Kommentar af 
Claus von Barnekow

Tidligere ambassadør: Regeringen har gjort sig selv til skydeskive i sag om kriminelle udlændinge

Hver gang debatten drejer sig om udvisning af kriminelle udlændinge, kører politikernes holdningskarrusel afsted. Men ved politikerne i virkeligheden, hvad de taler om, spørger Claus von Barnekow.

Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Konservative fremsætter kun holdninger. Ingen af de tre partier vil dog trække Danmark ud af de relevante konventioner, skriver Claus von Barnekow.
Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Konservative fremsætter kun holdninger. Ingen af de tre partier vil dog trække Danmark ud af de relevante konventioner, skriver Claus von Barnekow.Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Claus von Barnekow
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I Altingets artikel, 'Partier anklager regeringen for at nøle med centralt udlændingeløfte', er det korttidshukommelsen, der indtager scenen for rituel politisk stammedans vedrørende det uendelige tema om udvisning af kriminelle udlændinge.

Repræsentanter for disse partier, nemlig Danmarksdemokraterne, Konservative og Liberal Alliance ønsker beslutsomt at vise, at man modsat regeringen er målrettede og handlekraftige. 

Det er det samme, hver gang opmærksomheden rammer udvisning af kriminelle udlændinge. Politikernes "holdningskarrusel" kører afsted, men ved politikerne i virkeligheden, hvad de taler om? Har nogen i grunden sat sig ned og undersøgt, hvad problemet er? Nej. Og det gælder både regeringen og partierne, der kritiserer regeringen for at nøle. Men lad os nu få fortællingen om udvisning af udenlandske kriminelle bekræftet som virkelighed eller afkræftet som opspind.

Man kan ikke gøre noget ved et løst formuleret problem, hvis man ikke ved, hvad problemet konkret er.

Claus von Barnekow

Spørgsmålene, der kan afgøre den problemstilling, er fortsat: Hvor mange kriminelle udlændinge er i Danmark udvist ved dom og ved administrativ afgørelse i for eksempel de seneste ti år? Hvor mange udlændinge har danske domstole under inddragelse af EMRK og især hensynet til familieliv skønnet ikke at kunne udvise?

Og hvad skyldes eventuelle stigninger og fald i antal? Hvor mange anmodninger om behandling af danske domstoles afgørelser ved EMD er blevet afvist af Domstolen? Hvor mange er blevet antaget til behandling? Hvor mange har Danmark tabt og hvorfor? Hvor mange udviste kriminelle udlændinge har ikke kunnet sendes ud af landet?

Så justitsminister Peter Hummelgaard og nævnte politikere: tag nu ansvar! Hensigten er vel ikke at lade gryden koge i årevis? Man kan jo ikke gøre noget ved et løst formuleret problem, hvis man ikke ved, hvad problemet konkret er!

Men måske er jeg naiv; kan hensigten netop være at påstå eksistensen af et ikke eksisterende problem, lade det blive ved påstanden og slå indenrigspolitisk plat herpå?

Det siger sig selv, at regeringen har gjort sig til skydeskive for kritik, når spørgsmålet om, hvad regeringen har foretaget sig, dukker op til overfladen, og der så blot trædes vande.

Danmarksdemokraterne igangsætter kritikken og får følgeskab af Konservative og Liberal Alliance. "Der er kommet nogle positive ændringer i domstolens praksis de senere år. Men der er stadig for mange, der ikke kan udvises på grund af domstolens tolkning af konventionerne. Dem skal Danmark arbejde for at ændre. Det har regeringen ikke gjort, og det skal den have kritik for," siger Danmarksdemokraternes retsordfører Peter Skaarup. 

Bemærk hvor ukonkret Skaarup er: "positive ændringer" og "for mange". Hvad er realiteterne? Hvad ved han om realiteterne? Hvad er for mange og i forhold til hvad? 

Læs også

Og Liberal Alliances retsordfører, Steffen Larsen, følger trop: "Om vi skal ændre konventionerne eller dommernes forståelse af dem, det er mindre vigtigt. Men vi skal have gang i arbejdet," udtaler han med fyndighed.

Også den konservative meningsfælle, retsordfører Mai Mercado, tilslutter sig, men alle er yderst sparsomme med at dele af deres håndgribelige viden og indsigt på området. Som Danmarksdemokraterne fremsætter Liberal Alliance og Konservative kun holdninger. 

Ingen af de tre partier vil dog trække Danmark ud af de relevante konventioner. Til denne tilkendegivelse bør bemærkes, at det kun er DF, der har dette politisk tonedøve ønske, der forkyndes, når lejlighed sig byder. Se for eksempel denne alvorstunge, men bedrøveligt ensidige og misvisende kommentar.

