-enkeltfag. Aldeles uanstændigt, mener Uddannelsesforbundet.