Ny opgørelse: Klimatiltaget som politikere og landmænd drømmer om er blevet dårligere

Der er væsentlig færre CO2-udledende lavbundsjorde i Danmark, end den officielle opgørelse viser.

Det fortæller professor og sektionsleder på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, Mogens H. Greve, til Altinget.

”Den nye opgørelse viser, at antallet af kulstofrige lavbundsjorde er væsentlig lavere end de 170.000 hektar, man regner med i dag,” siger han.

Opgørelsen bliver sendt til Klimaministeriet i løbet af denne uge, som selv skal have mulighed for at læse rapporten, før den bliver offentliggjort. Derfor vil Mogens H. Greve ikke oplyse det eksakte tal til Altinget på nuværende tidspunkt.

Skaden er sket.

Mogens H. Greve
Professor, Aarhus Universitet

Tirsdag kom det frem, at ekspert-udvalget, der er nedsat af regeringen til at komme med anbefalinger til en CO2-afgift på landbruget, er blevet forsinket. Og økonomen Michael Svarer, der er formand for udvalget – har sagt til Jyllands-Posten, at forsinkelsen handler om usikkerhed om lavbundsjorderne.

Mogens H. Greve vil ikke tage stilling til, om det giver mening at udskyde anbefalingerne om en CO2-afgift på landbruget. Men han understreger, at der ikke er tale om nogen lille justering, hvorfor det bør få indflydelse på, hvordan man indretter en CO2-afgift på landbruget.

”Man ønsker jo ikke at lægge en CO2-afgift på nogle arealer, som ikke længere udleder CO2. Det ville være uretfærdigt,” siger Mogens H. Greve.

De kulstofrige lavbundsjorder har gennem de seneste år haft meget stor, politisk bevågenhed, fordi man gennem vådlægning af arealerne på en billig måde – og med støtte fra både landbrug og grønne organisationer – kan reducere landbrugets udledning af CO2 markant. Fra Folketingets side er der derfor også afsat over 10 milliarder kroner til formålet.