Støjbergs "jernmarker" gør solceller til en falsk fjende i landdistrikterne

Det er velkendt, at det kan give anledning til lokal modstand, når der sker forandringer i et område, som folk identificerer sig med og måske har boet i gennem generationer. Jeg ønsker derfor ikke at være polemisk, men jeg synes dog alligevel, at der går symbolpolitik i den, når det lige er solcelleanlæg, der bliver udråbt til hadeobjekt.

For et år siden lavede Home og Yougov nemlig en undersøgelse af, hvilke naboer danskerne nødigst vil bo ved siden af.

Om skribenten

 

Nanna Bonde er folketingskandidat for SF i København og fast kommentarskribent hos Altinget. 

Hun har tidligere været landsformand for SF Ungdom og vandt DM i debat i 2018. 

Derudover er hun uddannet sociolog fra Københavns Universitet.

Listen over de værste naboer toppes blandt andet af bandeklubhuse og diskoteker, men det virkelig interessante er, at både landbrug med dyrehold/gylletank og biogasanlæg er højere oppe på listen end både vindmøller og solceller. Ja, solceller er bortset fra dagligvarebutikker allerlængst nede på listen, overgået af både store veje, børnehaver og sågar kirker.

Men hvordan kan det så være, at du får kompensation, hvis du skal bo ved siden af et solcelleanlæg, men ikke en gylletank? For følger man logikken i den omtalte undersøgelse, så burde det jo netop være omvendt.

Skal du være nabo til vindmøller eller et solcelleanlæg, så udløser det kompensation. Ikke bare bliver du kompenseret for værditab, du får også Grøn pulje, VE-bonus og salgsoption. Men er det derimod en svinefarm, som bliver din nye nabo, er der ikke så meget som en krone at hente.

Det er til trods for, at en svinefarm både larmer og lugter i en grad, som på ingen måde kan sammenlignes med hverken solceller eller vindmøller. 

Jeg mener helt sikkert, at det giver god mening at kompensere folk for deres gener. Det er afgørende for at sikre opbakning til, at vi hurtigt får udbygget vores grønne energiproduktion. Derfor synes jeg også, at det er tydeligt, at højrefløjen er ved at skabe en politisk fortælling om vedvarende energi, som ikke står mål med virkeligheden.

Højrefløjen er ved at skabe en politisk fortælling om vedvarende energi, som ikke står mål med virkeligheden.

Nanna Bonde

Og selvom der selvfølgelig kan opleves gener i de måneder, hvor en solcellepark bygges, så vil jeg igen vove at påstå, at det er ingenting i sammenligning med gyllevogne, foderbiler og store lastbiler, som skal transportere grise til slagtning.

Den skævvridning sender et signal om, at vi som land har mere brug for en enorm svineproduktion, end vi har for at slippe af med den fossile energi og gøre os uafhængige af russisk gas. Det er helt skævt.

Heldigvis er det gået op for de fleste, at vores landbrugsproduktion er uholdbar, og med den grønne trepart kan vi se frem til, at det danske landskab vil blive forandret i stor stil. Vi kan glæde os til at få markant mere skov og natur i fremtidens Danmark.

I forhold til den forandring er udbygningen af vind og sol en lille brik. For at indfri målsætningen om at firedoble vores kapacitet på land, vil det kræve blot 1,3 procent af Danmarks areal. Lytter man til Støjberg, får man hurtigt indtryk af, at hele vores dejlige land vil blive plastret til, og at det danske landbrug vil blive afviklet. Det er jo helt ude af proportioner. 

Debatten om vedvarende energi i Danmark er stukket af, og jeg forudser, at det kun kommer til at tage til i intensitet frem mod det kommende kommunalvalg. Det er derfor på tide, at vi får proportionerne på plads.

Nej, naturen plastres ikke til med jernmarker, men en lille del af vores landbrugsareal bliver nødt til udnyttes til at producere sol- og vindenergi.

Vi må ikke lade Støjbergs retorik om jernmarker gøre den grønne omstilling til syndebuk og eksempel på, at vores landdistrikter bliver uretfærdigt behandlet. For i virkeligheden er der langt mere seriøse udfordringer, som bekymrer folk i landområder.

Så kære Støjberg: Kom med ind i fremtiden og drop splittelsen.