Statsrevisorer opfordrer politikere til at holde Forsvarsministeriet i kortere snor

Rapporterne handler nemlig om Forsvarsministeriets manglende styring med anvendelsen af de knap 13 milliarder kroner til nye initiativer, som blev bevilget i det nuværende forsvarsforlig tilbage i 2018, samt manglende styring af forligets dyreste initiativ; etableringen af en brigade til Hæren.

”I forhold til de kommende forhandlinger, kan man passende lade sig inspirere af rapporterne i forhold til, at der både skal være en streng og gennemsigtig økonomistyring samt en klokkeklar fremdrift i de initiativer, som man igangsætter,” pointerer Serdal Benli, der er statsrevisor udpeget af SF.

Rettes op lynhurtigt

Forhandlingerne om det næste forsvarsforlig forventes at starte om ganske få uger eller måneder. Og derfor er der brug for hurtig handling, mener en anden statsrevisor.

”Vi står foran så massive investeringer i de kommende år, at der skal rettes op på det her lynhurtigt. Både politikerne og befolkningen skal kunne have tillid til, at de penge, der bevilges til Forsvaret i de kommende år, anvendes i overensstemmelse med forliget,” siger statsrevisor Lars Christian Lilleholt (V).

Det er en skærpende omstændighed, at både statsrevisorerne og Rigsrevisionen over en årrække har undersøgt og rejst kritik på Forsvarsministeriets område.

Mette Abildgaard (K)
Formand for statsrevisorerne, MF

”Det er en skærpende omstændighed, at både statsrevisorerne og Rigsrevisionen over en årrække har undersøgt og rejst kritik på Forsvarsministeriets område,” siger Mette Abildgaard.

Brugt en time mere  

I det nuværende forsvarsforlig fra januar 2018 blev det skrevet ind, at der er behov for en bedre økonomistyring. Men det ser ikke ud til at have virket.

”Vi må bare konstatere, at ikke er blevet bedre. Man er blevet advaret adskillige gange. Og alligevel står vi her nu på kanten til et nyt forsvarsforlig,” siger Mette Abildgaard og tilføjer:

”Man skulle nok have brugt en time eller to mere i forhandlingslokalet, for at gøre det lidt mere klart hvad det betyder, at der skal være en klar økonomistyring.”

Manglet overblik

Forliget er langt hen ad vejen blevet implementeret på den måde, at de enkelte styrelser under Forsvarsministeriet har haft ansvaret for initiativerne på deres specifikke område. Og det har ikke været optimalt, mener statsrevisorerne.

”Man har decentraliseret en række beslutninger, men man har manglet det samlede overblik for at kunne have det fulde billede af, hvor langt man er, og hvor mange penge man har brugt,” siger Mette Abildgaard.

Sætter anderledes ind

Lars Christian Lilleholt mener, at hans partifælle, forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V), og partiernes forsvarsordfører har et ansvar for, at tingene ikke gentager sig.

”Det påhviler partierne bag et nyt forsvarsforlig, at man sammen sikre sig, at man ikke giver ministeriet så vide rammer, som der er givet her, så der er en risiko for, at en lang række af de ting, der er aftalt politisk, ikke bliver realiseret,” siger Lars Christian Lilleholt.

Man er nødt til at sætte helt anderledes ind med hensyn til hvordan forsvarsudgifterne styres.

Lars Christian Lilleholt (V)
Statsrevisor, MF

”Man er nødt til at sætte helt anderledes ind med hensyn til hvordan forsvarsudgifterne styres. Herunder gennemsigtighed og transparens samt orientering til forligskredsen, når det viser sig, at det ikke går, som man havde forventet,” siger Lars Christian Lilleholt.

Alt for optimistiske svar

Opbygningen af en 4.000 mand stor brigade, der skal kunne udsendes til eksempelvis Baltikum og operere på egen hånd, var med en prislap på 4,4 milliarder kroner det dyreste initiativ i 2018-forliget, der løber frem til udgangen af 2023.

Men kun et ud af i alt syv delinitiativer i opbygningen af brigaden er blevet indfriet fem år efter forliget blev indgået. Og brigaden bliver ikke klar til udsendelse i 2024, sådan som skiftende forsvarsministre gentagne gange ellers har forsikret.

”Det er dybt utilfredsstillende, at vi står et år før udløbet af forliget, og så er vi slet ikke i nærheden af at have brigaden. Vi må konstatere, at nogle af de svar, der er givet af forsvarsministeren til Folketinget, har været alt, alt for optimistiske,” siger Lars Christian Lilleholt.

Ikke ane hvad det vil koste

Manglen på styring af brigadeopbygningen kan få betydning fremadrettet.

”Hvis man skulle opstille en brigade mere, så ville vi ikke ane hvad det ville koste. Vi ved heller ikke hvor mange penge, der udestår i finansiering (til den aktuelle brigadeopbygning, red.), når man skal lave et nyt forsvarsforlig, fordi vi kun er i mål med et ud af syv initiativer,” siger Mette Abildgaard.

Ingen samlet tidsplan

Når brigadeprojektet er kørt af sporet, så hænger det blandt andet sammen med, at der har manglet et samlet overblik, påpeger statsrevisorerne.

Ministeriet har ingen samlet tidsplan for opbygningen af brigaden. Og tidsplanerne for de enkelte initiativer er ikke robuste.

Mette Abildgaard (K)
Formand for statsrevisorerne, MF

Der blev fra starten af projektet fastlagt en struktur for intern afrapportering, men den er ikke blevet fulgt i 2021 eller 2022.

”Man har ikke levet op til egne retningslinjer, hvilket kan betyde, at oprettelsen af brigaden er blevet unødigt forsinket. Blandt andet fordi man har nedsat frekvensen af interne afrapporteringer, selvom flere af initiativerne havde gul eller rød status,” siger Mette Abildgaard.

Tager kritik til efterretning

I en kortfattet pressemeddelelse oplyser Forsvarsministeriet, at man tager Rigsrevisionens kritik til efterretning og vil følge op på den som en del af det kommende forsvarsforlig.

"Forsvarsministeriet er optaget af at udvikle og styrke ministerområdets tværgående styring, planlægning og implementering af politiske målsætninger i kommende forsvarsforlig. Forsvarsministeriet anerkender, at styringen og afrapporteringen af Forsvarets opbygning af brigaden kan og skal styrkes, da de konstaterede udfordringer i implementeringen med fordel kunne være blevet erkendt tidligere i forligsperiode," hedder det blandt andet i pressemeddelelsen.