Støttepartier vil kæmpe imod regeringens plan for at hæve klimabistanden

KLIMABISTAND: Det er tyveri af udviklingsbistanden, lyder det blandt andet fra alle støttepartier, der afviser, at udviklingsbistanden skal betale for klimaet. Klimabistanden skal lægges oveni, mener partierne og vil gøre det til et tema i forhandlingerne om finansloven.

Det trækker op til finanslovsforhandlinger, og på det udviklingspolitiske område tegner det sig til at blive hårde forhandlinger. Støttepartierne køber ikke regeringens plan for at hæve klimabistanden. 
Det trækker op til finanslovsforhandlinger, og på det udviklingspolitiske område tegner det sig til at blive hårde forhandlinger. Støttepartierne køber ikke regeringens plan for at hæve klimabistanden. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Christina Houlind

Regeringen tager penge fra verdens fattigste, når den vil bruge ulandsbistand til at bekæmpe klimaudfordringer.

Sådan lyder det fra alle støttepartier om regeringens nye plan for at hæve klimabistanden.

“Det er tyveri af udviklingsbistanden. Man tager ikke de penge, der skal gå til vaccinationer af fattige børn og bruger det på klimabistand,” siger Christian Juhl, der er udviklingsordfører for Enhedslisten.

Han bliver bakket op af Radikale og SF, der sammen med Enhedslisten danner S-regeringens parlamentariske grundlag, som står forrest i køen, når finanslovsforhandlingerne starter i næste uge. Også Alternativet er kritisk.

Jeg har noteret mig, at der allerede er udtrykt mange andre omkostningstunge ønsker fra partiernes side til finansloven, eksempelvis minimumsnormeringer. Men de er selvfølgelig mere end velkomne til at prioritere det, når de sætter sig til forhandlingsbordet i Finansministeriet.

Rasmus Prehn
Udviklingsminister (S)

Dermed lægger de op til hårde forhandlinger om udviklingsminister Rasmus Prehns ”kolossalt ambitiøse” plan for at hæve udviklingsbistanden.

Skal være nye penge 
Kort fortalt er planen at bruge opjusteringen af udviklingsbistanden på cirka 600 ekstra millioner kroner i 2020 på klimaindsatser i verdens fattigste lande. De ekstra penge kommer, i takt med at Danmark bliver rigere, og at man politisk har besluttet at bruge 0,7 procent af BNI af ulandsbistanden – og dermed har man ”ikke været nødt til at skære ned på nogle områder”, forklarede ministeren for nylig.

Men det argument køber støttepartierne ikke. Pengene til klimaindsatser skal være ”nye og additionelle” til den normale udviklingsbistand, som Danmark også har forpligtet sig til i en international aftale fra 2009. Og derfor vil det være et krav fra partierne, at man ikke tager klimabistanden fra ulandspengene, de 0,7 procent af BNI, men i stedet lægger klimamidler oveni.

“Vi kommer til at kæmpe for, at vi ikke fortsætter tendensen med at lade udviklingsbistanden agere skattekiste for initiativer, som ikke går direkte til dem, den er tiltænkt, nemlig de fattigste mennesker i verden,” skriver den radikale udviklingsordfører, Anne Sophie Callesen, i en sms til Altinget.

Udviklingsordfører Halime Oguz fra SF kalder det ”helt afgørende”, at Danmark øger bistanden ud over de 0,7 procent af BNI, ”sådan at klimabistanden ikke bliver taget fra de fattige”.

Altinget logoKlima
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget klima kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00