Danmark skal arbejde for at ændre systemet indefra, lyder argumentet fra alle tre partier. Her har Peter Skaarup, som tidligere ønskede udtræden af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, skiftet holdning fra den, han havde de mange år som gruppeformand i DF.

Men medmindre nogen tager fat om den foregivne problemstilling og sandsynliggør dens vitterlige eksistens kvantitativt og kvalitativt, så kan vi vedblive at køre i politikeres holdningskarrusel, stå på og af, alt efter hvornår man lyster, uden at et vidensbaseret endemål nås. 

Det er således alene korttidshukommelsen, der – i modsætning til langtidshukommelsen – er nærværende.

Claus von Barnekow

Det ved de pågældende politikere formentlig udmærket. Under alle omstændigheder burde de tage en fredsommelig samtale med deres meningsassistenter.

Hos de omtalte politikere fra Danmarksdemokraterne, Konservative og Liberal Alliance er det således alene korttidshukommelsen, der – i modsætning til langtidshukommelsen – er nærværende.

Regeringen tilkendegav rigtignok ved sin tiltrædelse at "ville igangsætte en grundig udredning af Danmarks forpligtelser og muligheder indenfor konventionerne" samt udnævne en ambassadør til at "sikre, at Danmark engagerer sig i arbejdet med konventionerne, herunder hvordan de anvendes og fortolkes."

Man fristes næsten til at spørge, hvorfor de tre retsordførere ikke blot har stillet spørgsmålet til justitsministeren, men svaret er nok, at sådanne spørgsmål og svar sjældent skaber nogen opmærksomhed i medierne. Desværre. 

Altinget stiller sig desværre heller ikke spørgsmålet og er ganske ukritisk. Her er ej heller nogen langtidshukommelse. Problemstillingen har været drøftet i årevis, især i Altinget, men der henvises alene til et ukritisk Ritzau-telegram bragt i DR! Det giver ikke mening.

I for eksempel denne artikel, 'SVM-regeringen er allerede på diplomatisk kollisionskurs med konventionerne', bragt i Altinget 19. december 2022 er påstande og forløb taget under behandling. 

Læs også

Her bemærkes blandt andet med henvisning til regeringsgrundlaget, at det må betragtes som en politisk selvfølgelighed, når regeringen udtaler, at "den vil arbejde for at styrke det regelbaserede internationale samfund og derfor fastholde Danmarks medlemskab af de internationale konventioner."

Men blandt den nye regerings "38 udfordringer" anføres det påståede særlige danske politiske problem, at "der er begrænsede muligheder for at udvise kriminelle udlændinge, hvilket er en udfordring."

Dette særligt danske problem er en påstand og en fortælling, som i 2016 søsattes af Dansk Folkeparti. Siden da er det jævnligt dukket op til overfladen, blevet sagligt afvist og så på ny blevet søsat – senest af de tre ovennævnte politikere, hvis langtidshukommelse har fejlet

Kan hensigten være at påstå eksistensen af et ikke eksisterende problem, lade det blive ved påstanden og slå indenrigspolitisk plat herpå? 

Claus von Barnekow

En prægtig iscenesættelse med fanfareagtige politiske erklæringer til indenrigspolitisk brug fandt for eksempel sted i 2017-2018 i Europarådet, da især den daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (og statsminister Lars Løkke Rasmussen) forgæves arbejdede på at begrænse EMD's indflydelse.

Det stod klart på Kronborg Slot 17.-18. maj 2018, da Danmarks formandskab for Europarådets Ministerkomité blev afsluttet, uden at regeringen opnåede sit tilkendegivne mål.

Uanset mange retoriske indenrigspolitiske krumspring, der skulle vise det modsatte, fejlede regeringen i sit ønske om at mindske Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols indflydelse. 

Skulle det på foranledning af de tre ovennævnte politikere ikke være muligt, inden holdningsmaskinen leverer mere luft, at få det påståede problem undersøgt kvantitativt og kvalitativt? Dermed kan offentligheden få svar på de afgørende spørgsmål, jeg nævner oven for.

Holdninger bør have grundlag i viden.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Claus von Barnekow

Seniorrådgiver, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, bestyrelsesmedlem, Militærhistorisk Netværk (Dansk Militærhistorisk Kommission), fhv. ambassadør, Europarådet
cand.phil. i historie (Odense Uni.), handelsuddannet fra Købmandsskolen og Niels Brock

Peter Hummelgaard

Justitsminister, MF (S)
cand.jur. (Københavns Uni. 2012)

Peter Skaarup

MF (DD)
student (Aarhus Katedralskole 1982)

0:000:00