Tidligere Palantir-ansat: Danmark er ved at lægge sin sikkerhed i hænderne på Trumps tech-inderkreds

En aktindsigt i en SMS-korrespondance har afløret, at Palantirs danske salgsagent i månedsvis var i tæt og fortrolig dialog med Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse om en potentiel anskaffelse af netop Maven Smart System.

Systemet blev præsenteret i Accelerationsfonden – regeringens pengetank til milliardoprustningen. Forsvarsministeriet klapper i. Justitsministeren har ingen kommentarer. Ingen siger noget.

Hvad er det så for et system?

Maven analyserer satellitdata, droneoptagelser og efterretninger i realtid, genererer mållister med præcise GPS-koordinater og prioriterer dem efter militær værdi.

Under den amerikanske operation i Iran muliggjorde systemet angreb på over 1.000 mål i det første døgn. Hvor der tidligere sad 2.000 efterretningsanalytikere, sidder der nu 20. Over 120 amerikanske kongresmedlemmer har krævet svar på, om Maven udpegede en pigeskole i Minab som mål – et angreb, der dræbte over 170 mennesker, de fleste børn.

Det er dette system, Danmark overvejer at anskaffe.

Parallelt med forsvarssporet lægger forslaget til en ny PET-lov op til en massiv udvidelse af efterretningstjenestens analytiske kapacitet: mulighed for at samkøre og analysere store sammenhængende datasæt – fra offentlige registre, sociale medier, betalingstjenester og potentielt sundhedsdata – med kunstig intelligens. Uden konkret mistankegrundlag. Med opbevaringsfrister på op til 20 år.

Institut for Menneskerettigheder har advaret om, at PET med de nye beføjelser vil kunne tegne "uhyre præcise profiler af enkeltindivider."

Politiforsker Adam Diderichsen fra Forsvarsakademiet har slået fast, at teknologien genererer så mange falske positive, at den overvælder snarere end hjælper. Lægeforeningen, Justitia, IDA og en række andre organisationer har krævet lovforslaget ændret eller forkastet. Selv Danmarksdemokraterne – normalt blandt de ivrigste fortalere for stærke efterretningsbeføjelser – har kaldt det masseovervågning.

I Folketingets behandling af lovforslaget er der direkte stillet spørgsmål om, hvorvidt den nye analyseplatform helt eller delvist kunne leveres af Palantir. Justitsministeren behøver ikke bekræfte en konkret leverandør, for at problemstillingen er reel: Palantir-software sidder allerede i PET og Rigspolitiet.

Og de to spor – Forsvarets Maven-interesse og PET-lovens analyseambitioner – peger i samme retning, nemlig mod en stadig dybere integration af Palantirs arkitektur i den danske stats mest følsomme funktioner.

Danmark har historisk købt teknologi og våben fra moralsk tvivlsomme leverandører, når produktet var vurderet bedst. Vi køber våben fra Israel. Vi har indgået efterretningssamarbejde med partnere, hvis etik vi ikke deler. Begrundelsen har altid været den samme: Vi lever i en farlig verden, og effektivitet må veje tungest.

Men den begrundelse forudsætter, at leverandørens stat er en allieret, hvis interesser er forenelige med vores. Og netop dén forudsætning er brudt.

Mens Donald Trump i over et år har truet med at annektere Grønland, og den amerikanske chef for efterretninger, Tulsi Gabbard, har beordret CIA, NSA og DIA til at indlede operationer mod rigsfællesskabet, sidder Palantirs software stadig i hjertet af den danske efterretningstjeneste.

Spørgsmålet er, om vi er villige til at give køb på en taktisk fordel her og nu for at sikre strategisk uafhængighed på længere sigt.

Morten Kromann

Internationale forskere har direkte advaret om risikoen. Som Nathan Wood, forsker i sikkerhedsteknologier ved Technische Universität Hamburg, har formuleret det: Kina har ikke truet med at overtage Grønland – men han tvivler stærkt på, at vi ville tillade en kinesisk virksomhed at håndtere følsomme forsvarsrelaterede data.

Palantir er grundlagt med kapital fra CIA's investeringsarm In-Q-Tel. Medstifteren Peter Thiel har åbent erklæret sig modstander af demokratiet.

I Schweiz har hærstaben direkte fraådet Palantir i sit forsvar med henvisning til risikoen for, at amerikanske efterretningstjenester kan tilgå data via den amerikanske CLOUD Act. I Tyskland har forbundsdomstolen erklæret politiets brug af Palantir-software forfatningsstridig. I Storbritannien anbefaler lægeforeningen BMA, at Palantirs dataplatform fjernes fra det nationale sundhedssystem.

Radikale vil helt af med Palantir. Så langt går jeg ikke. Politiet har haft – og har fortsat – god brug af POL-INTEL, og PET's nuværende system tjener sit formål. At rive det ud nu ville være skadeligt. Dér er jeg pragmatiker.

Men den massive udvidelse, de to spor lægger op til – Maven Smart i Forsvaret og en ny AI-analyseplatform i PET – bør ikke bygges af Palantir. Ikke fordi systemerne nødvendigvis ville blive dårlige. Men fordi vi ikke bør placere den slags magt i en arkitektur, vi hverken ejer, kan auditere eller kan løsrive os fra, når den geopolitiske vind skifter. Og vinden er skiftet.

Europæiske alternativer er ikke lige så modne. Heller ikke selvom Systematic siger noget andet. Palantirs platforme er resultatet af tyve års udvikling, finansieret med milliarder fra Pentagon. Men det argument har en udløbsdato.

Schweiz sagde nej. Den næste danske regering bør som minimum forklare, hvorfor vi stadig siger ja til mere.

Morten Kromann

Hvis vi aldrig efterspørger europæiske løsninger, får vi dem aldrig. Og som forskningen har vist – fra det britiske NHS til New Yorks politi – er Palantirs forretningsmodel designet til at gøre sig uundværlig. Prisen for at vente stiger, for hver dag afhængigheden cementeres.

Spørgsmålet er, om vi er villige til at give køb på en taktisk fordel her og nu for at sikre strategisk uafhængighed på længere sigt. Svaret bør ikke gives af embedsmænd i fortrolighed med en leverandør, men af Folketinget i åbenhed.

Vi har brugt et år på at diskutere, om vi kan stole på USA som allieret. Svaret bør ikke ligge i software, vi ikke ejer, leveret af en virksomhed, vi ikke kontrollerer, til en administration, der har truet med at tage en del af vores land.

Et borgerforslag om at afskaffe Palantir i danske offentlige institutioner har samlet mere end 6.700 underskrifter på under en måned.

Schweiz sagde nej. Den næste danske regering bør som minimum forklare, hvorfor vi stadig siger ja til mere.