Støjberg stjæler afgørende vælgere fra Socialdemokratiet: "Vi er ikke overraskede"

Der blev sendt hårde retoriske svirpere til både Jakob Ellemann-Jensen (V) og Søren Pape Poulsen (K), da statsminister Mette Frederiksen (S) i sidste weekend talte ved Socialdemokratiets sidste årsmøde inden folketingsvalget.

"Jeg lover jer på vegne af Socialdemokratiet, at I begge to får kamp til stregen," lød det fra statsministeren.

Umiddelbart kan det virke ligefor, at Mette Frederiksen brugte lejligheden til at gå i kødet på det borgerlige Danmarks frontfigurer. Men angrebet udstiller også et paradoks, der kan vise sig at blive definerende for, hvem der skal regere landet i de fire kommende år.

Mette Frederiksens primære modstander og største trussel er nemlig hverken Søren Pape Poulsen eller Jakob Ellemann-Jensen. Hovedfjenden er Inger Støjberg og hendes nye parti Danmarksdemokraterne.

I hvert fald, hvis man fæstner sin lid til de tal, der beskriver vælgernes vandringer mellem partierne.

Her kan man nemlig se, at den tidligere Venstre-næstformand har formået at lægge et dræn ind i Socialdemokratiets vælgerbase. I meningsmålingerne ser drænet ud til at være så velfungerende, at det kan flippe magten fra rød til blå.

Indtil videre har Socialdemokratiet forholdt sig til Inger Støjberg med en vis grad af forsigtighed. I stedet har både topministre og fodsoldater tordnet løs på Søren Papes Poulsens dybblå økonomiske politik.

Indtil nu.

Det er i hvert fald fornemmelsen, man sidder tilbage med efter en halv times interview med Socialdemokratiets politiske ordfører Rasmus Stoklund.

Altinget har slået vejen forbi hans kontor på Christiansborg for at tale med ham om, hvordan man i den socialdemokratiske førerbunker egentlig har det med Inger Støjberg, der på den ene side drager og fascinerer socialdemokratiske vælgere. Og som på den anden side er i gang med at gøre Søren Pape Poulsen eller Jakob Ellemann-Jensen til Danmarks næste statsminister.

"Jeg har personligt haft det sådan, at vi måtte vente på hendes politiske program, før vi fandt ud af, hvordan vi skulle håndtere hende. Men det ser ikke ud til, at vi bliver særlig meget klogere, og derfor må vi nu dels forholde os til, hvad hun har sagt de seneste 20 år. Og dels, hvad hun vil bakke op om efter et valg. Og der ser jeg, at vores uenigheder taler for sig selv," siger Rasmus Stoklund, som Altinget har talt med, inden Inger Støjberg lørdag aften erklærede sig klar til at gå i regering.

Over kaffen serverer han en hård og direkte kritik af Inger Støjbergs gennemgående fortælling om et land, hvor forbindelseslinjerne mellem by og land er i stykker. Han beskylder også Støjberg for at støtte en statsministerkandidat, der vil finansiere skattelettelser til dem, der "har deres på det tørre" med "markante forringelser i den offentlige velfærd."

Helt almindelige mennesker

Foruden at være politisk ordfører i Socialdemokratiet er Rasmus Stoklund forfatter til debatbogen “Til Blå Bjarne”. Den er dedikeret til "et lidt karikeret segment af privatansatte faglærte mænd i blåt Kansas-arbejdstøj, der siden 2001 har stemt på Venstre og Dansk Folkeparti i stedet for Socialdemokratiet."

Ved valget i 2019 var det i høj grad den gruppe af vælgere, som Socialdemokratiet baserede sin valgsejr på. Men nu tyder meget tyder på, at Inger Støjberg har meldt sig ind i kampen om netop "Blå Bjarne."

Siden Støjberg stiftede Danmarksdemokraterne kort før sommerferien har hun hapset mere end 54.000 af de vælgere, der stemte på Socialdemokratiet i 2019.

Det viser en omfattende analyse af vælgervandringer, som valgforsker Kasper Møller Hansen har lavet for Altinget.

I et dertilhørende snit af meningsmålinger kan man se, at det netop er i forbindelse med Støjbergs comeback, at flertallet tipper fra rød til blå.

Det er især "ufaglærte og faglærte mænd," der planlægger at stemmer på Støjberg.

For Rasmus Stoklund er det helt afgørende, at Socialdemokratiet står stærkt blandt netop denne gruppe vælgere.

