Socialrådgivere: Det er en falliterklæring, hvis Danmark ikke kan leve op til FN's fattigdomsmål

Kort før sommerferien læste jeg et indlæg på Facebook fra en enlig mor, der havde søgt feriehjælp hos Mødrehjælpen. Hun var sønderknust, fordi hun netop havde fået afslag, efter at foreningen var blevet overvældet af ansøgninger. Afslaget på de 400 kroners støtte havde væltet hendes verden, og nu efterspurgte hun gratis aktiviteter. Hun ville så gerne have, at hendes barn havde bare enkelte oplevelser at fortælle sine klassekammerater om efter sommerferien.

Mange familier har desværre samme oplevelse. De seneste år har antallet af mennesker, der søger støtte hos hjælpeorganisationer til blandt andet jul og sommerferie, sat den ene rekord efter den anden.

Et af de stærkeste våben for dem, der ikke ønsker at bekæmpe fattigdom, er tekniske diskussioner om, hvad fattigdom egentlig er

Signe Færch
Forkvinde, Dansk Socialrådgiverforening

Ifølge Danmarks Statistik voksede andelen af relativt fattige i befolkningen med 11 procent fra 2015 til 2021. Siden er energikrise og inflation kommet til og har med al sandsynlighed øget antallet af fattige.

Det er både uværdigt og helt unødvendigt, for i samme periode voksede Danmarks økonomi fra 2000 milliarder til 2800 milliarder kroner årligt.

Når det går den forkerte vej med at leve op til FN’s verdensmål om at halvere andelen af fattige mennesker, skyldes det ikke en presset nationaløkonomi, men manglende politisk vilje.

Et af de stærkeste våben for dem, der ikke ønsker at bekæmpe fattigdom, er tekniske diskussioner om, hvad fattigdom egentlig er. Jeg er uendeligt træt af at diskutere, om der findes fattigdom i Danmark. Det gør der. Vi socialrådgivere ser det hver eneste dag, ikke kun i form af de mest udsatte mennesker som hjemløse, men også børnefamilier, hvor forældrene har mistet deres arbejde, folkepensionister uden opsparing eller enlige ramt af sygdom.