Tidligere ambassadør: Regeringen har gjort sig selv til skydeskive i sag om kriminelle udlændinge

Og Liberal Alliances retsordfører, Steffen Larsen, følger trop: "Om vi skal ændre konventionerne eller dommernes forståelse af dem, det er mindre vigtigt. Men vi skal have gang i arbejdet," udtaler han med fyndighed.

Også den konservative meningsfælle, retsordfører Mai Mercado, tilslutter sig, men alle er yderst sparsomme med at dele af deres håndgribelige viden og indsigt på området. Som Danmarksdemokraterne fremsætter Liberal Alliance og Konservative kun holdninger. 

Ingen af de tre partier vil dog trække Danmark ud af de relevante konventioner. Til denne tilkendegivelse bør bemærkes, at det kun er DF, der har dette politisk tonedøve ønske, der forkyndes, når lejlighed sig byder. Se for eksempel denne alvorstunge, men bedrøveligt ensidige og misvisende kommentar.

Danmark skal arbejde for at ændre systemet indefra, lyder argumentet fra alle tre partier. Her har Peter Skaarup, som tidligere ønskede udtræden af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, skiftet holdning fra den, han havde de mange år som gruppeformand i DF.

Men medmindre nogen tager fat om den foregivne problemstilling og sandsynliggør dens vitterlige eksistens kvantitativt og kvalitativt, så kan vi vedblive at køre i politikeres holdningskarrusel, stå på og af, alt efter hvornår man lyster, uden at et vidensbaseret endemål nås. 

Det er således alene korttidshukommelsen, der – i modsætning til langtidshukommelsen – er nærværende.

Claus von Barnekow

Det ved de pågældende politikere formentlig udmærket. Under alle omstændigheder burde de tage en fredsommelig samtale med deres meningsassistenter.

Hos de omtalte politikere fra Danmarksdemokraterne, Konservative og Liberal Alliance er det således alene korttidshukommelsen, der – i modsætning til langtidshukommelsen – er nærværende.

Regeringen tilkendegav rigtignok ved sin tiltrædelse at "ville igangsætte en grundig udredning af Danmarks forpligtelser og muligheder indenfor konventionerne" samt udnævne en ambassadør til at "sikre, at Danmark engagerer sig i arbejdet med konventionerne, herunder hvordan de anvendes og fortolkes."

Man fristes næsten til at spørge, hvorfor de tre retsordførere ikke blot har stillet spørgsmålet til justitsministeren, men svaret er nok, at sådanne spørgsmål og svar sjældent skaber nogen opmærksomhed i medierne. Desværre. 

Altinget stiller sig desværre heller ikke spørgsmålet og er ganske ukritisk. Her er ej heller nogen langtidshukommelse. Problemstillingen har været drøftet i årevis, især i Altinget, men der henvises alene til et ukritisk Ritzau-telegram bragt i DR! Det giver ikke mening.

I for eksempel denne artikel, 'SVM-regeringen er allerede på diplomatisk kollisionskurs med konventionerne', bragt i Altinget 19. december 2022 er påstande og forløb taget under behandling. 

Her bemærkes blandt andet med henvisning til regeringsgrundlaget, at det må betragtes som en politisk selvfølgelighed, når regeringen udtaler, at "den vil arbejde for at styrke det regelbaserede internationale samfund og derfor fastholde Danmarks medlemskab af de internationale konventioner."

Men blandt den nye regerings "38 udfordringer" anføres det påståede særlige danske politiske problem, at "der er begrænsede muligheder for at udvise kriminelle udlændinge, hvilket er en udfordring."

Dette særligt danske problem er en påstand og en fortælling, som i 2016 søsattes af Dansk Folkeparti. Siden da er det jævnligt dukket op til overfladen, blevet sagligt afvist og så på ny blevet søsat – senest af de tre ovennævnte politikere, hvis langtidshukommelse har fejlet

Kan hensigten være at påstå eksistensen af et ikke eksisterende problem, lade det blive ved påstanden og slå indenrigspolitisk plat herpå? 

Claus von Barnekow

En prægtig iscenesættelse med fanfareagtige politiske erklæringer til indenrigspolitisk brug fandt for eksempel sted i 2017-2018 i Europarådet, da især den daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (og statsminister Lars Løkke Rasmussen) forgæves arbejdede på at begrænse EMD's indflydelse.

Det stod klart på Kronborg Slot 17.-18. maj 2018, da Danmarks formandskab for Europarådets Ministerkomité blev afsluttet, uden at regeringen opnåede sit tilkendegivne mål.

Uanset mange retoriske indenrigspolitiske krumspring, der skulle vise det modsatte, fejlede regeringen i sit ønske om at mindske Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols indflydelse. 

Skulle det på foranledning af de tre ovennævnte politikere ikke være muligt, inden holdningsmaskinen leverer mere luft, at få det påståede problem undersøgt kvantitativt og kvalitativt? Dermed kan offentligheden få svar på de afgørende spørgsmål, jeg nævner oven for.

Holdninger bør have grundlag i viden.