Tidligere Etisk Råd-formand: Hvem skal drage omsorg i fremtiden?

Som ældre forældre kan man også selv kræve hjælp fra sine børn, som var det et ubarmhjertigt regnestykke: "Jeg har skubbet din barnevogn, så nu må du skubbe min kørestol". Ironien bliver til at føle på, når de voksne børn må passe deres demente forældre, som nu er blevet som et barn igen. Men problemerne står i kø.

Dels har mange ældre slet ikke nære pårørende, og hvis de har pårørende, bor de ofte langt væk. Dels vil mange opgaver enten kræve ekspertise, som de pårørende ikke har, og dels vil opgaverne kræve en overskridelse af intimgrænser, som kan virke uværdigt for både de ældre og de pårørende.

Endelig vil mange børn selv have børn og arbejde, der kun efterlader den tid, som ikke findes. Ingen tvivl om, at de pårørende vil blive inddraget langt mere i fremtiden, men den forkromede løsning findes ikke her.

Den næste slidte løsning handler om brug af nye teknologier. Gennem de senere år har landets kommuner behændigt kaldt disse teknologier for velfærdsteknologier (eller ligefrem frihedsteknologier), fordi teknologierne både skaber velfærd og frihed for de ældre.

Nøjagtig som det gælder ved inddragelse af pårørende, vil der også være meget, teknologierne ikke bør overtage

Jacob Birkler
Filosof og tidligere formand for Det Etiske Råd

Hvor det før var et menneske som hjalp, vil det nu og i fremtiden være teknologier, som hjælper med mad, bad og rengøring, men også til støtte for de svækkende sanser og den svigtende hukommelse. Det er der ikke noget forkert i. Tværtimod. Men nøjagtig som det gælder ved inddragelse af pårørende, vil der også være meget, teknologierne ikke bør overtage.

Det relevante etiske spørgsmål bliver derfor, hvilke omsorgsfunktioner teknologierne ikke bør erstatte. Nøgleordet er omsorg.

Noget så simpelt som det at få serveret et glas vand kan handle om langt mere end netop det at få slukket tørsten. Det kan handle om nærvær, tryghed eller noget helt tredje, som en teknologi ikke kan varetage. Således giver det heller ikke mening at lade en robot sidde ved dødslejet, også selvom den er nøje programmeret til langsomt at stryge den døende langs håndryggen.

Så hvad er det mere præcist teknologien her vil mangle? Det oplagte svar er "det menneskelige". En præcisering af dette svar bliver stadig mere presserende, i takt med at kommunerne indfaser flere nye teknologier på plejehjemmet.

Nu er vi fremme ved den tredje løsning, som i mine øjne er den vigtigste. Kort sagt skal vi prioritere omsorgsarbejdet langt mere og på flere nye måder. Det at arbejde med omsorg skal gentænkes og værdsættes. Omsorg er ikke bare opgaver, der skal løses, men nærvær der skal vises.

Omsorg handler om værdighed, hvilket i sin kerne handler om at sikre, at mennesket forbliver et menneske og ikke reduceres til noget andet. Her vil det oplagte være at skabe bedre løn- og arbejdsvilkår for de mange som arbejder i omsorgsfag, hvilket også kan bidrage til at sikre, at flere søger mod disse fag.

Men pointen stikker dybere og handler ikke alene om agtelse og prioritering af omsorgsfag. Det handler om agtelse og prioritering af selve sagen, som er omsorg.

Konkret skal der politisk tales om værdien og vigtigheden af omsorg, og især hvordan omsorgen prioriteres på linje med eksempelvis behandling

Jacob Birkler
Filosof og tidligere formand for Det Etiske Råd

I Danmark skal vi tale om og blive bedre til at forstå værdien af omsorgsarbejde. Det at drage omsorg handler ikke alene om at varetage en opgave for et menneske, det handler om at tage vare på et menneske, hvilket afføder opgaven.

Det kan lyde en smule højstemt, men omsorg handler ikke bare om at arbejde med mennesker. Nej, det handler om arbejdet med menneskelighed, som er noget af det mest værdifulde, man kan beskæftige sig med. Et arbejde, der helt umiddelbart giver mening for andre og netop derfor giver mening for en selv.

Mere konkret skal der politisk tales om værdien og vigtigheden af omsorg, og især hvordan omsorgen prioriteres på linje med eksempelvis behandling. På den måde vil flere unge søge omsorgsfagene, og pårørende vil også blive mere motiveret til omsorgsarbejdet. Pårørende er ikke bare nogen, der rører på sig, når kommunen kalder. De er mennesker, der kan tilskyndes til at se omsorgens værdi.

Med en genvurdering af omsorgen kan vi også blive bedre til at se, hvordan teknologier både kan bruges og misbruges. Med teknologi kan vi eksempelvis overvåge, hvor kun mennesker kan våge. Med teknologier kan vi sikre opgaven, men kun mennesker kan sikre menneskelighed.

Der er således mange grunde til at vi gentænker, genvurderer og prioriterer omsorgen i Danmark.