Sammenskudsgilde varsler ny kurs i klimapolitikken

NYHEDSANALYSE: Regeringens ydmyge stil med at lytte til de andre partier og ikke selv komme med et udspil skal bane vejen for en bred aftale om en ny ambitiøs klimalov. Alligevel ventes forhandlingerne at blive langstrakte.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) skal forsøge at samle enderne, efter partierne har afgivet deres ønsker. Resultatet skulle gerne blive en ambitiøs klimalov inden jul.
Klimaminister Dan Jørgensen (S) skal forsøge at samle enderne, efter partierne har afgivet deres ønsker. Resultatet skulle gerne blive en ambitiøs klimalov inden jul.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Morten Øyen

Tirsdag har regeringen indbudt de første partier til klimaforhandlinger, men selvom klima er iscenesat som den helt store mærkesag, har Mette Frederiksen og co. valgt at spille ydmygt ud.

Jovist ligger målet fast: 70 procent reduktion af drivhusgasserne i 2030 indgraveret i lov. Det er så ambitiøst, at ingen faktisk ved, hvordan man skal nå i mål, lyder det fra regeringen.

Derfor er indbydelsen til forhandlingerne heller ikke leveret med fanfarer og en konkret plan for den annoncerede klimakamp. I stedet har regeringen lagt op til nybrud i klimapolitikken med en slags sammenskudsgilde og uden et egentligt udspil.

Først er regeringens tætteste venner – partierne, der var med til at lave forståelsespapiret – tirsdag klokken 13.30 inviteret til Amager Strandpark Naturcenter med udsigt til bynære vindmøller for at byde ind med deres ideer.

Onsdag tropper Konservative og Alternativet så op hos klimaminister Dan Jørgensen (S), og torsdag er det de øvrige blå partiers tur til at kigge forbi klimaministerens kontor med deres ønsker til en klimalov.

Planen er, at alle så at sige skal tage noget med til festen. Imens kan ministeren notere og så siden hen samle enderne. Det er regeringens håb, at det kan føre til en bred politisk aftale – med mindst to borgerlige partier med ombord – inden der fejres jul.

Det lyder umiddelbart simpelt, men det bliver det næppe.

Nyt territorium
For det første er det rent lovgivningsmæssigt nyt territorium. Godt nok findes der allerede en klimalov, men navnet snyder. Det er mest af alt en lov om oprettelsen af Klimarådet.

Der er altså ingen danske erfaringer med at gøre klimamål bindende eller med, hvad der skal ske, hvis loven ikke følges.

Embedsværket har tidligere været yderst kritisk over for disse ideer. Den politiske vilje efter bindende klimamål er dog af en anden styrke i dag. Men simpelt er det ikke.

Langstrakte forhandlinger
For det andet ønsker alle partierne oven på ”klimavalget” at minde vælgerne om, hvor grønne og ansvarlige netop de er.

På forhånd har Enhedslisten stillet krav om at styrke Klimarådet betragteligt, Radikale truer med nye afgifter, hvis klimaindsatsen ikke kommer, og Alternativet vil have stoppet oliejagten i Nordsøen.

Læs også

I blå blok er man i første omgang mere tøvende med nye kreative forslag. Klimaordfører Morten Messerschmidt (DF) er godt nok stemplet ind i dansk politik, men hos Konservative synes sommeren lang, mens Venstre har brugt ventetiden på at bekrige hinanden internt.

Dog står det klart, at de blå partier vil møde op med krav om, at regeringen skal spille noget konkret ud. Og helst før de selv gør. Socialdemokratiet har jo regeringsmagten, de har formuleret opgaven, så hvorfor fedtspille med, hvordan de vil nå i mål?

Hos Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti afvises intet på forhånd, men særligt hos Venstre er der et stærkt ønske om, at regeringen skal blotte sin hånd. Og fortælle, hvad det koster. Samtidig vil de blå partier have indflydelse og ikke bare være de sidste ved bordet, der blot skal skrive under på en ”rød” klimalov.

Det kan ende i et langstrakt pokerspil.

Nyt sammenskudsgilde? 
Og for det tredje kan selve regeringens ydmyge forhandlingsstrategi blive et tema.

For er dette sammenskudsgilde også et varsel om, hvordan regeringen tænker, der skal komme kød på de konkrete klimahandlingsplaner, der ifølge regeringen skal følge op på klimaloven efter nytår?

Altså, skal transportsektoren selv byde ind med, hvordan de mener, målet skal nås? Og hvad med landbruget? Sådan en strategi skaber måske mindre modstand og venlige miner fra landmænd, industri, boligejere og privatbilister, men skaber det tilstrækkelige resultater for klimaet?

Flere partier vil også have svar på, om de får veto over for klimahandlingsplanerne, når de er med i klimaloven. Eller forestiller regeringen sig at være fri til den opgave, og at der så måske ikke behøver at være lige så mange partier med rundt om bordet til den tid?

Og sidst skal det slås fast, om klimamålet – de 70 procent reduktion af drivhusgasser som alle partierne bag forståelsespapiret er enige om – som er så ambitiøst, at ingen ved, hvordan det lige nås, er et ”dansk” mål. Eller skal målet kunne realiseres ved at købe sig til reduktioner i udlandet?

Det kunne måske genere færre danskere og være billigere end vidtgående tiltag hjemme. Regeringen ville få ekstra fleksibilitet, men det splitter partierne.

Spørgsmålene er mange. At regeringen spiller ydmygt ud, er måske slet ikke så dumt.

Dokumentation

Det står der i forståelsespapiret:


I det fælles forståelsespapir for den nye regering, som Socialdemokratiet har forhandlet med Radikale, Enhedslisten og SF, indgår følgende formulering:

"En ny regering vil: ...

Indføre bindende mål. I det førstkommende folketingsår vil en ny regering fremlægge et forslag til en klimalov med bindende delmål og bindende langsigtede mål, indeholdende:

1. Et mål om reduktion af drivhusgasser i 2030 med 70 procent i forhold til niveauet i 1990. Det er et meget ambitiøst mål, og det bliver særlig svært at nå den sidste del af målet fra 65 procent til 70 procent. Det vil kræve virkemidler, vi endnu ikke kender og derfor en tæt involvering af Klimarådet og andre eksperter for at nå i mål.

2. At Klimarådet skal bistå en ny regering i at afgøre, hvilke reduktionsmål og virkemidler der sikrer, at Danmark lever op til Parisaftalens temperaturmål.

3. At der foretages en årlig opfølgning på, hvordan det går med målene, og denne opfølgning skal
ske i sammenhæng med finanslovsprocessen."

Kilde: 'Retfærdig retning for Danmark'


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Dan Jørgensen

Danmarks kandidat til EU-Kommissionen, fhv. minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2004)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024