"For det er helt almindelige mennesker – i ordet bedste forstand – som et bredt folkeparti som vores naturligvis skal være relevante for," siger han.

Det er blandt andet på den baggrund, at Rasmus Stoklund nu kommer med en kraftig opfordring til de vælgere, der ligger i krydsfeltet mellem Socialdemokratiet og Danmarksdemokraterne.

"Nu kommer der en valgkamp, hvor hun (Inger Støjberg red.) kommer til at sige en masse sympatiske ting. Men når valget er overstået, så kommer hun til at pege på en blå statsminister. Og lige nu er det Søren Pape, der er favorit. Hans økonomiske plan vil betyde mellem 30.000 og 40.000 færre ansatte i den offentlige sektor," siger han.

I en mail til Altinget skriver Inger Støjberg, at hun "ærgrer sig over, at Rasmus Stoklund tilsyneladende ikke har sat sig ind i vores politik."

"Vi ønsker, at væksten i den offentlige sektor skal følge den demografiske udvikling, og vi går ikke til valg på at sænke topskatten. Hvis vi kan finde penge til at lette skatten, så er vores prioritet at gøre det i bunden, så det bedre kan betale sig at arbejde, og så det kommer helt almindelige faglærte og ufaglærte til gode, der lige nu er pressede af de stigende priser," skriver hun.

En hul analyse

Også spørgsmålet om forbindelseslinjerne og manglen på samme mellem land og by er røget tilbage på toppen af den politiske dagsorden i forbindelse med Inger Støjbergs comeback til dansk politik, efter hun sidste år blev kendt uværdig til at sidde i Folketinget som følge af hendes dom i Rigsretten.

For eksempel siger hun i en video på partiets hjemmeside, at hun "ikke altid" kan se sig selv "i det, der fylder på Christiansborg, men heller ikke i de debatter, der foregår blandt eliten i de fine saloner i København."

Seneste har hun fremlagt et forslag om at hæve kørselsfradraget i provinsen. Forslaget skal finansieres ved at skære i kulturstøtten.

Rasmus Stoklund understreger, at Socialdemokratiet "på nogle stræk" er enige i Støjbergs diagnose.

"Men hun baserer sig på en form for placebo-effekt. Hun tror, at tingene kommer til at ske, bare fordi hun taler om dem. Så god er virkeligheden ikke, og derfor klinger hendes analyse meget hult."

Han mener sågar, at Inger Støjberg puster til en ikkeeksisterende konflikt mellem center og periferi.

"Hun næres af falske modsætninger mellem at have velfungerende storbyer og landområder. Det er med til at polarisere den politiske debat, hvor der bliver talt nogle modsætninger op, som ikke er relevante."

Han siger, at "Støjberg har en 20 år lang fortid for et parti på Christiansborg (Venstre red.), der har centraliseret Danmark."

"Hun har fremmet en udvikling, hvor vi har fået skabt kæmpe kommuner. Skoler, politistationer og domstole er lukket eller blevet flyttet ind til de store byer. I 2019 gik hun til et valg for et parti, der ville lukke regionerne og lade hospitalerne blive styret af en bestyrelse i København."

Det har I vel også selv et politisk ansvar for centraliseringen af Danmark?

"Vi har forsøgt at trække den modsatte vej. Vi har lavet nærpolitistationer og nærhospitaler. Og vi har udflyttet uddannelser og tilført ekstra økonomi til de mest udsatte kommuner, så ældreplejen kan komme i en bedre gænge."

Efter kommunalvalget i november, hvor regeringspartiet gik tilbage med omtrent ti procent i de fire største byer, har en række profilerede socialdemokrater understreget, at Socialdemokratiet er nødt til at justere kursen, hvis man også i fremtiden skal været et parti for både by og land.

Jeres problem er vel, at I aldrig kan være lige så meget på yderområdernes side som Støjberg?

"Nej, men det har jeg heller ikke behov for. For vi har leveret resultater, og hun har gjort det modsatte af det, hun står og siger. Vi vil være et parti for både by og land, og både direktøren og førtidspensionisten skal kunne se sig selv hos os."

Til Altinget skriver Inger Støjberg, at hun vedstår sig "arv og gæld" fra sin tid som medlem af Venstre.

"Men der er jo ingen tvivl om, at centraliseringen på flere områder er gået for vidt. Det er en del af Danmarksdemokraternes DNA, at vi skal sikre, at der fortsat er en udvikling af vores yderområder."