Udenrigschef: Stort flertal af EU-lande vil fortsætte med støtte til palæstinenserne
Langt de fleste europæiske regeringer vil stadig give udviklingsbistand og samarbejde med den palæstinensiske selvstyremyndighed, lyder det efter et krisemøde for EU-landenes udenrigsministre. Men splittelsen lurer lige under overfladen.
Thomas Lauritzen
Europa-analytikerBRUXELLES: Efter nogle dage med tvivl om Europas bistand til den palæstinensiske befolkning forsøger EU nu at skære igennem de splittede holdninger.
”Det er ikke alle palæstinensere, der er terrorister. Derfor ville en kollektiv afstraffelse af dem være uretfærdig,” sagde EU’s udenrigschef, Josep Borrell, efter et hasteindkaldt videomøde for de europæiske udenrigsministre tirsdag aften.
Omkring 1.000 israelere og op mod 800 palæstinensere formodes ifølge BBC dræbt i den brutale krig, som Hamas udløste med et massivt terrorangreb på civile israelere i lørdags.
Efter udenrigsministermødet fordømmer EU fortsat, hvad der kaldes et ”massemord” gennemført af Hamas. De europæiske ministre udtrykker klar støtte til Israel, og EU understreger israelernes ret til at forsvare sig mod angrebene.
Men ifølge Josep Borrell forventer Europa at se Israel føre krig på en måde, der respekterer den internationale folkeret – hvilket ikke er tilfældet, når man for eksempel lukker af for al mad, vand og elektricitet til de over to millioner indbyggere i Gaza.
Løkke efterlyser klar melding fra selvstyret
Den europæiske udenrigschef siger også, at ”det overvældende flertal” af EU-landene er enige om at fortsætte både bistanden til den palæstinensiske befolkning og samarbejdet med den palæstinensiske selvstyremyndighed.
Den palæstinensiske myndighed er ikke Hamas. Og vi må ikke aflyse hjælpen til den palæstinensiske befolkning, som også lider.
Josep Borrell
EU's udenrigschef
”Den palæstinensiske myndighed er ikke Hamas. Og vi må ikke aflyse hjælpen til den palæstinensiske befolkning, som også lider. Der bliver behov for mere støtte, ikke mindre,” sagde Borrell.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) bekræftede efter mødet, at kredsen af europæiske ministre ikke betragter alle palæstinenserne som terrorister. Men han opfordrede selvstyremyndigheden til at være "meget klare i spyttet" og selv fordømme Hamas’ terrorangreb.
”Der er meget, meget bredt i rummet jo egentlig et ønske om at kunne se forskel på Hamas, det palæstinensiske selvstyre og på det palæstinensiske folk. Men det billede flimres jo, hvis ikke det palæstinensiske selvstyre tager klart afstand fra det, vi har set,” sagde Lars Løkke ifølge DR tirsdag aften.
Danmark sætter dele af bistand på pause
Regeringen besluttede tidligere på dagen, at dele af Danmarks udviklingsbistand til palæstinenserne foreløbig bliver sat på pause.
”Efter en så alvorlig aggression og de terrorhandlinger, som Hamas har udsat Israel for, er der behov for at stoppe op, så vi kan være helt sikre på at den støtte, vi udbetaler, går til de rigtige mennesker og projekter. Derfor er denne pause i udbetalingerne nødvendig,” lød det i en pressemeddelelse fra udviklingsminister Dan Jørgensen (S).
Af Danmarks samlede støtte på i alt 450 millioner kroner i perioden 2021-2025 var det bl.a. planlagt at udbetale 94 millioner til palæstinenserne under et bilateralt landeprogram, hvoraf 72 millioner stadig ikke er udbetalt. Det er den støtte, som Danmark nu sætter på pause. Almindelig nødhjælp, som sikrer palæstinenseres basale behov, vil ikke blive stoppet.
Andre EU-lande har taget anderledes beslutninger – for eksempel lande som Irland, Belgien og Luxembourg, der advarer imod at standse eller suspendere nogen form for støtte til befolkningen i de palæstinensiske områder.
”Kaotiske budskaber” fra EU-hovedstaden
Spørgsmålet om den israelsk-palæstinensiske konflikt har i mange år været splittende for det europæiske samarbejde, og den nye krig truer med at gøre det værre.
Allerede i weekenden havde medlemslandene svært ved hurtigt at enes om ordlyden i erklæringer, og mandag rodede EU-Kommissionen sig ud i totalt forvirrende og selvmodsigende meldinger om udviklingsbistand og nødhjælp til palæstinenserne.
Midt på eftermiddagen mandag skrev EU’s udvidelseskommissær, ungarske Oliver Várhelyi, pludselig at ”alle betalinger” til palæstinenserne ville blive suspenderet ”øjeblikkeligt” på grund af de blodige angreb fra Hamas på Israel.
Det viste sig bare ikke at være Kommissionens officielle linje, for få timer efter gik kommissæren for humanitær bistand, slovenske Janez Lenarcic, ud og sagde det modsatte: at EU’s støtte vil ”fortsætte så længe, der er brug for det.”
Ifølge Altingets oplysninger var der i timevis svære diskussioner internt i Kommissionen, fordi Lenarcic og udenrigschef Josep Borrell var rasende over Várhelyis enegang. Både Lenarcic og Borrell sad på det tidspunkt i et fly på vej til Oman, og det gjorde øjensynligt kommunikationen vanskelig.
Det resulterede i, hvad flere kilder betegner som ”kaotiske budskaber” fra EU-hovedstaden i mindst et døgn.
EU’s støtte til gennemsyn, men ikke suspenderet
Interne kilder siger, at det var svært at finde ud af, hvor kommissionsformand Ursula von der Leyen placerede sig i skænderiet. Andre kommissærer er dybt frustrerede over, hvad de opfatter som direkte ungarsk obstruktion, fordi Oliver Várhelyi i stigende grad ses som en håndlanger for Viktor Orban.
Resultatet var mange timers usikkerhed fulgt af en erklæring mandag aften, der også var så uklar, at Josep Borrell følte sig kaldet til at gøre sit budskab klart på X (Twitter) bagefter.
Her skrev Borrell, at EU’s milliardstøtte til palæstinenserne kommer under ”gennemsyn”, men at man ”ikke vil suspendere udestående betalinger.”
”Suspension af betalingerne ville have skadet EU’s interesser i regionen, og det ville kun have givet yderligere opmuntring til terrorister,” lød det fra udenrigschefen.
Også udenrigsministre fra flere medlemslande tog afstand fra EU-kommissær Várhelyis tidligere meldinger – herunder ministeren fra Spanien, som i øjeblikket bestrider EU’s rådsformandskab.
”Vi må ikke begynde at forveksle Hamas, som er en terrorgruppe, med den palæstinensiske befolkning. En befolkning, som har enormt behov for hjælp, og som nu får brug for endnu mere,” sagde udenrigsminister José Manuel Albares ifølge EUObserver til spansk radio.
I den forstand har krigen i Israel meget hurtigt afsløret udenrigspolitiske revner i EU, hvor både lande og kommissærer støder sammen med forskellige holdninger til Europas reaktion.